Havenyt uge 49, 2011

Den første sne er faldet, og der loves nattefrost mange nætter i denne uge. Så mon ikke tiden nu er kommet til at pake de sidste frostfølsomme planter og afgrøder ude i haven godt ind, eller flytte dem ind under frostfrie forhold. Og så komme i gang med julemånedens mange andre gøremål med alt fra ønskelister og julefrokoster til hyggelige stunder med a juleklip, julesmåkager og knas…

Men inden man går i gang med julerierne er der ud over at tage vare på de sidste grønsager, også et par andre ting, man skal overveje at gøre. Har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for at mus, harer og rådyr får øje denne herlige føderessource, hvis der kommer frost og sne. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus. Æblekasserne skal i øvrigt flyttes ind, hvis der loves mere en nogle få graders nattefrost.

Til de stille sysler i december er ønskeseddelen – skal man i år ønske noget godt ud til haven – eller måske et par havebøger.

I haven lyser de orange hyben op på mørke og våde dage. Hyben er fine til at tage ind til dekorationer – hvis man nænner det. Foto: Karna Maj

Bring det i hus – eller dæk effektivt

Med en vejrudsigt med nattefrost og risiko for sne- og haglbyer i den kommende uge, er man nødt til at gøre noget aktivt, når det drejer sig om hovedkål, de sidste rødbeder og alle rodfrugterne, hvis de stadig står ude i haven uden beskyttelse.

Rødkål og hvidkål tåler ikke rigtig nattefrost, heller ikke selv om det er vintersorter. Vintersorter betyder for kålens vedkommende, at de er gode at opbevare hen over vinteren – under frostfrie forhold. Indtil videre vil et udhus eller en garage være frostfri, så længe vi ikke har frost døgnet rundt.

Savoykål og spidskål tåler lidt nattefrost, og de kan kun holde sig i kortere tid efter høst. Derfor kan man vælge at gamble lidt med dem: lade dem stå og nøjes med at dække dem mod frosten. Det skal som minimum være vækstbuer med to lag fiberdug over. Kålene kan evt. tvinges ind mod midten af det dækkede areal, uden at rødderne ødelægges ret meget. Det giver bedre afstand til overdækningen. Man kan evt. supplere med en pressening ved nattefrost.

Samme overdækning kan man bruge til bladselleri, som heller ikke kan holde sig friske og sprøde ret længe efter høst. Det kan dog være en god ide her at spille på to heste, både den udendørs opbevaring og i en plastpose i køleskabet, hvor de godt kan holde sig friske til at bruge i julen.

Efterårsporrer og -rosenkål klarer nattefrosten, hvis ikke den bliver alt for hård. Har man mange af disse to afgrøder, så kan det være en ide at nedfryse en del inden jul, hvis man skal væk i længere tid. Det er sjældent at efterårsporrer overlever vinteren – og forhåbentlig er der et par rækker med vinterporrer derude til brug hen over vinteren.

Har man stadig rødbeder stående i jorden til at sylte til julen, så er det en god ide at tage dem op nu. Skal de opbevares til brug de kommende måneder, kan de lægges i sand i en spand eller balje eller i en frostfri kule ude i haven. Husk at rodfrugter aldrig skal have skåret toppen af – det giver længst holdbarhed, hvis den vrides af, så rodfrugterne ikke beskadiges.

Rodfrugter ude på friland vil klare vinteren fint, hvis de er nede i jorden, og jorden er dækket med 25 cm halm, blade, tang eller en vintermåtte. Halmdækket er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af mange professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem. Selv i hård frost og sne kan man hente friske rodfrugter.

Årets sidste små rødbeder er taget op. Her er det sorten Bulls Blood, som er en fin rødbede med smukke mørke blade. Den er samtidig meget dekorativ i køkkenhaven. Foto: Karna Maj

Der er stadig fine grønsager ude i haven

Lige nu står de orientalske bladgrønsager og knejser. Pak choi, tat soi og bladsennep er store og flotte. De tåler lidt nattefrost, men dæk dem mod frosten, så man kan høste af dem så længe som muligt. Fiberdug over vækstbuer er bedste løsning, så bladene ikke kommer i kontakt med overdækningen.

Majroer, bladbeder og ræddiker er ligesom de orientalske bladgrønsager sået sent og kan også klare sig igennem lidt nattefrost. Overdæk dem med fiberdug, eller høst dem og kom dem ned i en frostfri kule i jorden, hvis man ikke når at spise dem, inden det bliver vinter for alvor. Knudekål kan behandles efter samme opskrift.

Knoldfennikel tåler ikke frost, men man kan dække godt med halm eller tang op omkring knoldene og overdække med fiberdug over vækstbuer. De vokser så længe vinteren ikke sætter ind, og de er dejligt sprøde på denne årstid. Fennikelsalat af ultratynde skiver fennikel med dressing af citronsaft og olivenolier er en utrolig fin salat her i december.

Knoldfennikel er en fantastisk grønsag her sidst på sæsonen – den vokser videre langt ud på efteråret. Men den skal beskyttes mod frost. Foto: Karna Maj

Beskyt stammer og afgrøder mod mus, harer og rådyr

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god ide at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, f.eks. kamelia er en yndlingsspise. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Det virker i Den Økologiske Have, hvor de har brugt metoden i årevis, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.

Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er f.eks. overdækning med grønne jordbærnet ikke nok beskyttelse, de ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde.

Husk med mellemrum at checke for musegnav i æblekasserne. Evt. små og rådne frugter vil solsortene sætte pris på at få serveret ude i haven.

Bøger i julegave

En bog er altid en dejlig gave at få, og lige nu skal der skrives ønskeseddel. I boghandelen – eller på nettet – kan du gå på opdagelse efter havebøger, som du endnu ikke har. Der er mange typer af havebøger: Opslagsbøger med nyttig viden om havebrug og planter, bøger som kan inspirere med deres engagerede beretninger, og bøger som man nærmest læser som billedbøger med lækre fotos.

Haveting på ønskeseddelen

I foråret er det let at komme på alle de ting, man mangler i haven. Det er her, man finder ud af, at spadeskaftet jo egentlig er knækket, at drivhuset er for lille, at man mangler nogle flotte krukker, at man godt kunne tænke sig en drivbænk, eller der mangler ophæng til redskaberne – for nu bare at nævne noget. Man kan også ønske sig eller give en haveplan. Så prøv at tænk på haveting, når der skrives ønskeseddel – eller finde på gaver til andre med haveinteresse. Hvis du går ind i forhandlerguiden her på Havenyt.dk, skulle det ikke være svært hurtigt at få lavet en lang ønskeseddel med haveting, som vil gøre havearbejdet lettere eller især sjovere. Mange frøfirmaer har allerede det ny frøsortiment klar.

Ny bog: Hemmelige haver

Når julen nærmer sig, kommer der altid en dejlig havebog fra Claus Dalbys hånd. Og i år er ingen undtagelser. I år et titlen Hemmelige haver, hvor man kan komme med Claus Dalby på besøg i nogle meget smukke haver rundt om i Danmark. Som titlen antyder, så er det haver, som er gemt godt væk, og som normalt er helt private. Det er som altid spændende at få lov til at opleve andres haveunivers. Haveejerne og haverne er forskellige. Og så måske alligevel ikke så forskellige – de er faldet i Claus Dalbys smag, de har alle en vis lighed med hans egen havestil. En helt almindelig tendens, når man udvælger haver til bøger – man vælger ud fra egen smag. Det er alle blomsterhaver – det ville have været forfriskende med nogle dekorative og flotte køkkenhaver. Bogen er fyldt med mange og flotte billeder og med mange små og store detaljer, som man kan få lyst til at afprøve i sin egen have. En rigtig havehyggebog til lange vinteraftener. Man kan på hjemmesiden få et hurtigt gennemkig af hele bogen. Bogen er udgivet på Claus Dalbys eget forlag Klematis.