Dagene er korte, det er svært at nå ret meget ude i haven i øjeblikket. Men allerede nu begynder solen at gå ned lidt senere. Den sidste uge til vintersolhverv, som i år er 22. december bliver solen for hver dag nogle minutter længere om eftermiddagen. Ikke fordi dagene er længere, det blive stadig senere lyst om morgenen frem til den 22. december, årets korteste dag. Læs om herom på DMI.
Vinterhaver ser lidt triste ud med nøgne træer og buske, visne stauder og masser af tomme bede i køkkenhaven. Haver er dog meget forskellige her om vinteren. Har man plantet mange stedsegrønne træer og buske og måske vinter- eller stedsegrønne stauder, kan man have en virkelig hyggelig vinterhave med god læ. Men vil man hellere have løvfældende træer, buske og hække, bliver haven mere åben og forblæst, men tilgæld har man en lysere og mere sommerlig have i sommerhalvåret.
Som med så meget andet, så er havens udseende og funktion også et spørgsmål om at vælge. Vil man gerne tilbringe mange timer ude i sin have om vinteren, er det en god ide at prioritere vinterhaven. Det giver også mulighed for at være selvforsynende med pyntegrønt, og det sætter man pris på her i december. I år ser det ud til, at vi skal have en mild vinter, hvor vi kan være derude og nyde at lave lidt i dagens få lyse timer.
Kristtorn med røde bær er smukke at tage ind og bruge i julens dekorationer. Foto: Karna Maj
Det er dejligt allerede nu at få en melding fra meterologerne om, at vi får en grøn jul. Bortset fra lidt nattefrost enkelte nætter, forudsiges der plustemperaturer helt ind i det nye år. Det betyder at vi i år kan holde jul uden at skulle bekymre os om, at alle vores sarte planter tager skade af frost, vores vinterforråd bliver udsat for frost, og at drivhuset bukker under for store snemængder, mens man er på ferie. Men stol ikke helt på udsigten så langt frem. Hvis du skal afsted i længere tid, så tag med ind i forberedelserne, at der kan komme frost.
Hvis du har tid, kan du nedenfor finde lidt forslag til at bruge egne grønsager til julemenuen og et par forslag til nemme julegaver til de haveinteressede. Og måske har du allerede julens værtindegaver på hylden derhjemme, eller i skuffen med egne frø.
Haverne ser lidt triste ud, men der er flotte grønkål i flere farver, og rosenkål og porrer står grønne og friske – mange steder har der været så lidt frost, at selv sommer- og efterårssorter endnu står friske. Der er masser af flot grøn persille, og det vokser stadig lidt, så man kan finde virkelig flot persille. Rodfrugterne har klaret sig fint med bare lidt dække – selv uden dækning har de næppe taget skade. Og har man været flittig med at dække mod nattefrosten, er der måske både frisk salat, dild og bladselleri fra egen have. Der er meget forskel fra haver inde midt i Jylland med masser af nattefrost og haver ude ved vandet, hvor der kun har været let frost og i beskedent omfang.
Ud over de friske grønsager ude i haven, har vi også et forråd af grønsager, frugt og bær, men når der skal laves jule- og nytårsmenu glemmer vi ofte vore egne gode råvarer.
Glaskartofler er let, men ikke så velsmagende som de hjemmedyrkede. Og hvis man har en kasse kartofler, som man ved er kogefaste, så er det bare at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Og de kan fint koges dagen før, de skal bruges. Traditionelt har man brugt sorter som Æggeblomme og Aspargeskartofler til brunede kartofler.
Æbleflæsk er en gammel ret, men til julefrokosten nyt – der er sikkert ikke så mange, som har fået det til de allerede mange julefrokoster, der har været. Lav den evt. med røget mørbrad i stedet for flæsk, så bliver det også en kalorielet ret. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves, og det smager bedre end det lyder.
Vi trænger faktisk til noget nyt i julen, selv om vi gerne vil holde på traditionerne – vi har jo spist julemad i snart en måned. Måske især noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Og så er det jo ikke forbudt at indføre nye gode ting, som kan blive traditioner for de opvoksende generationer, som ikke er vilde med medisterpølse, sylte, ål i gele osv.
Så gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasser: løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, timian, æbler, valnødder, hasselnødder osv. I fryseren er der måske ribs, brombær, rabarber, bønner, ærter m.m.
Hvis man har ræddiker eller de røde kinesiske radiser, kunne det måske vække smagsløgene med tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er knudekål i tynde stænger – de er sprøde og saftige. Eller måske er der en enkelt knoldfennikel endnu, hvis der har været dækket mod frostnætter.
Hjemmeavlede og -syltede rødbeder og drueagurker er også fint at kunne stille på julebordet. Og så selvfølgelig julens rødkål, som ud over et par timers simretid kan laves på næsten ingen tid – måske med saft af egne ribs.
Det er en god fornemmelse at kunne servere rødkål juleaften tillavet af hjemmedyrkede rødkål og ribs fra egne buske. Selvom rødkål er ret billige at købe. Kun de økologiske kan man være sikker på ikke indeholder rester af sprøjtegifte. En tredjedel af de konventionelle grønsager er der spor af sprøjtegifte i, og det gælder i totredjedel af den konventionelle frugt Foto: Karna Maj
Vore standfugle har kun ganske få lyse timer til at finde føde lige nu. Hvis man er begyndt at fodre havens fugle nu, så husk at fylde fuglenes fodringsautomater op, inden man tager på juleferie, og aftal evt. med en nabo om at efterfylde, hvis man er længe væk. Heldigvis bliver julen mild i år, så fuglene kan godt selv finde føde, hvis foderet slipper op. Men de skal bruge tid på at finde alternativer til det normale spisested.
Hvis man har mange syltede rødbeder, drueagurker eller pickles, nogle fine små glas med hjemmelavet marmelade eller gele, så er det de fineste jule- og værtindegaver, man kan komme med, især hvis gavemodtageren ikke selv er aktiv med syltegryden. Har man mange dejlige æbler eller valnødder, så kan man lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning. Eller måske små glas med en håndfuld tørrede chili.
Hjemmeavlede frø er også en fin værtindgave – eller julegave. Du kan selv lave fine små kuverter med sortsnavn og måske billede af planterne og en dyrkningsvejledning.
Til de ældre i familien eller travle børnefamilier kan man forære et gavekort på en dags havearbejde eller et konkret stykke havearbejde som at klippe hækken eller slå græsset, hvis det er her, det kniber med at overkomme haven. Et andet projekt kunne være at komme og hjælpe med at gøre drivhuset rent. Eller levere udplantningsplanter til foråret – f.eks. tre tomatplanter eller chilier til drivhuset leveret i maj.
Et gavekort på græsslåning næste sommer kan være en helt fantastisk gave at få, hvis man ikke længere selv kan slå græsset. Foto: Karna Maj
Hvis man skal give gaver til andre haveinteresserede, så kan man forære dem en haveudflugt til en eller anden spændende have til forår eller sommer. Eller en tur sammen til en havefestival eller marked. Måske har vedkommende ikke bil og derfor svært ved at komme et bestemt sted hen, eller de vil helst afsted sammen med andre. Vælg udflugtsmålet – eller lad modtageren vælge. Find inspiration under Besøgshaver
Hvis man giver et gaveabonnement i julegave, så sender modtageren dig sikkert en venlig tanke hver gang, der kommer et nyt tidsskrift ind ad døren. Der er mange at vælge imellem, både magasiner udgivet af forlag eller medlemsblade fra haveforeninger. Det sidste give adgang til mere end læsestof, da man her også kan deltage i medlemsarrangementer og havenetværk.
Landsforeningen Praktisk Økologi, som står bag Havenyt.dk, har et virkelig flot og inspirerende tidsskrift, og her får man også adgang til vores arrangementer og havenetværk. Se mere under Medlemsfordele. Og man kan bestille haveforklæde og plakater meget billigt her op til jul.
Her kan du bestille et julegaveabonnement på Praktisk Økologi, men det er absolut sidste udkald for at nå det inden jul. For at være sikker på, at det når frem, så bestil senest 17. december.
Havebøger er en god gave – både at ønske sig og at give til andre. Og der er kommet en hel del nye bøger hen over året. Mange, der dyrker køkkenhave, har også stor interesse for at få bøger om at fremstille god og velsmagende mad af havens afgrøder. Når afgrøderne er nye er de så lækre, at de næsten bare skal koges og spises naturel. Nu skal der ligesom mere til for at rodfrugter, kartofler og kål giver en kulinarisk oplevelse.
På bagsiden af den nye bog Abracadabra. 1001 ret fra Camilla krydrede køkken skriver Camilla Plum: En opskrift er en trylleformular, og krydderierne er de magiske ingredienser, somkan forvandle gode, enkle råvarer til vidunderlig krydret mad, også til hverdag. Og det er netop den magi, vi har brug for her midt om vinteren, når man henter de samme grønsager med få dages mellemrum ude i haven eller forrådskasserne. I bogen er der lærerige sider om de enkelte krydderier, efterfulgt af mange opskrifter med krydderierne.
Får man fat i en ny og lækker hø- eller halmballe til at dække med ude i haven, så overveje at tage lidt af den til at lave en høkasse af. Høkasser er det flere generationer siden at de stod i alle køkkener. Men det er igen på mode at lave simremad, og til det er en høkasse genial. Her kan retten efter kort tids kogning sættes ned og simre færdig – uden at der bruges energi. Men der skal lige være lidt styr på, hvor lang tid, det tager i sådan en høkasse, og hvordan laver man sådan en? Det kan du læse mere om i et lille hefte af Katrine Klinken, som er forfatter til masser af kogebøger. Heftet hedder Mad i høkasse, og er fyldt med opskrifter til mad i høkasser. Udgivet på forlaget Vingefang.dk.
Hvis du har alt for mange æbler på lager, så se også bogen Most & Cider fra samme forlag.
Redaktionen holder juleferie, også med hensyn til at besvare spørgsmål, men vi er tilbage i det ny haveår lige efter nytår.
Vi glæder os til også i 2015 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder, svare på spørgsmål og komme med nye artikler om havebrug og plantedyrkning.
Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår.
Lad os slutte året med et billede af vintergækker, der lige er begyndt at titte op ad jorden. Måske er der kun en god måned til de blomstrer… Foto: Karna Maj
Måske kan der komme lidt rim på de sidste gule brombærblade, som endnu ikke er faldet af. Foto: Karna Maj
Planter man mange stedsegrønne hække, træer og buske, får man en vintergrøn have med masser af læ. Foto: Karna Maj
De vilde hyben sidder stadig mange steder, og de kan faktisk bruges til at spise, og det er lettest at udnytte dem, når de har fået lidt frost. Det kan man læse mere om i en artikel i medlemsbladet Praktisk Økologi 6/2014. Foto: Karna Maj
Æggeblommekartoflen er en fast, rund kartoffel med en fin gul farve. Foto: Karna Maj
Rimpynt er nok det nærmeste vi kommer på noget hvidt til jul – men måske kommer der en snebyge forbi og giver et hvidt pift. Foto: Karna Maj
Det er de færreste, som selv har mistelten i haven. Mistelten med hvide modne bær har vi ikke i Danmark til jul. Bærrene er først modne i maj og klar til at spire i en grenvinkel, så en ny plante kan etablere sig. Foto: Karna Maj
Har man høstet mange af de små chili og har tørret dem, kan der måske godt deles lidt ud til gode veninder som gave. Foto: Karna Maj
Grønkål er meget smukke planter, som man lægger mærke til i køkkenhaven nu, hvor der ikke er så mange planter tilbage på bedene. Foto: Karna Maj
Vedbend er en af de smukke planter i vinterhaven. Bærrene modner hen over vinteren og bliver smukt blåsorte. De ædes af fuglene, når de modner. Foto: Karna Maj