Havenyt uge 33, 2014

Køkkenhaven bugner af masser af grønsager, og lige nu kan man hente masser af tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, squash, løg, chili og måske de første lækre små sommer- eller efterårsporrer. Søde majskolber er måske ved at være nu. Der er blommer, efterårshindbær, blåbær og de første, lidt sure sommeræbler. Og så selvfølgelig løg, kartofler og salat.

Nu, hvor vi igen har fået lidt køligere vejr og måske også fugtig jord, kan man atter så og plante. Har man stadig ikke fået godt med vand, må man vande, hvis man vil så eller plante. Og heldigvis ser det ud til, at der kommer en del byger ud over landet. Så herfra et håb om, at alle får en god gang regn inden for den næste uges tid – der er mange haver, som fortsat trænger rigtig meget til rigtig mange mm regn.

Men det er ved at være for sent at så og plante ret mange nye afgrøder i køkkenhaven, men der er dog stadig nogle muligheder. I stedet for kan man så efterafgrøde på de tomme arealer, og dermed forhindre at plantenæringsstofferne forsvinder fra haven, men gemmes i grøn plantevækst til gavn for næste års afgrøder. Det giver samtidig en bedre jordstruktur og dermed bedre jord.

Den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske, især i så tør en jord, som vi har lige nu. Vi skal helst have en god fugtig jord, også nedad, inden vi skal plante. Egentlig skal de stedsegrønne plantes nu, mens jorden stadig er lun. Men er det helt håbløst på grund af tør jord, så må man have is i maven og vente lidt endnu.

Uanset hvornår, man vil plante, kan være en god ide at forberede plantestederne allerede nu, så man har god tid til at fjerne flerårigt ukrudt. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene senere. En anden glæde er at bestille nye blomsterløg, men mange steder er der først fuldt udvalg omkring 1. september, og foråsløgene skal først lægges først i september. Men det er en god ide at begynde at overveje, hvad man vil lægge i år.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt for at anlægge en ny græsplæne på, og har man god fugtig jord, kan man overveje at gøre det allerede nu, hvor der endda er udsigt til regnbyger de kommende dage. Men er jorden knastør, så vent, det kan sagtens nås et stykke ind i september.

Sommerblomster og efterårsstauder

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Det er hårdt arbejde i en så varm og tør sommer at have mange krukkeplanter, der skal vandes dagligt. Og her sidst på sommeren er der mindre jord og flere rødder i krukkerne, og det betyder, at der måske skal vandes flere gange om dagen. Men krukkeplanterne har også været der, hvor vi midt i tørken har kunnet nyde vækst og frodighed.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, og snart står floksene i hvide, lyserøde og lilla farver… De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret, og de står i knop. Og georginerne, eller dahlia, om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt. Chokoladekosmos står med de smukke rødbrune små blomster på lange stilke.

Planlæg nyt til staudebedene

Hvis man har masser af fugtighed i jorden, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder, men det er lidt for tidligt. Og har man tør jord, så er det vigtigt ikke at begynde at plante nu, selv om det kan være fristende at plante nye frodige planter fra planteskolen, når staudebedet står tørt og trist. Vent til der igen er vand i jorden i rigelige mængder. Sker det ikke inden først i september, må man gennemvande jorden inden plantning. I september er det muligt at få gang i et bed i tørt jord, det er det ikke i august, hvor dagene stadig kan være rigtig varme.

Man kan dog godt gå i gang med at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Se netsteder med staudesalg i vores forhandlerguide.

Deling af stauder og omplantning er det dog sikrest at vente med til først i september. Jorden er desuden meget tør, og vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage i sensommeren. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding og en dårligere start, hvis sidste halvdel af august og første del af september bliver varm og tør.

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Hvis jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne flerårigt ukrudt som skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forårs- og sommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs.

På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden. Men det er en god ide at få klargjort arealet til den gode græsplæne, så der er mindst muligt flerårigt ukrudt. Hvis man kan nå at få ukrudtsfrøene til at spire, inden græsset sås, er det en stor fordel.

Klip hækken senest i august

Det har været meget varmt og tørt i juli – og ferie. Hvis man ikke har fået klippet havens løvfældende hække endnu, så skal det ske snarest, da hækkene skal kunne nå at afmodne de nye skud inden vinter. Hvis man har klippet de løvfældende hække i juni, trænger de måske til en sensommerklipning – eller i år måske snarere en studsning. Hækkenes tilvækst henover sommeren har været meget minimal.

Takshækken kan man godt vente med at klippe til sidst i august, mens det haster af klippe buksbom, hvis nye skud let fryser tilbage, hvis den klippes senere. Netop de kommende dage med regn og perioder med overskyet vejr er velegnet til klipning af buksbom, der får svedne bladkanter, hvis man klipper i tørt og solrigt vejr.

Klip stauder tilbage – eller ej

Staudbedene ser næsten efterårsagtige ud efter en tør juli måned. Det er derfor fristende at fjerne alle de lidt kedelige blade og frøstande, men bladene skal planten bruge til at beskytte rod og skud mod frost. Og mange frøstande pynter i haven vinteren igennem. Nogle stauder kan godt tåle en tilbageklipning og vil skyde nye blade. Det gælder f.eks. blodrød storkenæb og lammeøre, mens det er synd at fjerne frøstande af sibirisk iris og løvehale, som desuden har smukke vintergrønne blade. Hvis roserne alligevel ikke remonterer, kan man lade dem sætte pyntelige hyben i stedet for at trimme dem.

Det gælder om at kende sine stauder og tænke vintertiden med ind, når man klipper tilbage i staudebedet her i sensommeren.

Dejlige søde blommer – med og uden orm

Det er blommetid for de tidlige sorter, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er moden nu. Blommer er dejlige søde og lige til at spise sig en mavepine til i. Men de først modnende blommer er næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.

Hvis man har haft mange larver i blommerne i år, kan man overveje næste forår, lige inden blomstringen begynder, at hænge en ferromonfælde op, som tiltrækker og uskadeliggør viklerhannerne, inden de parrer sig med hunnerne. Det reducerer antallet af larver betragteligt.

Når man plukker dejlige modne blommer, støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med. Hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Hvis man ikke kan overkomme at spise alle blommerne, kan de fryses, syltes eller tørres.

Tørken påvirker frugtstørrelsen og udbyttet

Man kan nu direkte se på frugterne, at de i år bliver mindre på grund af vandmangel. Surkirsebærrene var utroligt aromatiske i år, men mindre end normalt. Det samme gælder blommerne, som også hænger meget løse, så der skal plukkes med forsigtighed. Der falder mange æbler ned allerede nu – det er selvfølgelig dem med ormeangreb, men også en del uden. Lad os håbe, at vi snart får regn nok, så frugten kan vokse lidt til i størrelse, inden de er modne.

Bær bliver også små og tørre, hvis ikke de får vand nok, men her er det overkommeligt at vande buskene. Lige nu er det blåbær, efterårshindbær og brombær, der skal begunstiges med en gang vand. Det er en god ide at jorddække under bærbuskene, så fordampningen fra jordoverfladen minimeres.

Frugter med gul monilia skal fjernes hurtigt

Gul monilia vil vi se i større omfang end nu, hvis vi får fugtige vejr med høj luftfugtighed. Selv helt grønne æbler på træerne kan man se blive angrebet. Gå en haverunde med jævne mellemrum og kig op efter angrebne frugter. Der er angrebne frugter både i æble-, pære- og blommetræer. Fjern de angrebne og evt. nabofrugter, som de har siddet fast op imod. De er smittet og kan lige så godt fjernes med det samme.

Spiseklare majskolber

Hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter af majs, så kan man sikkert nu begynde at høste de første spiseklare majskolber. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Sålænge majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.

Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i en af kolbens kerner. Der skal være hvidlig mælkesaft i kernen. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt. Høster man for tidligt, er kernerne små og smager ikke af så meget. Majskolber skal høstes, lige inden de skal i gryden. Så snart de plukkes, begynder en omdannelse af sukker til stivelse, og de smager mindre sødt og dejligt.

Hvis man ikke har brugt en tidlig sort eller lavet direkte såning, er sikkert nogle uger til, at der er modne majskolber. I kølige somre kan der være problemer med at få majs til at blive fuldt udviklede og modne, men den dejligt varme juli vil give nogle rigtig fine og velsmagenede majskolber i år.

Plant nye jordbær snarest

Jordbærudløberne skal have et godt rodfæste, inden man kan grave dem op og plante nye jordbærbede. Det er en god ide at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb.

Hvis jorden stadig er for tør, til at udløberne kan slå rod, er det en god ide at holde bedet vandet de næste uger. Det giver også bedre genvækst til de jordbærplanter, som skal give bær igen næste år.

Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år. Har man ikke allerede gødet de jordbærbede, som skal give jordbær igen næste år, så skal det gøres snarest muligt. Jordbær skal altid gødes i sensommeren, aldrig i foråret, da det giver bladvækst i stedet for bær.

Har man ingen planter selv, eller vil man gerne prøve nye sorter, så er der forhåbentlig nu ved at være et godt udvalg på planteskolerne.

Så spinat og andre hurtige afgrøder midt i august

Spinat er en af de få arter, som man kan nå at så endnu. Hvis man sår nu, vil planterne kunne nå at give en del spinatblade i det sene efterår, og rækkerne vil antagelig overvintre. Til overvintring og høst næste forår er det dog en fordel at vente til en af de sidste dage i august. Det giver små gode planter til overvintring. Der er dog ingen garanti for, at planterne overlever vinteren, men chancen er bestemt værd at spille på.

Til overvintring kan kan man nu også så vårsalat og vinterportulak, som begge er sikre overvintrere. Vårsalat kan man endda høste af allerede sidst på vinteren, hvis vi får en mild vinter.

Desuden kan man stadig nå at så de orientalske bladgrønsager til høst som små blade i løbet af efteråret. Har man flere bladbedefrø i en pose, så så en række – de bliver ikke kæmpestore, men vil give små fine stilke og blade i efteråret, og de tåler let frost. Er der flere rødbedefrø kan se sås til høst af småblade til salatskålen.

Radiser er også en mulighed sammen med japanræddiker, som vil kunne nå at give lange hvide rødder, men i en mindre størrelse, end hvis de var blevet sået for 2–3 uger siden. Radiser skal dyrkes i fugtig jord for at blive gode.

Hvis man har et par ledige krukker eller store potter, kan man også så spinat og dild her til høst i det sene efterår. Det kan være en god ide at have dild og små spinatblade tæt ved køkkenet, når der snart skal smøres madpakker efter solnedgang. Man kan også så tat soi, mizuna, namenia, som kan nå at give småblade. Vårsalat og vinterportulak kan også sås i krukker.

Så efterafgrøde på jorden

Har man ikke tid eller lyst til at dyrke flere afgrøder i køkkenhaven i år, er det en god ide de næste 3 uger at så de tomme arealer til med en efterafgrøde, så køkkenhaven kommer til at stå med pæne grønne bede i sensommer og efterår i stedet for stort ukrudt, som når at blomstre og kaste frø. F.eks. kan man så kartoffelbedene til, når kartoflerne er taget op. Kartofler kan tages op, hvis de er visnet naturligt ned, og ellers 3 uger efter aftopning.

Efterafgrødens planter forbruger de efterladte plantenæringsstoffer i jorden, så de via formuldede planterester forbliver i haven i stedet for at blive udvasket fra havens jord til havmiljøet, hvor de kan give iltsvind. Når planteresterne omsættes i løbet af vinteren eller foråret efter omhakning, frigives næringsstofferne igen til gavn for næste års afgrøder. Det koster lidt penge at købe frø til efterafgrøde, men det henter man hjem igen på sparet indkøb af gødning til foråret, og så får man både flotte grønne bede i de kommende måneder og en bedre jord at dyrke i til forår.

Du kan læse mere i artiklen Efterafgrøde om etablering og valg af plantearter til efterafgrøde.

Glæder og plager i sommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Og hvordan de er fordelt det enkelte år, er meget afhængig af vejrliget.

I år kan man glæde sig over søde blommer og tomater som resultat af den varme sommer, men begge dele er udsatte, hvis der pludselig kommer megen nedbør, da det kan få begge dele til at sprække. Efterårshindbærrene angribes i regnperioder let af gråskimmel og må fjernes for ikke at smitte de andre bær.

Højt ukrudt giver dårligt luftskifte – ud over at det dræner jorden for fugt og plantenæringsstoffer. Planterne er våde om morgenen, og det høje ukrudt forhindrer, at de tørrer hurtigt. Det er derfor en god ide at få fjernet ukrudtet, så det ikke forårsager skimmelangreb.

Dræbersnegle er i nogle haver steder et stort og voksende problem, i andre er det i aftagende. Under alle omstændigheder er en varig og vedholdende indsats nok det, der hjælper. Og det er nu, der skal samles dræbersnegle ind, inden de når at lægge de æg, som bliver til næste års startpulje af små snegle.

I øjeblikket dukker mange gedehamse (hvepse) op nu, hvor der er blommer, mirabeller og vindruer, som de helt eller delvis kan ødelægge, hvis de er mange nok. Vi lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, så vi gerne vil have dem for os selv.

Gedehamsene er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver og -æg.Vi bør nok tænke på dem som nytteinsekter og lade dem leve, som vi overhovedet kan.

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her midt i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen – tjek kålene flere gange om ugen for ægkolonier og larver.

Gå på jagt efter dræbersneglens æg

Heldigvis dør de voksne dræbersnegle snart. Men inden de dør, lægger de æg, som klækkes i efteråret og giver næste års snegle. Det er derfor en god ide at gøre en indsats nu, inden de når at lægge æg. Og når det er sket, gælder det om at opspore, hvor de har lagt æggene, inden de klækkes.

Sneglene lægger hvide, runde æg, som er på størrelse med nipsenålshoveder (3–4 mm) i æghobe med omkring 30 stk sammen på steder, hvor de er beskyttet mod udtørring og klimaet. Kun i løs jord og i musegange lægges de nede under jordoverfladen. Jagten på dræbersneglens æg skal sættes ind fra sidst i august – og er man effektiv kan man begrænse antallet af snegle, som er grundstammen til næste års snegleplage.

Hvis man ikke allerede har dræbersnegle i området, så kan det være en god ide at undersøge nye planter meget grundigt, inden de plantes ud i haven. Det gælder også nye planter fra planteskoler – ingen kan i dag garantere 100%, at der ikke er små dræbersnegle eller æg i en plante, selv om de professionelle gør sig alle mulige anstrengelser.

I øvrigt er det vigtigt, at man snakker med naboerne om en fælles indsats, for ellers er det meget svært at begrænse antallet. Det er vigtigt, at alle bidrager til at få fjernet så mange som muligt, da det er den eneste vej til at reducere antallet af snegle til næste sæson.