Havenyt uge 44, 2015

Det er et dejlig og flot efterår, indtil nu ret lunt, og kun få steder har der været rigtig nattefrost, men flere steder lidt rim i græsset uden at det er gået ud over georginer og de frostfølsomme af sommerblomsterne. Mange sommerblomster, roser og georginer blomstrer endnu, der er stadig lidt tomater i drivhuset og fine salathoveder på friland, men det er tydeligt, at vi er på vej ind i november. Det er helt slut med bønner, majs og tomater på friland. Til gengæld er der masser af porrer, kål og rodfrugter.

Det ser lige nu ud til, at vi fra tirsdag og resten af ugen får dage med lunt vejr i forhold til årstiden, og det giver modne, søde vindruer og vintergrønsagerne vokser stadig. Men hold øje med nattemperaturen, da der måske kan komme risiko for nattefrost. Det er en god ide at dække de frostfølsomme afgrøder ved udsigt til nattefrost, og med en jordtemperatur på 8–10° C, er det nok at overdække de frostfølsomme planter med et eller to lag fiberdug som værn mod frostskader.

Har man stadig flotte krukker med sommerblomster eller bede med sommerblomster eller flotte geoginer, så vil man gerne undgå, at de første frostnætter ødelægger planterne. Også her kan man lægge fiberdug over. Sæt gerne nogle vækstbuer op, som kan holde fiberdugen hævet over planter og blomster. De blomster, som ødelægges af bare en snert af nattefrost, er bl.a. tallerkensmækker, flittiglise og georginer.

November er den allerbedste plantemåned for træer, buske og hække, så sørg for at få styr på, hvad der skal plantes og købes ind nu. Så snart løvfaldet er rigtig i gang, kan man plante de barrodede. Undtagen hække af bøg, som først skal plantes i december. Man kan også nå at sætte nye plankeværk op inden vinter, lægge flisearealer og andet anlægsarbejde. I denne uge bliver der næsten kun tørre dage, og oktober har været ualmindelig tør, så jorden er virkelig god at arbejde i lige nu. Men dagene er korte, så der er ikke så mange lyse timer at gøre godt med. Forhåbentlig får vi en rigtig fin weekend.

De sidste æbler på træerne

De sent modne vinteræbler sidder stadig på træerne, og de skal plukkes, inden de sidder så løse, at de pludselig falder ned. Tjek dem med få dages mellemrum. De sent modne æbler kan gemmes til vintermånederne. Æbler tåler let nattefrost, så det er nok lige at lægge et tæppe eller fiberdug over æblekasserne. Placer kasserne i en carport, inde ved husmuren under et tagudhæng eller lav en overdækning mod regn.

Æbler smager dog allerbedst friske fra træet, så det kan være en ide at lade nogle af de sent modne hænge til frisk forbrug. Selv om de skulle falde ned, så smager de stadig bedre end de nedplukkede i kasserne.

Brug bladene til at dække med

Bladene hører hjemme i haven og er med til at give en god muldet jord. De skal ikke køres væk. Efterhånden som bladene daler ned på jorden, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at tage grønsagerne op i frostvejr.

Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade. Det er især vigtigt at beskytte nyplantede stedsegrønne buske.

De visne blade kan også bruges som dække i staudebede, hvis der er steder med bar jord.

Fjern blade med sygdomskim

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.

Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har du ikke disse muligheder for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.

Græsset vokser fortsat

Normalt er græsslåningen slut her sidst i oktober, men i år er jorden stadig 8–10° varm, og det betyder at græsset stadig vokser. Det vil fortsætte til jordtemperaturen kommer under de 7° C, og det kan tage uger endnu med det lune vejr. Med andre ord, græsset skal slås minimum endnu en gang, og det milde fugtige vejr giver et tykt græslag. Slår man græs med håndkraft er det en god ide at slå græsset, inden det bliver for langt.

Det er også en fordel at rive græsset sammen her sidst på året, da græsset så er lettere at slå, når der ikke ligger et lag fugtigt græs i bunden. Det afrevne græs kan bruges som en del af vinterdække til havens bede, men det er vigtigt at blande det med grovere plantedække.

Plantetid for de barrodede i november

Løvfaldet er startsignalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. Og i de kommende uger er jorden endnu er varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinter.

November er således det allerbedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er åbenbart slet ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år mere og mere til det lune forår, hvor det er lunt og lækkert at gå i haven, men træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Og udvalget er stort lige nu i planteskoler og havecentre.

Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede nu, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«. Så hvorfor vente og få et mere usikkert resultat?

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er lidt nattefrost, blot der er plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.

Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.

Roser trives bedst i en god muldjord, og gerne lerholdig. Har man en let jord, er det en god ide at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt, og det kan være en god ide at tilsætte lidt grus.

Læs mere i artikelen Plant barrodede roser.

Såning af kuldekimere

Det er normalt i det tidlige forår, at vi sår blomster, men en lang række af vores stauder og toårige blomster er kuldekimere. Det betyder, at frøene skal udsættes for kulde, inden de kan bryde spirehvilen. Sår man dem i foråret inde i vindueskarmen spirer de dårligt eller oftest slet ikke.

Disse arter kan sås her midt på efteråret og frem til marts, enten direkte på friland eller i såbakker eller kasser, som placeres ude i kulden. Det kan være en fordel at bruge købt såjord, da staudefrø er små og kimplanterne ditto, og ukrudtsfrøene spirer gerne først. Frøene vil spire i foråret, når det bliver varmt nok til den enkelte art. Såbakker og kasser er det en god ide at placere et sted, hvor de ikke får regn, f.eks. et udhus, carport eller lignende sted. De behøver ikke noget videre lys, førend kimplanterne spirer frem i det tidlige forår. Jorden skal kun holdes let fugtig. Det er en god ide at beskytte det såede, så ikke fugle og mus kan æde frøene, og sneglene de små kimplanter.

Vinterdække er bedre end vintergravning

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 5–8 cm tykt lag vinterdække. Jo mere tung jord, man har, jo tyndere skal jorddækket være. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Hvornår skal grøngødning hakkes om?

Har man sået efterafgrøde med planter, som ødelægges af frosten, får man helt automatisk et fint dække med visne plantedele, og det meste er omsat til foråret både i jorden og over jorden.

Har man derimod grønne grøngødningsplanter på jorden, som vil overleve vinteren grønne, skal man tage stilling til, hvornår de skal hakkes om, så rødder og top når at blive nogenlunde omsat og en del af plantenæringsstofferne frigivet, inden nye planter skal vokse på jorden til næste år.

Er der mange plantedele og rødder tilbage, som ikke er omsat, vil tilgængeligt kvælstof bliver brugt til at omsætte dette, og så kommer de afgrøder, vi planter og sår, let til at mangle kvælstof. Men modsat bliver det omsat for hurtigt i lunt efterår, kan næringsstofferne udvaskes af dyrkningsjorden. Og ingen kan forudse, hvordan vinteren bliver. Der er forsket meget i, hvordan man i landbruget får mest ud af efterafgrøde og grøngødning i forhold til de næste afgrøder. Anbefalingen lyder, at man på lerjord nedmulder efterafgrøden i det øverste jordlag i november, mens man på sandet jord og i områder med stor vinternedbør (det er især Sønderjylland) først nedmulder i det helt tidlige forår.

Konservering med mælkesyregæring

Hvis man har mange grønsager og dårlige opbevaringsforhold, kan man overveje at konservere med mælkesyregæring. Mælkesyregæring af grønsager er en glemt konserveringsmetode, og den tyske sauerkraut morer vi os lidt over. Men egentlig er det synd, at vi ikke tager dette meget velsmagende og sunde produkt alvorligt. Man kan selv fremstille det og på den måde gemme havens produkter og ikke mindst deres vitaminer, som bevares fuldt ud ved mælkesyregæring. Har du mange hvidkål og rodfrugter i haven, kan du eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Det kræver en gennemført god hygiejne, når man fremstiller mælkesyregærede produkter. Læs mere i Camilla Plums artikel Mælkesyregæring.