Havenyt uge 27, 2011

Roser og lavendler klæder hinanden, og lige nu blomstrer roserne næsten overdådigt i de danske haver. Havens krukker er fyldt med masser af flotte blomster, og de kræver allerede nu meget vand, og selv hvis det regner næsten dagligt, er det som regel ikke nok til krukkeplanterne.

Det gælder også tomater i krukker, som lige nu sætter masser af tomater og er ved at modne. I drivhuset er de første tomater røde, og der er sprøde lækre agurker, og i køkkenhaven er der nu også nye gulerødder, spidskål og måske ærter. I frugthaven er der modne hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær og jostabær.

Fugtig jord kombineret med næsten daglige regnbyger og lune dage og nætter giver optimale muligheder for planter i vækststadiet. De tordner op og danner store grønne frodige blade. Den megen og rigelige regn i mange haver i den østlige del af landet har allerede fået mange planter til at vælte og lægge sig hen ad jorden, hvis de ikke har været bundet op. Og med den store tilvækst lige nu, gælder det om at få sikret planterne, så de ikke vælter. Og få bundet de stauder op, som allerede har lagt sig mere eller mindre ned. Også aspargesplanterne skal bindes op, og der skal sikres klatremuligheder for stangbønner, lathyrus og andre klatrende planter. Vinrankerne vokser også kraftigt lige nu og skal tilses.

Det fugtigvarme vejr giver desværre ikke kun store flotte planter, det er også ideelt for udvikling af gråskimmel i de modne jordbær og hindbær, og det giver ptimale forhold for at svampesygdomme kan udvikle sig næsten eksplosivt. F.eks. kartoffelskimmel, selleribladplet, løgskimmel, persillebladplet.

Udfluftning i drivhuset er vigtigt i fugtigvarmt vejr

I drivhuset er der fyldt med store flotte planter med mange grønne blade. Tomatplanterne er specielt udsatte for angreb af gråskimmel på blade og stængler i på dage med tordenluft, og det kan være katastrofalt. Derfor er det meget vigtigt, at der er maksimal udluftning og luftskifte i et drivhus i den vejrtype, vi har lige nu. Døre og vinduer skal stå åbne døgnet rundt. Det kan dog være en god ide at lukke vinduerne, mens det regner, så planterne bliver mindst muligt våde.

Hvis man dyrker med flerer stængler pr. tomatplante, er der mindre luftcirkulation, og det er endnu vigtigere hele tiden at få fjernet sideskuddene, mens de er helt små.

Også agurkerne er det vigtigt at holde beskåret, så luftcirkulationen er størst mulig. Sideskud knibes over to blade, mens sideskud på sideskuddene beskæres over et blad.

Fjern ukrudt for at skabe luft mellem planterne

Også på friland gælder det om at have mest mulig luftcirkulation mellem planterne. Derfor skal ukrudtet holdes ned, og det er ikke så let i en fugtig periode, hvor det spirer lystigt og vokser med lynets hastighed. Det fremspirende ukrudt i kimbladsstadiet kan man ødelægge det meste af ved at trække hakken lige under jordoverfladen, mens større ukrudt skal håndluges eller hakkes og fjernes. Lader man det ligge, vokser det bare videre.

Til gengæld er det meget let i fugtig jord at fjerne mælkebøtter, kvikrødder og skvalderkål.

Planter er ikke perfekte

Det er meget få planter, som er fuldstændig perfekte gennem hele deres liv. Planternes blade er spisesteder for havens dyr og insekter, og der er plantesygdomme, som kan angribe de enkelte arter. Det kan derfor ikke undgås, at bladene får lidt gnav, huller, visner, får pletter osv., og blomster og frugter får huller og skader. Men langt de fleste gange, tager planten ikke nævneværdig skade, og der er ingen grund til at gribe ind. Der er masser af nyttedyr ude i haven, som stille og roligt æder eller snylter på skadegørerne, så de aldrig bliver en trussel for planterne.

Man skal ikke gå i panik, hvis man ser lidt angrebne blade, men vurdere, om det er nogle tilfældige angreb. En del af havens skadedyr går på mange forskellige plantearter, og så er angrebet ikke så alvorligt. Er det derimod et skadedyr, som man kan se mange af, og som kun går efter enkelte arter, så er der grund til at overveje, om man er nødt til at gribe ind.

Hvis man har et angreb, som man kan se rammer en specifik planteart, så er det en god ide at prøve at finde ud af, hvilken skadegører, der er tale om. Her på Havenyt.dk har vi en database med nogle af de meste almindelige skadedyr og plantesygsomme, men ikke alle endnu. Her kan man bl.a. søge på den enkelte planteart, f.eks. se hvilke skadegørere, der går på rose.

Svampesygdomme florerer i fugtigvarmt vejr

Vejret spiller en stor rolle for hvilke skadedyr og plantesygdomme, som udvikler sig til et problem. I en kølig sommer er der færre bladlus end i en varm. I en tør sommer er der få problemer med gråskimmel og andre svampesygdomme, mens de i en fugtigvarm periode, som vi har i øjeblikket, hurtigt kan udvikle sig, hvor der ikke er luft nok mellem planterne, eller vi får næsten vindstille dage, hvor nattedugen næsten ikke når at forsvinde i bunden af bedene. Nogle svampesygdomme, f.eks. selleribladplet spredes ved regndryp.

Hold øje med kartoffelskimmel

Vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for at der kommer kartoffelskimmel. Indtil nu har der været få registrerede angreb, men vejret lige nu er typisk skimmelvejr, så hold øje med kartoflerne.

Det kan imidlertid være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene osv. Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr. Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen Kartoffelskimmel.

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes effektivt hurtigst muligt, så sporerne ikke når at regne ned og angribe knoldene. Har man sat godt forspirede kartofler midt i april, er kartoflerne ved at have en god størrelse, så der alligevel vil blive et pænt udbytte.

Kartoffelskimmel kan også angribe tomatplanter, og her er det et meget større problem. Eneste mulighed her er hver dag at fjerne angrebne blade.

Selleribladplet

Selleribladpletsyge, Septoria apii, er en alvorlig svampesygdom, som af og til ses i både knold- og bladselleri. Sygdommen viser sig som brune til grå pletter på især de ældste blade, men også nye blade og bladstilkene kan angribes. Der er frøsmitte, og sygdommen kan kan overleve i frøene i op til 15 måneder. Sygdommen er meget smitsomt og spredes især med vanddråber og redskaber. Det eneste man kan gøre er at fjerne angrebne blade, så snart man ser pletter. Gå rækkerne igennem med få dages mellemrum. Hvis der kun er enkelte angrebne planter, kan man overveje at fjerne dem helt.

Bind op inden planterne vælter i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god ide at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig ned, når regnen pisker ned, eller det blæser – og det har man sikkert allerede set de steder, hvor der har været skybrud. Her skal man sikkert i gang med at binde planter op, som ellers ikke skal bindes op, f.eks. solsikker, hvis de har lagt sig ned.

Det er ikke nok med læ for at undgå at stauder lægger sig ned, for hvis der er læ, er der ofte også mere skygge, og skygge giver højrere og ofte også mindre stiv plantevækst. Det er derfor en god ide at give støtte til de kendte væltepetere i staudebede og krukker.

I køkkenhaven skal stangbønnerne have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte. Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis vejret går amok. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted eller der kommer megen regn – her kan man dog nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen.

Beskæring

Det er dog ikke det hele, der skal bindes op. Nogle af de afblomstrede buske skal beskæres efter endt blomstring, f.eks. uægte jasmin og den smalbladede sommerfuglebusk, som står i fuldt flor lige nu.

De næste to måneder er øvrigt det allerbedste tidspunkt for at foretage nødvendig beskæring af havens træer og buske.

Frugttræerne regulerer antallet af frugter i junifaldet

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man, som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for megen frugt, Hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor al mulig grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet ved at være overstået. Det kender alle haveejere, især hvis æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter. Nogle år med godt med blæsevejr afsluttes junifaldet i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

Der sker et tilsvarende fald af blommer og pærer, som træerne ikke kan bære.

Hvis man har nyplantede eller ret unge træer, og man går og glæder sig til en dejlig og måske endda den første høst, kan man godt komme ud for, at et træ smider stort set alle frugter. Man må så glæde sig over, at træet vælger tilvækst fremfor frugtsætning, og at det giver udsigt til mere frugt næste år, end hvis det brugte kræfter på frugtudvikling i år.

Udtynd æbler og pærer

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage, og mængden burde man have været begrænset allerede i juni. Jo tidligere, man begrænser antallet af frugter, jo større chance er der for at undgå at træet går i vekselbæring (kun giver frugt hvert andet år).

Hvis der er for mange tilbage nu, man ønsker frugter af en pæn størrelse, er det en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger at der skal være en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Er træet for tæt, så frugterne ikke får nok lys og sol, starter man med at tynde ud i antallet af grene, inden man går over til at udtynde frugterne. Fra juli og frem til september er den bedste tid for beskæring af træer – den såkaldte sommerbeskæring.

Hvis det er helt små træer, som først er i gang med at etablere sig, og hvor tilvæksten er det vigtigste, skal man ikke lade træerne sætte ret mange frugter, men lade dem bruge energien på tilvækst. Men enkelte for lige at smage, kan man godt tillade sig. Og hvis man har børn, er det helt nødvendigt at de får nogle få æbler at glæde sig til at spise.

Masser af dejlige hindbær -hvis de får vand nok

Hindbær og brombær kan man næsten kun kan få, hvis man kan gå ud i sin egen have og plukke dem. I hvert fald hvis de skal være friske, fuldmodne og solvarme. Og gratis – når planterne først står der. Hvis man kan finde dem i butikkerne koster en lille bakke let 30 kr, og friske er de langt fra altid. Det er meget sarte bær, som ikke ret godt tåler transport.

Hvis man ikke allerede har hindbær i haven, bør det måske overvejes. På få kvadratmeter kan man få mange dejlige søde bær, hvis de passes med beskæring, gødning og vand. Hvis man normalt ikke er hjemme i juli, er det en god ide at vælge såkaldte efterårshindbær, som først giver bær fra august og langt ind i efteråret. De har dog ikke helt samme smag som sommerhindbær, men er til gengæld normalt helt fri for larver, såkaldte orm.

Lige nu, hvor hindbærrene vokser i størrelse og modner, må de ikke mangle vand. Vandmangel går ud over både størrelse, kvalitet og mængde. Lige nu, hvor hindbærrene vokser i størrelse og modner, må de ikke mangle vand. Vandmangel går ud over både størrelse, kvalitet og mængde. Der skal vandes 1–2 gang om ugen. Det er en god ide at lægge en siveslange ud i hindbærbedet i bærperioden og evt. lægge jorddække over. Selv om det regner, er det ofte ikke nok, da de store planter henter vandet på et ret begrænset areal.

Regnen er derimod et meget stort problem for bærkvaliteten. Hindbær er et meget blødt bær, som let ødelægges af regn, når det er helt modent, og hindbær smager først godt som helt modne. I en periode med fugtigt-varmt vejr er man nødt til at plukke hindbærrækken igennem hver dag og fjerne alle bær med skimmelangreb, da de ellers smitter de øvrige tætsiddende bær.

Solsorte og bærbuske

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god ide at overdække ribsbuske med net mens de endnu er næsten grønne, da man ellers er ret sikker på, at buskene pludselig er bærfri, måske endda inden de er ordentligt modne. I de fleste andre haver sker det først på det tidspunkt, hvor bærrene er godt modne og klar til at plukke.

Som regel spiser solsortene ikke stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, som de ikke synes så godt om, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget i nettet og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge fiberdug eller bionet. Fiberdug kan ikke bruges i regnvejr over hindbær, da det øger fugtigheden og dermed rådangreb.

Vi har det bedste klima til at dyrke ærter

Ærterne stortrives med det lidt blandede sommervejr, vi har haft indtil nu, og god fugtig jord giver frodige planter og mange ærter. Er det en tør sommer, så betaler det sig at vande ærterækkerne. Det danske klima giver mulighed for at dyrke de allermest velsmagende ærter, og hjemmeavlede ærter er utrolig velsmagende. Ikke kun de søde marværter, men også slikærter og sukkerærter er en sand delikatesse. De hjemmeavlede er nr. 1, ikke kun på grund af at de er mere søde og sprøde friskplukkede, men ærter skal også plukkes på det helt rigtige udviklingstrin for at have den helt fantastiske smag.

Sommerkål og kållarver

De første blomkål, spidskål og sommerhvidkål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man vil bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver, bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes, og i starten er de så små, at de er lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved – og inden at lille kålsommerfugl begynder at placere sine æg, er det en god ide at overdække blomkål og broccoli med insektnet, da larver gør disse kål næsten uspiselige, hvis de dukker op på middagstallerkenen. Det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Udplantning af hovedkål, grønkål og knudekål

Vejret i denne uge er perfekt til at plante i. Har man kålplanter stående kan man fint nå at plante dem ud og få et godt udbytte, hvis det er hurtigudviklende arter og sorter, f.eks. grønkål, palmekål, tidlige sorter af knudekål og spidskål samt sommerhvidkål.

Sen udplantning af porrer

Hvis man har flere porreplanter stående, kan de fint plantes ud nu, hvor der igen kommer ledig jord. Selv store planter vokser fint videre efter udplantning. Små planter vil også kunne nå at udvikle sig til en rimelig størrelse.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. Æglægningen af 2. generation af lille kålflue kan variere lidt, da det er temperaturafhængig. På LandbrugsInfo kan du ved at indtaste dit postnummer se, hvornår man forventer at 2. æglægningsperiode starter i dti lokalområde.

Hvidløgsproduktet ECOguard er godkendt til bekæmpelse af kålfluer i broccoli, blomkål og hovedkål. Der er ingen behandlingsfrister. Virkningsgraden er dog svingende og normalt kun 50–60%. Hvidløgproduktet er ret nyt, og kan endnu kun fås i store portioner til erhvervsbrug. Det fås både flydende og som granulat.

Til små arealer i haver er dækning med insektnet, f.eks. bionet, den bedste og sikkert også den billigste løsning set over år, når først nettet er anskaffet. Et jordbærnet kan også holde sommerfuglene ude, men det er kun helt sikkert, hvis det hæves op over kålbladene. Og det kan ikke holde kålfluerne ude.

Hvad kan man så på den ledige jord?

Efterhånden som vi henter kartofler og gulerødder, høster kål, tager løg op, bruger salaten, kommer der ledig jord. Jordbærplanterne er også snart færdige med at give bær, og så er der måske større arealer, som bliver ledige til en ny afgrøde. Men hvilke afgrøder kan man nå at så og få et godt udbytte?

Knoldfennikel sår man normalt til efterårshøst i juni, men man kan godt nå det her først i juli, hvis efteråret bliver mildt.

Gulerødder kan man også nå at så og høste små fine gulerødder sidst på efteråret, men det er vigtigt at bruge de hurtigstudviklende sorter af sommergulerødder.

Bønner er også en af de afgrøder, som man kan så helt frem til midt i juli.

Man kan forsøge sig med at så spidskål nu til overvintring. Kålene vil ikke nå at danne hoved, men overvintre som store planter og danne hoved i foråret.

Og så er det en god ide med 2–3 ugers mellemrum at så et nyt hold salat, dild og koriander. Har man ikke haft held med persillesåningen i foråret, så prøv at så en række nu. Persillefrø spirer hurtigt i lunt vejr med fugtig jord.

Såning af græs

Det har ikke været det bedste forår til at så græs. I mange haver har man forsøgt at reparere huller og tynde græsplæner ved at efterså med græsfrø, men uden ret megen succes. Hvis jorden er godt fugtig, så prøv at så her i en lun periode, hvor der forventes nedbør med jævne mellemrum.

Nyttige insekter i havens blomster

Det er svirrefluetid, og de mange svirrefluer finder man især i skærmplantefamiliens blomster, dvs. blomster på persille, dild og koriander. Men også planter katost og sommerblomster som tagetes, morgenfruer og voksurt tiltrækker mange insekter.

Mariehøns er der endnu ikke så mange af, men det kan ikke vare længe, inden haven også har sværme af mariehøns, som kan lægge æg i bladlusekolonierne.

Jo flere svirrefluer, snyltehvepse og mariehøns, der er i haven, jo færre problemer får man med lus og andre skadedyr, som er på nyttedyrenes spisekort.

Regnskab for indsamlingen af gavebidrag til Havenyt.dk i 2010

I 2010 modtog vi 31.781 kr kr i gavebidrag fra brugere her på Havenyt og medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk. Disse penge bliver brugt til drift af Havenyt.dk her i 2011, herunder til at skrive og redigere Ugens Havenyt og lave opdateringer og forbedringer.

Hvis du vil se regnskabet og revisorerklæringen for indsamlingen i 2010, kan du se den under Gavebidrag.

Du er som altid velkommen til at sende os et gavebidrag.