Havenyt uge 49, 2014

Vi er nok mange, som inden for den sidste uge har måttet ud i kulde og blæst for at få lavet de sidste vinterforberedelser i haven. Pludselig meldte vinteren sig – og hvis man havde udsat at lukke haven ned i løbet af november, så blev det koldt for fingrene. Sådan kan det gå, når man lulles næsten i søvn af et dejligt varmt efterår. Forhåbentlig har alle nået at få det hele reddet i tide: Hovedkål, æbler, sommer- og efterårsporrer, selleri, rødbeder osv.

Heldigvis ser det ud til, at vi igen får mildere vejr igen sidst på ugen, men nattefrost kan ikke udelukkes. Men først på ugen er det frost i det meste af landet – i hvert fald om natten. Det giver indeliv og tid til at begynde at tænke på juletid og julegaver.

Til de hyggelige sysler i december er julepyntning og juledekorationer, som kan blive fantastiske alene med materialer fra have og natur. Og så er der ønskeseddelen – skal man i år ønske noget godt ud til haven – eller måske et par havebøger.

Inden man går i gang med julerierne er der et par ting, man skal overveje at gøre. Har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for at mus, harer og rådyr får øje på denne herlige føderessource, når der kommer frost og sne, og fødemængden begrænses. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus. Æblekasserne skal i øvrigt flyttes ind, hvis temperaturen kommer under 4–5° frost om natten, og bliver det dagsfrost, bør de flyttes ind. Og så skal man have en plan for, hvordan vinterforrådet kan opbevares frostfrit.

Har du et frostfrit opbevaringssted?

Lige nu er der ingen problemer med at opbevare kartofler, rodfrugter, løg og æbler i et udhus eller en lukket garage. Frosten kommer ikke ind de første mange dage, selv om det bliver en del frost om natten og måske også om dagen. Så længe der er plusgrader om dagen, er der ingen problemer, og der er på det her tidspunkt et godt varmelager i gulvet.

Husk at kartofler ikke skal under 5° C, da kartoflerne ellers får en sødlig smag. Rodfrugter og løg kan tåle helt ned til 0°, mens kål slet ikke tåler frost. Æbler kan i kortere tid tåle nogle grader under frysepunktet.

Så indtil videre kan vi sove roligt, når vinterforrådet er under tag, selv om der kommer en del nattefrost.

Opbevaring på friland er en god løsning

Hvis man ikke har gode frostfri opbevaringsforhold vinteren igennem, er det mindre problematisk at opbevare rodfrugter tildækket ude i haven end i kasser indenfor – det er bare koldt for fingrene at få fat i dem, hvis der er sne og frost.

Vinterporrer, vinterhårdføre rosenkålssorter, grønkål og palmekål klarer sne og kulde, og så længe rodfrugterne er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte, er der heller ingen fare for, at de fryser. Det er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af mange professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem. Pastinak og jordkokker behøver man ikke at dække, men dækkes de kan de graves op i frostvejr. Det kan også være en god ide omkring en række porrer, så man kan hente i frostvejr.

Selv i frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Det kan være lidt koldt for fingrene, men også lidt sjovt at grave vinterforrådet frem af snedriverne.

Tjek kasserne med æbler og løg

Det er en god ide at tjekke tilstanden af især løg og æbler, inden juletiden tager al opmærksomhed. Både løg og æbler kan der komme råd i under opbevaringen, og det kan smitte de andre afgrøder, som ligger klods op ad. Derfor bør man se kassernes indhold efter jævnligt og fjerne rådangrebne løg og frugter. Lad være med at komme de rådangrebne løg på komposten, da det kan smitte via komposten til de kommende års afgrøder. Rådne æbler er en delikatesse for fuglene.

Ved samme lejlighed kan man sikre sig, at musene ikke har fundet vej til æblekasserne.

Rotter tiltrækkes af vores forråd

Er man blandt de mindre heldige, som har fået rotter på besøg, så er der kun en vej, at anmelde det til kommunen, så der hurtigst muligt kan blive sat ind med bekæmpelse. Og her er der ingen vej uden om at bruge gift, når det drejer sig om rotter. Rotter skal bekæmpes, de spreder sygdomme, og formerer sig uhæmmet. Og så må man tænke forebyggende, så de ikke kan få adgang til føde i form af opbevarede afgrøder, hønsefoder, grønt køkkenaffald osv. Det grønne køkkenaffald skal i rottesikre kompostbeholdere.

Beskyt stammer og afgrøder mod mus, harer og rådyr

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark, når jorden fryser til og dækkes med sne. Og det sker jo på et tidspunkt. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god ide at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, f.eks. kamelia og roser er yndlingsspiser. I nogle områder har man succes med at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.

Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er f.eks. overdækning med net ikke nok beskyttelse, de ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde.

Dæk kompostbunken

Kompostbunken bør dækkes mod den megen nedbør, som falder i vinterhalvåret, da næringsstofferne ellers udvaskes. Og de skal jo gerne være til gavn for næste års afgrøde i havens bede. Har man ikke allerede overdækket kompostbunken, bør det gøres snarest muligt. En overdækning er også med til at give lidt lunere forhold i bunken, og dermed øge omsætningen i vinterhalvåret.

Har du glemt at tage georgineknoldene op?

Hvis du har glemt at grave georgineknoldene op ude i haven, så kan du godt nå det endnu. Frosten er ikke nede endnu i den dybde, hvor knoldene er. Hvis jorden er frossen allerede, så dæk i stedet for jorden med et isolerende lag af halm, tang eller andet isolerende materiale, så tør beskyttes knoldene, til det igen bliver tøvejr, og de kan graves op.

Har du ikke gravet dem op, fordi du ikke har et sted at sætte dem frostfrit indenfor, så kan du forsøge at overvintre dem nedgravet i drivhusjorden. Læs mere i artiklen Georgineknolde kan opbevares i drivhus.

Brug frostsikre krukker til julepyntningen

Det forholdsvis milde efterårsvejr har betydet, at vi i år ikke har haft helt så travlt med at pynte op til jul udenfor.

På terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem bundfryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Har man store stedsegrønnne træer og buske, som man kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også sådanne steder til at sidde i læ, når det blæser.

Er man tll lidt lys i haven, så er det med LED belysning muligt at skabe julehygge derude uden at energiregningen løber løbsk. Men husk, at det måske ikke er alle naboer, som har lyst til at se på et lyshav i naboernes forhaver, men hellere vil se stjernerne lyse. Begræns brugen af lys, og sluk lyset, når alle er kommet indenfor – der er ingen mening i, at der er lys døgnet rundt ude i haverne.

Julegaver som giver mere dyreliv i haven

Hvis man er glad for havens mange dyr og mangler julegaveideer, så er det måske en god ide at tænke på fuglekasser, gode fodringsautomater, fuglebad osv. Man kan også overveje redekasser til flagermus og overvintringskasser til bier og andre insekter. Eller måske en bog om havens dyr, fugle og insekter. Man kan finde forhandlere af udstyr til havens dyr i vores forhandlerguide

Bøger i julegave

En bog er altid en dejlig gave at få, og lige nu skal der skrives ønskeseddel. I boghandelen – eller på nettet – kan du gå på opdagelse efter havebøger, som du endnu ikke har. Der er mange typer af havebøger: Opslagsbøger med nyttig viden om havebrug og planter, bøger som kan inspirere med deres engagerede beretninger, og bøger som man nærmest læser som billedbøger med lækre fotos.

Egentlig er det noget pjat, at man kun kan give nye bøger – hvorfor er det ikke en god skik at give bøger i gave, som man selv har læst – så ved man, at det er en god bog, man giver. Og så kan man få plads i reolen til nye bøger.

Praktisk Økologi som julegave

En gave kan vare et helt år – i hvert fald hvis man forærer et års gaveabonnement på et tidsskrift. Vælger du tidsskriftet Praktisk Økologi, oprettes modtageren som medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, og han/hun får dermed adgang til Havelyst.dk. Her kan man få sin egen havedagbog, følge med i mange andre økologiske haver, se masser af havebilleder og udveksle erfaringer med andre medlemmer. Man får medlemsrabat til en række arrangementer og ved køb af haveforklæde og plakater.

Hvis man giver et medlemsskab for 2015 som julegave, får man Praktisk Økologi 6/2014 med gratis, så der foruden gavekortet også er et nummer til at lægge under juletræet. Bestil et gaveabonnement.