I september er der masser af lækre frugter og bær, som kan spises direkte fra buske og træer. Brombærene er sorte og søde, der er røde og gule efterårshindbær, mens det i år nok ikke er ret mange, som kan sætte tænderne i modne figner på grund af den hårde vinterkulde. Måske er der allerede modne druer i drivhuset og på friland, og de tidligste æbler og pærer er modne. Og så er der stadig blommer og måske også mirabeller. I september er det en god ide at gå på smageture i andres haver for at se, om der er frugt- og bærsorter, som man kan overveje at plante i sin egen have. Hvis man er så heldig at have plads til flere bærbuske og frugttræer.
Sorte søde brombær smager allerbedst lige fra busken, men er der mange, så er nogle glas brombærsyltetøj til æbleskiver og pandekager i vinterens løb bestemt en god ide. Foto: Karna Maj
Der er frugter og bær både til morgenmaden, til at komme med i børnenes madkasser og til en dejlig kaloriefattig dessert sidst på dagen. Hvis man ikke kan overkomme at spise havens overflod her og nu, så det er en god ide at sylte og fryse bær ned, og plukke de æbler og pærer ned, som kan gemmes. Men først når de er plukkemodne. De første nedfalds er dem med ormeangreb.
Tomaterne modner fortsat i drivhuset og på friland. Hvis de står i drivhusjorden fremmer det den søde smag og aromaen og minimerer tendensen til at sprække, hvis man holder igen med vandingen. Antagelig har man allerede ikke vandet i uger, planterne har i år selv kunnet hente vandet uden for drivhuset. Der kan fortsat høstes masser af bønner, hvis man har sået flere eller sene hold. Vintergræskarene har i sommer udviklet sig godt, og de skulle kunne nå at modne i år.
Det gælder om at nyde sensommeren og de smukke sensommerblomster i fulde drag – det går mod efterår. Det kan være lidt svært med al den megen regn, som fortsat fosser ned over vore haver og den allerede meget våde havejord. Blæsevejr slipper vi heller ikke først i ugen, og det kan være et problem, hvis man har frugttræer med modne æbler, blommer og pærer.
Filippa er en lidt speciel æblesort, da den sætter frugter i grenspidserne. Det gør den udsat for at blæse ned. Men først når den er plukkemoden. I en decideret efterårsstorm kan selv umodne æbler dog blæse ned. Foto: Karna Maj
Hvis man har bær og frugt i haven, er der lige nu masser til syltekrukkerne. Desværre har vi ofte for travlt til at udnytte alle disse gratis ressourcer, og det økonomiske incitament er der heller ikke altid i dag. Men det er en god følelese at udnytte naturens ressourcer og gemme bare en del af havens overflod til senere brug.
Vi kan jo sagtens købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting – hvis vi holder CO2 regnskabet ude. Men hvad ved vi om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med? Når vi sylter vore egne pærer til dessert, ved vi, hvor de kommer fra. Vi kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så de bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som vi helst vil have dem. Og vi kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis vi har lyst.
Det samme gælder, når vi sylter asier: Kan vi ikke lide peberrod, kan den udelades, og vi kan komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven. Eller måske har moster Gerda en fantastisk opskrift, som man kan arve.
Hvis tiden er knap, kan vi vælge at lave de ting, som vi holder mest af, som ikke kan købe i en tilfredsstillende kvalitet, eller specialiteter som f.eks. syltede figner med kanel, laurbær, chili og stjerneanis – hvis ellers man har nogen i år. Det kan også være syltetøj tilsat f.eks. lidt cognac.
Til den søde tand er der lige nu nok at tage af i have og hegn: Brombær, blommer, æbler og pærer. Til den sure side kan vi lave syltede agurker og asier samt pickles af grønsager som blomkål, bønner, gulerødder, løg m.m. Eller syltede modne cherrytomater med hvidløg og lidt chili. Og hvis der er overflod af krydderurter, kan vi gemme dem ved at lave pesto af dem.
Man kan også vælge at tørre æbler og blommer til sundt slik eller til at komme i salaten m.m. Man kan tørre i ovnen ved maks. 70° C med ovndøren på klem, eller man kan bruge en tørremaskine, som er specielt udviklet til formålet. Det er vigtig at æbleringe og stykker kun er 3–5 mm tykke, og blommer skal halveres. Det tager ca. 6 timer at tørre æbler og næsten et døgn at tørre halverede blommer i en tørremaskine.
I artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem kan man læse mere om tørring af havens forskellige afgrøder. Se forhandlere af tørremaskiner og tørreskabe i forhandlerguiden under Mad i haven
Har man mange blommer kan de fryses, syltes eller tørres. Skal de flækkes, er det vigtigt, at de er så modne, at de slipper stenen. Her sorten Jubilæum, som er moden nu. Foto: Karna Maj
For at få æbleringene lige tykke til tørring, kan man bruge en genial æbleskrællemaskine, som bl.a. kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion. Den tager i samme arbejdsgang kærnehuset ud, skærer æblet op i ringe og kan desuden om ønsket skrælle æblerne. Æbleskrællemaskinen kan man finde til næsten halv pris i en knap så gedigen udførelse – prøv at søge på Google.
En æbleskrællemaskine er ikke mindre genial, når der skal gøres æbler i stand til æbleflæsk og æblemos – det går bare så hurtigt i forhold til at skrælle og skære. Og børn er vilde med at bruge den. Æblemos laves i øvrigt bedst og lettest ved at fylde en bradepande med itubrækkede æbleringe i et tykt lag og lade dem bage til de er passende møre. Man kan så tilsætte sukker efter behag. Hvis man vil spare på de tomme sukkerkalorier, kan man bage de mere søde æblesorter sammen med rosiner. Måske en god måde at bruge de tidlige sorter på, som nu er ved at være lidt melede i konsistens.
Under æble- og pæretræer kan man nu finde nedfaldsfrugt, og straks melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden de alle falder ned. Men undersøg lige æbler og pærer og for den sags skyld også de hasselnødder, som også er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne eksemplarer, og det er netop grunden til, at de falder ned. De små larver skal ud af frugten/nøden og ned i jorden, hvor den overlever som puppe vinteren over, hvis fugle eller høns ikke finder den. Det kan derfor være en god ide at fjerne nedfaldsæblerne under frugttræerne.
Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Og det kan man vælge at tage fra den positive side, nemlig at man får modne frugter 1–2 uger før, hvis man altså kan leve med, at der skal skæres lidt af æblet.
Sommeræbler som Annanas, Guldborg og Summerred kan man ikke få ret meget længere holdbarhed ved at plukke ned. De skal spises og bruges fra træet. Det er først de senere sorter, begyndende med sorter som Fiippa, Spartan, Ingrid Marie og James Grieve, det kan betale sig at plukke ned til at gemme.
Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om frugterne på de forskelllige træer er plukkemodne. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad – slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden. Prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne.
Det er vigtigt ikke at plukke frugten, førend den er plukkemoden, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok, og aromastofferne ikke er fuldt ud dannede. Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. F.eks. må Filippa, som er slem til at falde ned ved selv moderat blæsevejr, fordi æblerne sidder yderst på grenene, ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed. Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver også tilpas sød. Men det er vigtigt at få plukket frugten, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.
Nedfaldne Filippa æbler kan det betale sig at samle op i kasser til modning, da de modsat de fleste andre æbler ofte ikke rådner i stødpletterne. Eller i hvert fald i mindre omfang.
Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler smittet med gul monilia udvikler sig i kasserne til helt sorte æbler, og de smitter de æbler, som de rører ved.
Lige nu er gedehamsene, som vores såkaldte hvepse korrekt hedder, i en vild jagt efter sukker. Hvor de sommeren igennem er gået mere efter protein, dvs. leverpostej- og ostemadderne, så går de nu kun efter sukker. Syltetøj og saftevand kan man ikke have i fred. Heldigvis er der få uger til de forsvinder. På den anden side skal man lige huske, at de æder kållarver.
Nedfaldsfrugt og modne frugter på træerne hjemsøges lige nu af de mange gedehamse, størst skade kan de dog gøre på vindruer, så dæk i tide med insektnet.
Gedehamse – kan på kort tid ødelægge alle druer på et helt espalier. En effektiv overdækning med insektnet er eneste sikre metode til at sikre druerne. Det forhindrer også at solsortene æder druerne. Det er i øvrigt en god ide at fjerne blade inde omkring drueklaserne, så der er god luftcirkultion – det forebygger rådangreb. Foto: Karna Maj
Det er en god ide at tage handsker på for en sikkerheds skyld, når man samler nedfalden frugt op. Pas især på stor gedehams, hvis stik er kraftigere. De er også på sukkerjagt lige nu, og de anretter større skade end den lille gedehams.
Gulerødder smager rigtig godt nu, hvor der er masser af fugtighed i jorden. I denne sommer er en gravegreb ikke nødvendig, de kan let trækkes op.
Men så er der ormene. De tidligste sommergulerødder er der altid en chance for at nå at høste uden alt for mange ormeangreb, da de kun har nået at være udsat for gulerodsfluens 1. larvegeneration, inden de spises. Derimod har de gulerødder, som vi skal spise i sensommeren og til vinter, også været udsat for 2. larvegeneration. Disse gulerødder kan nå at blive næsten helt ødelagt af larvegnav i løbet af efteråret, og man kan ikke gøre noget på nuværende tidspunkt. Har man derimod fået dækket gulerødderne i tide med insektnet eller fiberdug, så kan man høste store og flotte gulerødder helt uden larveangreb. Hvis man dyrker gulerødder på et åbent stykke jord med 8–10 m til nærmeste buske, undgår man normalt også angreb i større omfang.
De steder, hvor man har fået virkelig store nedbørsmængder, skal man overveje, om efterårsgrønsagerne mangler næring, da regnen kan have vasket de fleste næringsstoffer så langt ned, at planternes rødder ikke mere kan hente dem.
Normalt vil man ikke eftergøde i september, da planterne skal nå at modne af inden vinter. For megen kvælstof i efteråret giver for lang væksttid til f.eks. frugttræer og bærbuske, men også roser stauder skal man ikke give sen gødning, da det giver større risko for, at frosten skader dem.
Men der er en række grønsager, som vokser langt ind i efteråret. Det gælder bl.a. hovedkål, rosenkål, porrer, grønkål, selleri, pastinak, knoldfennikel, majroer, rødbeder og persillerødder. Hvis man kan se, at de ældste blade på disse grønsager begynder at blive gule, så er det tegn på mangel på næringsstoffer. Og her er det en god ide at give lidt ny gødning. Den skal være hurtigvirkende, f.eks. helt omsat kompost eller en granuleret kyllingegødning. Begge dele arbejdes lidt ned i overfladen – pas på ikke at ødelægge rodnettet. F.eks har knoldselleri rødder ret øverligt.
Palmekålen mangler næringsstoffer. Derfor henter den energi fra de ældste blade til at sætte nye blade, og de ældste blade gulner og falder af. Billedet er fra først i november og viser med al ønskelig tydelighed, at næringsstofmangelen har nedsat udbyttet betydeligt. Foto: Karna Maj
I drivhuset er der stadig masser af søde, dejlige tomater og måske også stadig agurker, hvis ikke agurkskimmel, meldug og spindemider har gjort det af med planterne. De sidste tomater høstes ofte ikke førend midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Hvis man har ryddet agurkerne allerede, eller tomaterne er fjernet efter kraftigt angreb af tomatskimmel, kan man så forskellige bladgrønsager direkte, de vil kunne nå at sætte mange blade i oktober og november i det lidt lunere klima i drivhuset. Det er f.eks. spinat, almindelig rucola, vårsalat, tatsoi, pak choi, namenia, rød (‘Red Giant’) og grøn sennep (Sareptasennep) og salat.
Hvis der ikke er plads i drivhuset nu, kan man så dem i nogle kasser eller krukker ude på friland. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan kasserne flyttes ind i drivhuset, og man kan måske høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen, hvis vi får et mildt efterår/vinter. Men ellers vil de nævnte arter kunne overvintre i kasserne, hvis de dækkes med to lag fiberdug i frostperioder, og de vil så give masser af friske småblade til salatskålen fra marts.
Hvis man har krukker, hvor planterne er færdige, kan man så ovennævnte arter i krukkejorden og dermed få flotte grønne krukker, og måske små blade til salatskålen i november og december.
Hvis man gerne vil have tidlige kål næste år, kan så i potter og overvintre dem i drivhuset til tidlige udplantning under fiberdug eller i drivbænk. Det kan give både blomkål, spidskål og broccoli et par uger tidligere end ved forkultivering i foråret. Men det kræver tidlige sorter og såning senest omkring 10. september.
Et af de steder, hvor man kan læse mere om tidlige dyrkningsforsøg og egnede sorter er på havenetstedet Havelyst.dk, hvor brugerne løbende diskuterer erfaringer med at »snyde vinteren« og få tidlige afgrøder. I det sidste nye nummer af Praktisk Økologi er der en artikel om at så overvintrende grønsager – skrevet af Peter Norris, som på Havelyst.dk er kendt for sine mange erfaringer med at dyrke i drivbænke hen over vinteren.
Det er nu, man kan gøre en indsats for at få færre dræbersnegle i haven til næste år – især hvis man kan få naboerne med på ideen. I år, hvor snegleplagen er ekstra stor på grund af den megen regn, er det en ekstra ide med en øget indsats, så man ikke starter næste forår med et utal af små dræbersnegle.
Uanset om man har få eller mange snegle i sin have, så er det lige nu meget effektivt at gå på sneglejagt efter snegleæggene. De er hvide og ligger normalt gemt i kolonier på 20–30 hvide snegleæg i revner og sprækker i jorden. Måske er de allerede ved at klække og kan så findes som helt små snegle.
Snak med sine naboer om en samlet indsats. Husk at hvert ødelagt snegleæg giver et minus på mange snegle næste år.
Den fugtige sommer har også resulteret i mange nøgne snegle. Man træffer dem allevegne, selv inde midt i salat- og kålhoveder. Får man øje på f.eks. gennemhullede kålblade, så kig nærmere på dem, inden man giver kålsommerfuglene skylden. Ved et nærmere eftersyn kan man se om hullerne er skarpe i kanten efter larvegnav eller uskarpe lavet af snegle.
Lige nu er det svært at bekæmpe de nøgne snegle effektivt, da der er så mange gemmesteder, men i det tidlige forår kan man lave efffektive sneglefælder med f.eks. kålblade lagt ud på bar jord. Og efterhånden som skjulestederne bliver færre hen over vinteren, så gør solsortene også deres indhug i bestanden.
September er højsæson for høst af frø i haven. Hyppige regnbyger kan få frø til at rådne. Det gælder både frø, som skulle være klar til høst nu, eller som er ved at tørre på planterne.
Det er især galt ved salat og ved de bønner, hvis bælgene har jordkontakt. Det er derfor en god ide at checke de planter, der skal høstes frø fra og evt. binde dem op og fjerne ukrudt rundt om, så frøbælge og -stande holdes mest muligt tørre. Bønneplanter, hvor bælgene er ved at være tørre kan evt. hives op af jorden og hænges op til tørring under et tagudhæng, hvor det er både tørt og luftigt.
Det er derfor en god ide hver gang der har været nogle dage med tørvejr at tage en indsamlingsrunde, inden der igen kommer regn. Heldigvis sætter de fleste arter frø over en længere periode, så oftest kommer der på et tidspunkt en periode med godt vejr, hvor man kan høste nye frø.
Det er GAU, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, der er initiativtager til at afholde Æblets Dag, som i år fejres mange steder i den kommende weekend. Der sættes flere steder landet over fokus på danske æbler og dansk frugt og bær. Men der er også æbearrangementer i de kommende weekender mange steder i landet. F.eks. holder Pometet i Tåstrup Åbent Hus søndag den 25. september, der er Frugtfestival i Sakskøbing 17. og 18. september og Ebelfestival i Ebeltoft 15.-22. oktober.
I weekenden den 10.-11. september deltager mange af landets havecentre og planteskoler i Havens Dag ved at holde åbent med ekstra aktiviteter og spændende tiltag. Temaet for Havens Dag i 2011 er »Den selvforsynende have«. Læs mere om temaet i folderen Den selvforsynende have og se hvilke planteskoler og havecentre, der deltager.
Som medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi får man både medlemsbladet Praktisk Økologi 6 gange om året og adgang at læse med eller deltage aktivt på havenetværket Havelyst.dk.
Septembernummeret af Praktisk Økologi er netop udkommet, og her er en række artikler om økologi i haven med fokus på efterårets have, bl.a. Peter Norris artikel om at så overvintrende grønsager i haven her i september, opskrifter af Katrine Klinken med æblemad, og mulighed for at bestille en lykkepakke med sjældne stikkelsbærsorter. Der er også artikler til inspiration fra Falster, dels om en dejlig have med vildnis som udgangspunkt og baggrund, dels om at virkeliggøre drømmen om selvforsyning, selv om jorden som start var udpint. Og lidt længere væk i Montenegro går man efter at omlægge det lille land til økologi – og en dansker er med i front.
Det lave sollys får solsikken til at lyse mod baggrunden, som ligger i skygge. Foto: Karna Maj
Lige nu er der god gang i bønneproduktionen – et evt. overskud kan blancheres i nogle få minutter og derefter fryses ned til senere brug. Foto: Karna Maj
En af de tidlige pæresorter er Clara Friis – den er en af de allerbedste spisepærer, men den skal spises nu og er ikke en gemmesort. Foto: Karna Maj
Masser af fine drueagurker til at sylte. Hvis man kun har et mindre areal med drueagurker, kan man høste med få dages mellemrum og gemme dem i køleskabet til en ugentlig syltning. Foto: Karna Maj
Når man skal tørre æbler i skiver, er det vigtigt, at skiverne er lige tykke, så de er tørre på samme tid. Det kan man let og hurtigt få med en æbleskrællemaskine. Foto: Karna Maj
Absolut sidste agurk – bladene er helt ødelagte af spindemiderne. Tomater er der også stadig, trods kartoffelskimmel i over en måned på planterne. Foto: Karna Maj
Floks er en fin sensommerstaude, som i tørre år har en tendens til at få meldug. Men det er ikke tilfældet i år – så noget er regnen da godt for. Foto: Karna Maj
De tidligst modne vindruer modner, mens gedehamsene endnu er aktive. Foto: Karna Maj
Både knoldselleri og bladselleri kan danne sideskud, som det er en god ide at fjerne nu, så planten koncentrer al sin energi på at udvikle selve planten. Foto: Karna Maj
Det er vigtigt, at træer og buske når at afmodne deres skud, inden vinter. Her ses tydeligt den salatagtige vækst i skudspidsen af laurbær. Hvis den skal klare vinteren, skal bladene nå at modne og blive stive og læderagtige som længere nede af grenen. For megen gødning kan få væksten til at fortsætte for langt hen på året. Foto: Karna Maj
Blodrød storkenæb blomstrer først på sommeren, men i sensommeren kommer den ofte med nye, men ikke så mange blomster. Foto: Karna Maj
Overvintrede broccoli i mistbænk sidst i april. Der er sået rucola imellem. Foto: Peter Norris
Har korianderplanter fået lov til at blomstre, sætter de et hav af frø, som kan tørres og bruges i maden. Men de modner over en lang periode, så i en våd høsttid er det bedst at høste dem og hænge dem til eftermodning og tørring, når de første frø er modne og tørre. Foto: Karna Maj
Bladbede er fin i blomsterbedet med sine blanke flotte blade og farvede bladstilke. Og så kan man spise den til sidst… Foto: Karna Maj