Havenyt uge 2, 2011

Lyset er vendt, dagene bliver længere, fuglene er så småt begyndt at synge, og ikke mindst er sneen på retur. Lysten til at dyrke have er ved at vende tilbage.

Sneen smelter, men det går alt for langsomt, så længe vi skal have frostvejr om natten. Den grimme beskidte sne er ikke noget opløftende syn, og vi længes efter at se vintergrønne blade og vintergækker på vej op af en brun jord.

Alt det grønne hele dukker langsomt frem, men det hele ser lidt trist ud. Nogle blade er beskadigede af frosten eller trykket fra et tykt lagt sne, andre retter sig hurtigt og gør klar til et evt. forår. Primula er en af de forårsblomster, som har dejlig grønne blade, så snart sneen er væk. Men selv med plusgrader er der uger, til den vil stå med de første blomster. Den tidlige vinter har virkelig sat al udvikling på stand by.

Hvis man har lyst til at se farverige forårsblomster, så er eneste mulighed lige nu at købe sig til lidt forår. Enten inde i vindueskarmen, eller man kan plante en eller flere krukker til med farverige primulaer, når nu tøvejret sætter ind til weekenden.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Vi har brug for lidt forår inde i stuen, og det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene indenfor. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen og kejserbusken kan allerede fra december stå med henholdsvis solgule og sart lyserøde blomster, men de er for længst blevet ødelagt af vinterens barske klima, men der kommer blomster igen, når vejret bliver mildt. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldnød og Prunus subhirtella autumnalis. Alle disse tidlige arter kan drives frem i blomst på ret kort tid.

Begynd med at sætte grenene til drivning et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, så er der ingen grund til at undlade at klippe et par grene til vasen. De blomstrende grene skal alligevel klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster til det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af farvestrålende primula og hyacinter billigt til salg, og de sidste giver en fin duft i stuen. Hvis tøvejret, som kommer sidst på ugen, ser ud til at fortsætte, kan vi også plante nogle stykker ude i en krukke med potten, så de hurtigt har kunnet flyttes indendøre, hvis det blev frost.

Lige nu kan man ikke hente erantis og vintergækker ind til drivning, selv om vintergækkernes grågrønne skudspidser afslører, hvor de står. De er simpelthen ikke langt nok fremme til at drive, og erantis kan vi endnu ikke skimte, selv der hvor sneen forsvinder.

Grene og hække kan ødelægges, når tøvejret sætter ind

Hvis havens hække, buske og træer står i snedriver, så kan det være en god ide at følge udviklingen, når tøvejret sætter ind. Sneen tør ikke kun fra oven, men jordens varme får også sneen til at tø fra bunden af. Er grene frosset fast i sneen, kan de trækkes med ned og kraften er så stor, at store grene kan flækkes ud fra stammen, eller hække kan lægges ned og grene kan flække.

Hvis snedriverne ikke er af bornholmsk højde, er det muligt at grave grene og hække fri. Det er hårdt arbejde eller god motion, alt efter den vinkel man vælger at betragte det ud fra. Det kan blive nødvendigt at save mindre grene af for at redde et træ, hvor man ikke kan grave grenene fri. Lad grenene blive liggende oven på sneen. Så æder harer og rådyr måske disse grene og lader havens andre træer og buske i fred.

Hvad skal der sås til foråret?

Lyset og plusgrader får os til at begynde at tænke i frøbaner. Og selv om vi overhovedet ikke er på vej til at så endnu, så er det en god ide at begynde at finde ud af, hvad der skal forkultiveres i marts og april og sås direkte i haven.

Der er rigtig mange slags sommerblomster, stauder, krydderurter og grønsagssorter, vi kan dyrke i haven, og det kan være svært at vælge. Det er en god ide at lave en oversigt, så sommerblomsterne passer sammen farvemæssigt, og at man får købt frø af de grønsager, som familien rent faktisk regner med at få spist. Men der skal også være plads til at eksperimentere med nye sorter af både blomster og nytteplanter – det er jo tit det, som gør det sjovt at dyrke have.

Men inden man begynder at bestille nye frø, så kan det være en god ide lige at finde frølageret fra sidste år frem. Måske har man selv været flittig med at høste egne frø. Hvis frøene er et eller flere år gamle, så er det en god ide lige at checke, at de stadig har en god spireevne.

Planlæg køkkenhaven nu

Selv om chancen for at få et tidligt forår måske er minimal, så er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det kan være en god ide at bestille frugttræer og bærbuske til senere levering, hvis man har mere specielle ønsker. Men vinteren kan trække ud, så det er bedst ikke at få dem, førend det igen er plantevejr.

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man sidste sommer dyrkede for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme plantefamilie kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Har der ikke tidligere været dyrket køkkenhaven på stedet, så er man første år helt fri for at tænke på sædskifte.

Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med de enårige sommerblomster, så de samme arter ikke står samme sted hvert år.

Man kan også kombinere prydhave og spiselige planter – se artiklen Den spiselige prydhave.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på – om overhovedet, eller de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske. Noget af det mere specielle, som man kan overveje at dyrke er f.eks. persillerødder, skorzonerrod, glaskål, tomatillo, kålroe, gule og stribede rødbeder, røde spidskål og gulerødder i andre farver end orange.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at bruge pengene på at købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. løg.porre, pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de været opbevaret et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente i uger, og så kommer der intet op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Nyt januarnummer af Praktisk Økologi

Det nye nummer er, som redaktøren Veronica Bay skriver, lige til armchair gardening. Det er her i de kolde vintermåneder, at man skal få styr på sit sædskifte og få lavet en sædskifteplan, som der er en lang artikel om i januarnummeret. Man kan læse Frank Erichsens artikel om selvforsyningsguruen John Seymours liv og forfatterskab, eller man kan se med indenfor i Den selvforsynende Landsby på Sydfyn og læse om permakulturprincipperne. Måske giver et par artikler lyst til at blive selvforsynende med teplanter eller honning. Og der er er også en spændende artikel om oxalis, hvoraf en del har spiselige blade og knolde. Er man træt af frosne kartofler og æbler i udhuset, kan man se indenfor i en nybygget jordkælder, hvor der er 7° hele året. Alt i alt et meget spændende nyt januarnummerr – se indholdsfortegnelsen.

Hvis man melder sig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi får man 6 tidsskrifter om året med masser af inspirerende artikler og viden om økologisk dyrkning og levevis. Desuden får man adgang til medlemmernes haveforum Havelyst.dk, som er et lukket forum, hvor der diskuteres på livet løs om have, og hvor man kan kigge indenfor i 187 medlemshaver og se, hvad der dyrkes.

Her kan du melde dig ind.