Havenyt uge 2, 2012

Lyset er vendt, dagene bliver længere, fuglene er så småt begyndt at synge, og lysten til at dyrke have får ny næring, så snart solen skinner. Men mange dage, hvor regnen tonser ned, der kommer lidt hvidt fra oven, eller det blæser for meget til at være derude, må vi nøjes med se på billeder af smukke haver og læse om at så og plante. Heldigt at vi har masser af bøger, tidsskrifter og netsteder om at dyrke have.

Heldigvis kan vi fylde stuen med forår. Købe lidt hyacinter eller primula i diverse glade farver. Det giver både duft og glæde. Eller vi kan gå i gang med at drive grene fra havens træer og buske. Mange af dem har allerede opnået den kuldesum, som skal til, for at knophvilen er brudt, da vi har haft mange døgn med temperaturer mellem 5 og 9° C. Man kan bl.a. se svulmende grønne knopper på fjeldribs.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Vi har brug for lidt forår inde i stuen, og det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene i blomst. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen og kejserbusken kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Alle disse tidlige arter kan drives frem i blomst på ret kort tid – hvis de da ikke allerede er sprunget ud ude i haven.

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af farvestrålende primula og fine hyacinter billigt til salg, og de sidste giver en fin duft i stuen. Man kan også plante nogle stykker ude i en krukke. Sæt dem ned med potten, så de hurtigt har kunnet flyttes indendøre, hvis det bliver mere frost, end de kan tåle. Det ser ud til, at der allerede i weekenden kan komme en del nattefrost.

Vintergækkernes grågrønne skudspidser afslører, hvor de står, og de er langt nok fremme til at drive. Erantis gemmer sig stadig i den lune jord, men i en mild vinter plejer de hurtigt at titte frem her i januar. Erantis er mere velegnede til drivning, da de ikke bliver så lange og ranglede, som vintergækkerne gør i en varm stue. Vintergækker er det bedst at nyde i en lys og kølig vindueskarm.

Hvad skal der sås til foråret?

Lyset og plusgraderne får os til at begynde at tænke i frøbaner. Og selv om vi overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Det er en god ide at lave en oversigt, så sommerblomsterne passer sammen farvemæssigt, og at man får købt frø af de grønsager, som familien rent faktisk regner med at få spist. Men der skal også være plads til at eksperimentere med nye sorter af både blomster og nytteplanter – det er jo tit det, som gør det sjovt at dyrke have.

Men inden man begynder at bestille nye frø, så kan det være en god ide lige at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har man selv været flittig med at høste egne frø. Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at checke, at de stadig har en god spireevne.

Planlæg køkkenhaven nu

Selv om vinteren kan komme og ødelægge håbet om et tidligt forår, så er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Barrodede planter kan man fint plante i milde perioder uden frost.

Hvis der skal anlægges nye bede i en eksisterende græsplæne, og er jorden ikke alt for våd, kan man benytte sig af vinterens milde perioder og begynde at grave græsplænen op. Vender man græstørven nedad nu, vil man i foråret fint kunne udplante f.eks. kål, majs og græskar i bedet.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, kan man første år helt frit vælge, hvor man vil dyrke de forskellige afgrøder. Men det er en god ide allerede fra start at planlægge sædskiftet.

Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Man kan også kombinere prydhave og spiselige planter – se artiklen Den spiselige prydhave.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, knoldfennikel, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder i andre farver end orange.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man måske pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. løg, porre, pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de været opbevaret et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så nogle frø og gå og vente forgæves i uger, hvor intet spirer frem? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Københavns skolehaver søger medarbejdere

Har du lyst til at blive medarbejder i den ny forårs- og sommersæson i Københavns Skolehaver? Som Camilla Friedrichsen, formand for Københavns Skolehaver, udtrykker det, så skal man være med til give endnu flere københavner-børn jord under neglene, bålrøg i håret og fuglesang i ørerne. Og det må være et ønskejob for alle, som både kan få planter og børn til at trives. Se stillingsopslaget

Den Økologiske Have på nye hænder

Foreningen Økologiens venner har købt Den Økologiske Have, og vil drive den videre under navnet Økologiens Have. Den åbner igen til foråret, men der vil ske ændringer med mere fokus på bl.a. økologiske fødevarer. I de kommende to måneder skal der skaffes 250.000 kr. Der er derfor blevet startet en indsamling til fordel for haven, og man kan købe en anpart i Økologiens Have – se mere på den midlertidige hjemmeside Økologiens Have.

Læs mere om overtagelsen og fremtidsplaner i Odder Avis

Praktisk Økologi – det ny januarnummer

På en mørk og kold regnvejrsdag er det fantastisk at få det ny januarnummer af Praktisk Økologi ind ad døren. Man bliver i godt humør af at læse lange inspirerende og faglige artikler om at dyrke grønne asparges, dyrke korn til husbehov, om kartofler der gror på træerne (spisekastanjer) og hønsehold til husbehov. Der er også smånyheder om nye økologiske ekstrasøde majssorter. Desuden om CMS hybridsorter, som allerede forhandles – de er forædlet ved cellefusion, som er tæt på genteknologi. Se indholdsfortegnelsen

Hvis man melder sig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi får man 6 tidsskrifter om året med masser af inspirerende artikler og viden om økologisk dyrkning og levevis. Desuden får man adgang til medlemmernes haveforum Havelyst.dk, som er et lukket forum, hvor der diskuteres på livet løs om have, og hvor man kan kigge indenfor i 232 medlemshaver og se, hvad der dyrkes og hvordan. Der er lige nu godt 25.000 billeder fra medlemshaverne – mon ikke det er den største samling havefotos i Danmark?

Her kan du melde dig ind.