Havenyt uge 33, 2012

Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er let nok at glemme det, når solen skinner, men når det er overskyet, og der kommer en byge forbi, så melder tanken om et snarligt efterår sig uværgeligt. Sikre sensommertegn plejer at være, at træernes blade har mistet den friske farve, de første sorte brombær, græskar i hastig vækst og solsikker højt til vejrs. I år er brombærrene slet ikke er begyndt at blive sorte endnu her midt i august. Forhåbentlig får vi mange gode solskinsdage her i sensommeren – vi og vore haver trænger til lidt ekstra godt sensommervejr efter den noget kølige sommer indtil nu.

Sammenlignet med sidste år er august dog fortsat langt bedre – sidste år var vi ved at drukne i regn på det her tidspunkt. I år har man i store dele af landet det modsatte problem, nemlig risiko for tørke, og de meste tørre steder er det en god ide at vande f.eks. bønner, inden de begynder at hænge med bladene midt på dagen. Se de den store forskel på, hvor tørt/vådt det er i Danmark, i Tørkeindekset på DMI. Og foreløbig er der ikke udsigt til ret megen regn, kun mindre byger sidst på ugen.

Haven midt i august

Køkkenhaven bugner af masser af grønsager, og lige nu kan man hente bl.a. masser af tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål, squash, løg og måske de første lækre små sommer- eller efterårsporrer. Søde majskolber er også ved at være på vej. Der er blommer, efterårshindbær, blåbær og de første, lidt sure sommeræbler. Til gengæld er det ved at være for sent at så og plante ret mange nye afgrøder i køkkenhaven, men der er stadig lidt muligheder. I stedet for kan man så efterafgrøde på de tomme arealer.

Den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske. Det kan være en god ide at forberede plantestederne allerede nu, så man har god tid til at fjerne flerårigt ukrudt. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene senere. En anden glæde er at bestille nye blomsterløg, så de er klar til lægning først i september.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt for at anlægge en ny græsplæne på, og har man god fugtig jord kan man overveje at gøre det allerede nu, hvor der endda er udsigt til regnbyger de kommende dage.

Nye blomsterløg til foråret

Et af lyspunkterne her i sensommeren er kataloger med de mange smukke løgplanter, man kan købe til at sætte først i september. Der er rigtig mange dejlige forårsblomstrende løgblomster: Vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, lliljer, kejserkroner og prydløg.

I nye haver gælder det om at få plantet mange af de dejlige forårsløg, men selv til en have propfuld af løg, er det svært ikke at falde for nogle af de flotte nye sorter – eller måske bare en enkelt af de dyre eller sjældne sorter. Man kan komme til at betale næsten 50 kr for et enkelt lille løg af Colcium. Et enkelt løg af den elegante martagonlilje (kranslilje) koster et godt stykke over 100 kr, og det kan jo godt give overvejelser om at prøve at så i stedet for. Men heldigvis er de fleste af de forårsblomstrende løgblomster meget billigere, så man kan tillade sig at købe en god portion ny blomsterglæde til forårsmånederne.

Du kan få mere at vide om de mange løgplanter ved at læse artikler om løgblomster her på Havenyt.dk. Du kan finde inspiration til valg af sorter ved at besøge de netsteder, som sælger blomsterløg. Du kan finde mange af dem i vores forhandlerguide.

Sommerblomster og efterårsstauder

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til, at det ikke bliver mere regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret. Og georginerne, eller dahlia om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt. Chokoladekosmos står med de smukke rødbrune små blomster på lange stilke.

Planlæg nyt til staudebedene

Hvis man har masser af fugtighed i jorden, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder, men det er lidt for tidligt. Man kan dog godt gå i gang med at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Se netsteder med staudesalg i vores forhandlerguide.

Deling af stauder og omplantning er det dog sikrest at vente med til først i september. Vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage i sensommeren. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding og en dårligere start, hvis september bliver varm og tør

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Hvis jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne flerårigt ukrudt som skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs.

På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden. Men det er en god ide at få klargjort arealet til den gode græsplæne, så der er mindst muligt flerårigt ukrudt. Hvis man kan nå at få ukrudtsfrøene til at spire, inden græsset sås, er det en stor fordel.

Spiseklare majskolber

Hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter af majs, så burde man kunne begynde at se efter de første spiseklare majskolber. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Sålænge majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. Hvis kolben ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.

Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i en af kolbens kerner. Der skal være hvidlig mælkesaft i kernen. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt. Høster man for tidligt, er kernerne små og smager ikke af så meget. Majskolber skal høstes, lige inden de skal i gryden. Så snart de plukkes, begynder en omdannelse af sukker til stivelse, og de smager mindre sødt og dejligt.

Hvis man ikke har brugt en tidlig sort eller lavet direkte såning, er sikkert nogle uger til, at der er modne majskolber. I kølige somre kan der være problemer med at få majs til at blive fuldt udviklede og modne.

Plant nye jordbær snarest

Det er vigtigt, har jordbærudløberne får et godt rodfæste, inden man kan grave dem op og plante nye jordbærbede. Det er en god ide at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb.

Hvis jorden er for tør, til at udløberne kan slå rod, er det en god ide at holde bedet vandet de næste uger. Det giver også bedre genvækst til de jordbærplanter, som skal give bær igen næste år.

Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år.

Har man ingen planter selv, eller vil man gerne prøve nye sorter, så er der forhåbentlig nu et godt udvalg på planteskolerne.

Så spinat og andre hurtige afgrøder i den fugtige jord

Spinat er en af de få arter, som man kan nå at så endnu. Hvis man sår nu, vil planterne kunne nå at give en del spinatblade i det sene efterår, og rækkerne vil antagelig overvintre. Til overvintring og høst næste forår er det dog en fordel at vente til en af de sidste dage i august. Det giver små gode planter til overvintring. Der er dog ingen garanti for, at planterne overlever vinteren, men chancen er bestemt værd at spille på.

Til overvintring kan kan man nu også så vårsalat og vinterportulak, som begge er sikre overvintrere. Vårsalat kan man endda høste af allerede sidst på vinteren, hvis vi får en mild vinter. Desuden kan man stadig nå at så de orientalske bladgrønsager til høst som små blade i løbet af efteråret. Har man flere bladbedefrø i en pose, så så en række – de bliver ikke kæmpestore, men vil give små fine stilke og blade i efteråret, og de tåler let frost.

Radiser er også en mulighed sammen med japanræddiker, som vil kunne nå at give lange hvide rødder, men i en mindre størrelse end hvis de var blevet sået for 2–3 uger siden.

Hvis man har et par ledige krukker eller store potter, kan man også så spinat og dild her til høst i det sene efterår. Det kan være en god ide at have dild og små spinatblade tæt ved køkkenet, når der snart skal smøres madpakker efter solnedgang. Man kan også så tat soi, mizuna, namenia, som kan nå at give småblade. Vårsalat og vinterportulak kan også sås i krukker.

Så efterafgrøde på jorden

Har man ikke tid eller lyst til at dyrke flere afgrøder i køkkenhaven i år, er det en god ide de næste 3 uger at så de tomme arealer til med en efterafgrøde, så køkkenhaven kommer til at stå med pæne grønne bede i sensommer og efterår i stedet for stort ukrudt, som når at blomstre og smide frø. F.eks. kan man så kartoffelbedene til, når kartoflerne er taget op. Kartofler kan tages op, hvis de er visnet naturligt ned, og ellers 3 uger efter aftopning.

Efterafgrødens planter forbruger desuden de efterladte plantenæringsstoffer i jorden, så de via formuldede planterester forbliver i haven i stedet for at blive udvasket fra havens jord.

Du kan læse mere i artiklen Efterafgrøde

Glæder og plager i sommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Og hvordan de er fordelt det enkelte år, er meget afhængig af vejrliget.

I år kan man glæde sig over søde blomster og tomater, som ikke sprækker, modsat sidste år, hvor regnen fremkaldte sprækker på begge dele. Og efterårshindbærrene er søde og dejlig, og der er ikke noget videre gråskimmel.

Netop vejret er lige nu årsag til en del plager, da store regnmængder betyder at frugterne sprækker. Det gælder især tomater og blommer. Efterårshindbærrene angribes i regnperioder let af gråskimmel og må fjernes for ikke at smitte de andre bær.

Højt ukrudt giver dårligt luftskifte – ud over at det dræner jorden for fugt og plantenæringsstoffer. Planterne er våde om morgenen, og det høje ukrudt forhindrer at de tørrer hurtigt. Det er derfor en god ide at få fjernet ukrudtet, så det ikke forårsager skimmelangreb.

Dræbersnegle er i nogle haver steder et stort og voksende problem, i andre er det i aftagende. Under alle omstændigheder er en varig og vedholdende indsats nok det, der hjælper.

I øjeblikket dukker mange hvepse op nu, hvor der er blommer, mirabeller og vindruer, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Vi lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, så vi gerne vil have dem for os selv. Hvepse er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver. I år er der ikke så mange på grund af den kolde vinter, og vi bør nok tænke på dem som nytteinsekter og lade dem leve, som vi overhovedet kan.

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her sidst i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen – tjek kålene flere gange om ugen for ægkolonier og larver.

Gå på jagt efter dræbersneglens æg

Heldigvis dør de voksne dræbersnegle snart. Men inden de dør, lægger de æg, som klækkes i efteråret og giver næste års snegle. Det er derfor en god ide at gøre en indsats nu, inden de når at lægge æg. Og når det er sket, gælder det om at opspore, hvor de har lagt æggene, inden de klækkes.

Sneglene lægger hvide, runde æg, som er på størrelse med nipsenålshoveder (3–4 mm) i æghobe med omkring 30 stk sammen på steder, hvor de er beskyttet mod udtørring og klimaet. Kun i løs jord og i musegange lægges de nede under jordoverfladen. Jagten på dræbersneglens æg skal sættes ind fra sidst i august – og er man effektiv kan man begrænse antallet af snegle, som er grundstammen til næste års snegleplage.

Hvis man ikke allerede har dræbersnegle i området, så kan det være en god ide at undersøge nye planter meget grundigt, inden de plantes ud i haven. Det gælder også nye planter fra planteskoler.

I øvrigt er det vigtigt, at man snakker med naboerne om en fælles indsats, for ellers er det meget svært at begrænse antallet. Det er vigtigt, at alle bidrager til at få fjernet så mange som muligt, da det er den eneste vej til at reducere antallet af snegle til næste sæson.

Svaret er: Høstanemone.