Havenyt uge 36, 2015

Tomaterne modner fortsat i drivhuset og på friland. Hvis de står i drivhusjorden fremmer det den søde smag og aromaen og minimerer tendensen til at sprække, hvis man holder igen med vandingen. Især hvis jorden udenfor drivhuset er dejlig fugtig. Agurkerne skal derimod stadig have vand.

Der kan fortsat høstes masser af bønner, hvis man har sået flere eller sene hold. Og både bønner, majs, tomater, chili, græskar og andre varmekrævende afgrøder nyder godt at de lune septemberdage, som vi har, og selv om der kommer regn og blæst, så er temperaturerne stadig høje set i forhold til årstiden.

Her i september er der masser af lækre frugter og bær, som kan spises direkte fra buske og træer. Brombærene er sorte og søde, der er røde og gule efterårshindbær, blåbær og lækre, søde figner. Måske er der allerede modne druer i drivhuset, og de tidligste æbler og pærer er ved at modne. Og så er der stadig blommer og måske også mirabeller. I september er det en god ide at gå på smageture i andres haver for at se, om der er frugt- og bærsorter, som man kan overveje at plante i sin egen have. Hvis man er så heldig at have plads til flere bærbuske og frugttræer. Har man ikke tid til at passe en køkkenhave, så kan en frugt- og bærhave være en god ide.

Med et rigtholdig udvalg kan der være frugter og bær både til morgenmaden, til at komme med i børnenes madkasser og til en dejlig kaloriefattig dessert sidst på dagen. Hvis man ikke kan overkomme at spise havens overflod her og nu, så det er en god ide at sylte og fryse bær ned, og plukke de æbler og pærer ned, som kan gemmes.

Det gælder om at nyde sensommeren og de smukke sensommerblomster i fulde drag – det går mod efterår, selvom vi stadig har dage, hvor der er dejligt lunt midt på dagen

Plantetid for stedsegrønne

Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I modsætning til de løvfældende træer, skal de jo vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nye rødder ud, som kan skaffe vand til planten. Man huske at sætte potterne med planterne i en spand vand inden plantning, så rodklumpen er fuldstændig vandmættet inden plantning. De fleste steder er jorden efterhånden godt fugtig, men er jorden stadig tør i dybden, så grundvand inden plantning.

Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret, og om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrsperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område. Det kan være en god ide at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætter fordampningen. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det være en god ide at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, som derved kan optage vand de første dage i frostperioder.

Plantetid for stauder

Det er nu i følge havekalenderen tid for at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som bliver kedelige og bare i midten. Og så kan man selvfølgelig supplere med diverse nye stauder, købte eller hentet i gode venners haver.

Efter 1. september er nætterne så lange, og der falder så megen dug, at de nyplantede planter kan klare selv varme septemberdage, når bare de holdes vandet, men det er ikke optimalt i en længere meget varm periode.

Man bør derfor overveje at udsætte plantningen lidt, hvis der er udsigt til en længere periode med lunt vejr med megen sol og ingen dage med skyer og regn. Tjek vejrudsigten så langt frem, som du kan, men de er ikke særligt pålidelige i øjeblikket.

Hvis jorden er tør i dybden på plantestedet, skal der grundvandes inden plantning. Eller plantehullet skal fyldes op et par gange inden plantning.

Købte planter i potter skal altid, inden de plantes, sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke længere bobler luft op. Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver 100% god jordkontakt. Hvis september skulle blive solrig og tør, kan der være behov for vanding med jævne mellemrum. Man kan købe skyggenet i planteskolerne og dække nyplantede bede til, så solopvarmningen dæmpes lidt. Fiberdug holder på fugtigheden og skygger også lidt.

Køb evt. planterne hjem, sæt dem i skyggen og hold dem godt vandet, indtil der skal plantes. Men jo hurtigere man får plantet, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter. Vækstsæsonen er kort nu.

Du kan finde inspiration til nye stauder under Planteskoler og havecentre i vores forhandlerguide.

Nye bede og lægning af løgblomster

Når man anlægger helt nye bede, skal man helst have plantet stauderne først, inden man lægger løg af forårsløgblomster. Det er her i september, at forårsløgene skal lægges, dog kan tulipaner godt vente til omkring 1. oktober. Lægger man dem nu og planter senere, kræver det en nøje planteskitse eller markering af, hvor der er lagt løg.

Du kan finde inspiration til nye forårsløg under Frø og løg – der er en del frøfirmaer, som har et stort udvalg i blomsterløg.

Del stauder med andre haveejere

Når vi går i gang med at omlægge et staudebed, får vi ofte mange planter i overskud, og dem kan vi dele med andre i nærheden ved at gå ind på Del Jorden og oprette et opslag med tilbud om at komme og hente overskudsplanter. Ikke mindst nye haveejere har brug for mange planter, når de begynder at indrette deres haver. Når man kan få en række planter forærende, så bliver der råd til at købe nogle af de mindre almindelige stauder og dermed få en mere mangfoldig have fra starten. Som ny haveejer kan man selvfølgelig også gå ind og efterlyse planter.

Man skal være opmærksom på, at man kan få dræbersnegle med, når man deler stauder, men i et lokalområde er der som regel ca. samme mængde dræbersnegle i haverne. Man kan altid tillade sig at spørge, inden man aftaler at hente planter, hvis man endnu ikke selv er blevet invaderet.

Nedfalden frugt og nødder er ofte ormstukne

Under æble- og pæretræer kan man nu finde nedfaldsfrugt, og straks melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden de alle falder ned. Men undersøg lige æbler og pærer og for den sags skyld også de hasselnødder, som også er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne eksemplarer, og det er netop grunden til, at de falder ned. De små larver skal ud af frugten/nøden og ned i jorden, hvor den overlever som puppe vinteren over, hvis fugle eller høns ikke finder den. Det kan derfor være en god ide at fjerne nedfaldsæblerne under frugttræerne.

Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Og det kan man vælge at tage fra den positive side, nemlig at man får modne frugter 1–2 uger før, hvis man altså kan leve med, at der skal skæres lidt af æblet.

Æblerne skal være plukkemodne

Sommeræbler som Annanas, Guldborg og Summerred kan man ikke få ret meget længere holdbarhed ved at plukke ned. De skal spises og bruges fra træet efterhånde som de modner. Det er først de senere sorter, begyndende med sorter som Fiippa, Spartan, Ingrid Marie og James Grieve, det kan betale sig at plukke ned til at gemme.

Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om frugterne på de forskelllige træer er plukkemodne. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad – slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden. Prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne. Og tjek, at det ikke bare slipper, fordi det er ormstukkent.

Det er vigtigt ikke at plukke frugten, førend den er plukkemoden, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok, og aromastofferne ikke er fuldt ud dannede. Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. F.eks. må Filippa, som er slem til at falde ned ved selv moderat blæsevejr, fordi æblerne sidder yderst på grenene, ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed. Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver også tilpas sød. Men det er vigtigt at få plukket frugten, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.

Nedfaldne Filippa æbler kan det betale sig at samle op i kasser til modning, da de modsat de fleste andre æbler ofte ikke rådner i stødpletterne. Eller rettere i mindre omfang.

Hold øje med angreb af gul monilia

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler smittet med gul monilia udvikler sig i kasserne til helt sorte æbler, og de smitter de æbler, som de rører ved.

Majs trods kold sommer

Hvis man har forkultiveret sine majs med såning omkring 1.maj, så er der ved at være majs. Men det er ikke pragteksemplarer. Nogle kolber er ikke fuldt udviklede – og så kan det være svært at afgøre, om majskolben er klar til at høste. Men det smager som altid himmelsk at spise den første nyhøstede søde majskolbe.

Gulerødder med eller uden orm

Gulerødder smager rigtig godt nu, og jo mere fugtig jorden er, jo mere sprøde og velsmagende er de, så er jorden til den tørre side, kan det betale sig at vande den række, man høster fra. Tag en kande vand med, når der hentes gulerødder og vand et par meter frem i rækken.

Men så er der ormene. De tidligste sommergulerødder er der altid en chance for at nå at høste uden alt for mange ormeangreb, da de kun har nået at være udsat for gulerodsfluens 1. larvegeneration, inden de spises. Derimod har de gulerødder, som vi skal spise i sensommeren og til vinter, også været udsat for 2. larvegeneration. Disse gulerødder kan nå at blive næsten helt ødelagt af larvegnav i løbet af efteråret, og man kan ikke gøre noget på nuværende tidspunkt. Har man derimod fået dækket gulerødderne i tide med insektnet eller fiberdug, så kan man høste store og flotte gulerødder helt uden larveangreb. Hvis man dyrker gulerødder på et åbent stykke jord med 8–10 m til nærmeste buske, undgår man normalt også angreb i større omfang.

Selleritjek – fjern skud og gule blade

Knoldselleri sætter ofte små sideskud, som hurtigt vokser sig større og tager kraften fra dannelsen af den store knold. Derfor skal de lige fjernes.

Samtidig er det en god ide at gå både knoldselleri og bladselleri efter og fjerne alle gule og misfarvede blade fra bedene. Det er nu, at der er højrisiko for, at selleribladplet angriber bladene, og det er alvorligt, da sygdommen hurtigt kan brede sig og helt ødelægge planterne. Så forebyg ved at fjerne blade, som ikke er pænt grønne og ser sunde ud. Selleribladplet viser sig som små lyse pletter på bladene.

Forkæl agurkerne i drivhuset

Hvis man stadig har fine agurkplanter i drivhusjorden, så er det en god ide at give dem lidt kompost ovenpå jorden og derefter vande. Hvis man forkæler dem, giver de måske agurker en måned endnu. Fjerne evt. nogle af gamle store blade, så de unge skud, der sætter agurker kan få lys.

Vores afstemning viser, at agurkerne klarer sig rigtig godt i drivhusene i år. Kun 16% har helt ødelagte agurker. Ellers høstes der stadig agurker i større eller mindre antal hver uge.

Sidste chance: Så spinat, salat og persille på friland

Der er tre afgrøder, du med fordel kan så til overvintring:

Spinat kan sås og vil normalt overvintre og give en stor tidlig høst af spinatblade. Lykkes det ikke, sår man bare om til foråret.

Salat kan i milde vintre overvintre og give salathoveder. Salatsorten Maiköning har vist godt resultat – se havedagbogsindlæg på Havelyst.dk.

Persille er lettere at få til at spire i lun fugtig jord i september end i den kolde jord i foråret. Sår man den først nu, vil den ikke gå i blomst næste sommer, men først i 2017. En god og let måde at få tidlig persille på. Kruspersillen er mest vinterhårdfør – vent med at så den bredbladede til foråret.

Så bladgrønsager til drivhuset senest midt i september

Det er ved at være allersidste udkald for at så nye afgrøder i haven. Man kan stadig lige nå at så efterafgrøde, spinat og salat til høst som småblade på friland, men ellers er det drivhuset, der skal i brug nu for at kunne dyrke nye afgrøder.

I drivhuset er der stadig masser af søde, dejlige tomater og måske også stadig agurker, hvis ikke agurkskimmel, meldug og spindemider har gjort det af med planterne. De sidste tomater høstes ofte ikke førend midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Hvis man har ryddet agurkerne allerede, eller tomaterne er fjernet efter kraftigt angreb af kartoffelskimmel, kan man så forskellige bladgrønsager direkte, og de vil kunne nå at sætte mange blade i oktober og november i det lidt lunere klima i drivhuset. Det er f.eks. spinat, almindelig rucola, vårsalat, tatsoi, pak choi, namenia, rød (‘Red Giant’) og grøn sennep (Sareptasennep), radiser og salat.

Hvis der ikke er plads i drivhuset nu, kan man så dem i nogle kasser eller krukker ude på friland. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan kasserne flyttes ind i drivhuset, og man kan måske høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen, hvis vi får et mildt efterår/vinter. Men ellers vil de nævnte arter kunne overvintre i kasserne, hvis de dækkes med to lag fiberdug i frostperioder, og de vil så give masser af friske småblade til salatskålen fra marts. Husk at dække med insektnet, hvis det er afgrøder af kålfamilien, da der fortsat er risiko for kål- og især uglelarver.

Hvis man har krukker, hvor planterne er færdige, kan man så ovennævnte arter i krukkejorden og dermed få flotte grønne krukker, og måske små blade til salatskålen i november og december. En krukke med dild tæt på køkkenet er en god ide til efteråret. Har man små salatplanter kan man tilplante et par krukker, så det er let at hente salat til madpakken.

Så tidlige grønsagssorter til overvintring

Hvis man gerne vil have tidlige kål næste år, kan man så i potter og overvintre dem i drivhuset til tidlige udplantninger under fiberdug eller i drivbænk. Det kan give både blomkål, spidskål og broccoli et par uger tidligere end ved forkultivering i foråret. Men det kræver tidlige sorter og såning senest omkring 10. september.

Et af de steder, hvor man kan læse mere om tidlige dyrkningsforsøg og egnede sorter er på havenetstedet Havelyst.dk, hvor brugerne løbende diskuterer erfaringer med at »snyde vinteren« og få tidlige afgrøder. I et nummer af Praktisk Økologi fra 2011 er der en artikel om at så overvintrende grønsager – skrevet af Peter Norris, som på Havelyst.dk er kendt for sine mange erfaringer med at dyrke i drivbænke hen over vinteren. Havelyst er et lukket forum, hvor man skal være medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi for at kunne deltage. Her foregår mange spændende ting – vi er f.eks. ved at skrive en fælles dyrkningshåndbog, hvor medlemmerne lægger deres mange dyrkningserfaringer ind og beskriver sorter.

Gedehamse på jagt efter sukker

Lige nu er gedehamsene, som vores såkaldte hvepse korrekt hedder, i en vild jagt efter sukker. Hvor de sommeren igennem er gået mere efter protein, dvs. leverpostej- og ostemadderne, så går de nu kun efter sukker. Syltetøj og saftevand kan man ikke have i fred. Heldigvis er der få uger til de forsvinder.

Nedfaldsfrugt og modne frugter på træerne hjemsøges lige nu af de mange gedehamse, størst skade kan de dog gøre på vindruer, så dæk i tide med insektnet.

På den anden side skal man lige huske, at de æder store mængder skadedyr, bl.a. kålsommerfuglenes æg og larver. De kan afpatruljere et helt kålbed og holde det fri for kållarver. Man kan se, at de flyver rundt mellem bladene. Selv en stor kållarve kan de fortære på kort tid.

Det er en god ide at tage handsker på for en sikkerheds skyld, når man samler nedfalden frugt op. Pas især på stor gedehams, hvis stik er kraftigere. De er også på sukkerjagt lige nu, og de anretter større skade end den almindelige gedehams.

Find snegleæggene

Den tørre juli/start august har ikke været god for sneglene, men tro ikke, at de er borte, man ser dem bare ikke. Det er nu, man kan gøre en indsats for at få færre dræbersnegle i haven til næste år – især hvis man kan få naboerne med på ideen. Det er en god ide med en øget indsats netop nu, så man ikke starter næste forår med et utal af små dræbersnegle.

Det er let at lokke de voksne snegle til med sneglefælder med fugtige forhold, især i en tør og varm periode. Læg noget grønt affald på jorden, vand og læg en lystæt plade over. Så er det bare at løfte pladen og samle snegle ind.

Uanset om man har få eller mange snegle i sin have, så er det lige nu meget effektivt at gå på sneglejagt efter snegleæggene. De er hvide og ligger normalt gemt i kolonier på 20–30 hvide snegleæg i revner og sprækker i jorden. Måske er de allerede ved at klække og kan så findes som helt små snegle.

Snak med dine naboer om en samlet indsats. Husk at hvert ødelagt snegleæg giver et minus på mange snegle næste år.

Frø skal høstes i tørt vejr

September er højsæson for høst af frø i haven. Hyppige regnbyger kan få frø til at rådne. Det gælder både frø, som skulle være klar til høst nu, eller som er ved at tørre på planterne.

Hvis der regner i flere dage i træk, er det især et problem ved salat og ved de bønner, hvis bælgene har jordkontakt. Det er derfor en god ide at checke de planter, der skal høstes frø fra og evt. binde dem op og fjerne ukrudt rundt om, så frøbælge og -stande holdes mest muligt tørre. Bønneplanter, hvor bælgene er ved at være tørre kan evt. hives op af jorden og hænges op til tørring under et tagudhæng, hvor det er både tørt og luftigt.

Det er derfor en god ide altid at tage en indsamlingsrunde, når der kommer nogle tørre dage og altid inden ny gang regn. Heldigvis sætter de fleste arter frø over en længere periode, så oftest kommer der på et tidspunkt en periode med godt vejr, hvor man kan høste nye frø.

Økologiske høstmarkeder landet over

På gårdene er kornhøsten ved at være vel overstået. I weekenden den 5.-6. september kan du besøge de økologiske høstmarkeder landet over. Her kan du og din familie opleve markdrift, kødkvæg, mælkeproduktion og se de mange forskellige dyr. Mange steder er der også mulighed for at smage på nogle produkter og købe ind i gårdens gårdbutik. Og der er mulighed for at stille spørgsmål til landmanden om drift og produkter.

Se mere om Økologisk Høstmarked

Ugens tilbud på Markedspladsen

På Markedspladsen kan du se Ugens tilbud og nyheder – i denne uge Hvepsefælde, Håndredskaber, Haveforklæde, Grej til selvforsyning, workshop fra OPENGARDENCPH og Konference om Fremtidens frø og mad.

Besøg Markedspladsen

Støt Havenyt med et gavebidrag

Sidste år valgte mange af jer at støtte Havenyt.dk med gavebidrag – vi fik 42.271 kr, som er blevet brugt til at drive Havenyt for.

Gavebidragene er meget vigtige for os: Dels er de med til at sikre, at Havenyt fortsat kan bestå, dels fortæller det os, at der er nogen, som virkelig sætter pris på at kunne hente masser af gratis information og viden om at dyrke have.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en mindre uafhængig forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Havenyt.dk er derfor helt afhængig af annonceindtægter og gavebidrag fra brugerne.

Vi håber, at du har lyst til at støtte os i år, da vi kører med et mindre underskud. Din støtte vil være med til at gøre det muligt også fremover at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge, og i øvrigt gøre Havenyt.dk endnu bedre med bl.a. flere artikler og ekspertsvar.

Vi er lykkelige for ethvert gavebidrag, men håber på en række gavebidrag på min. 200 kr, da vi i år skal kunne dokumentere mindst 100 gavebidrag på mindst 200 kr. for at kunne bevare vores § 8A status. Det er bl.a. vigtigt i forhold til at kunne søge driftsstøtte fra Tips- og Lottomidlerne. Herfra plejer vi at modtage ca. 80.000 kr.

Du har mulighed for at fratrække gavebidraget til skat fra første krone

Se her, hvordan du sender os et gavebidrag