Havenyt uge 44, 2009

Der er nye farveoplevelser hver eneste dag, både i haver, hegn og skove. Birketræerne lyser gult på dage med sol, og jorden er efterhånden helt oversået med røde, gule og brune blade. Også stauder og grønsager kan være med. Tag bare aspargesplanternes gule løv og røde bær, og hostaernes gule blade. Farverne er blevet speedet op af de lave nattemperaturer for et stykke tid siden. Har man haft nattefrost, får man også de flotteste efterårsfarver på træer og buske.

Til gengæld kan man de steder, hvor der ikke har været andet end let nattefrost stadig nyde synet af en del sommerblomster og her står georginerne også stadig og gløder i efterårssolen.

Her ved indgangen til november skal man til at overveje, hvad man vil stille op med køkkenhavens vintergrønsager, hvoraf en del ikke tåler frost. Nogle skal dækkes forebyggende ved nattefrost, andre først ved udsigt til mere end let nattefrost. Der er i denne uge måske risiko for nattefrost sidst på ugen på udsatte steder.

I starten af november skal de sidste holdbare vinteræbler plukkes, og det er også tid at dække jorden med et vinterdække for at beskytte og forbedre jorden.

Hvilke grønsager tåler at blive stående ude i haven?

Inden frosten kommer for alvor, skal man lige tænke igennem, hvilke grønsager, der ikke tager skade af frost, men bare kan blive stående uden beskyttelse, og hvilke der bliver ødelagte, hvis man intet gør. I den forbindelse skal man også lige overveje, om man har spist resten i løbet af nogle uger, og derfor kan nøjes med at dække midlertidig mod lidt nattefrost, eller om der er store mængder, der skal beskyttes langt hen på vinteren.

Hvis der stadig er tomater i drivhuset, så pluk dem når de er lysorange og tag dem ind til eftermodning. Peber og chili kan stadig modne lidt i drivhuset, og de holder sig fint her, så længe der ikke kommer frost. Dild skal dækkes mod frost.

Pastinak, skorzonerrod og jordkokker er vinterhårdføre. Gulerødder, rødbeder, persillerødder og selleri kan man sikre mod de første frostnætter ved at dække lidt blade, halm eller lignende ind omkring rødderne, eller lægge et lag fiberdug over. Knudekål tåler også en del nattefrost. Se mere om opbevaring af rodfrugter til vinterbrug nedenfor.

Hovedkål tåler ikke mange graders frost, så her skal man overveje, om de skal tages op nu og lægges til opbevaring, eller man skal forsøge at ride den første periode med nattefrost af med dække med fiberdug. Kålene holder bedst friskhed og sprødhed på roden. Her må man vurdere risikoen lokalt, da der er stor forskel på, om der bliver let frost eller mange graders frost.

Sommerporrer tåler begrænset frost og vil antagelig ikke tage skade af lidt nattefrost, normalt klarer de kulden helt frem til der kommer dagsfrost eller hård nattefrost. Men igen vurder risikoen lokalt. Har man mange, kan man overveje at komme nogle i fryseren allerede nu. Vinterporrer kan fint tåle frost.

Spinat tåler lidt frost, men her kan det også være en god ide at fryse det ned, som man ikke regner med at kunne spise de næste par uger. Dæk evt. fiberdug over resten.

Rodfrugter i vinterhalvåret

Rodfrugterne deler man traditionelt op i to kategorier: dem der kan blive stående ude på voksestedet hele vinteren og dem, der skal tages op.

Til de første hører pastinak, jordskok, havrerod og skorzonerrod, og det må bestemt tilrådes, at de bliver i jorden, hvor de bevarer sprødhed og friskhed bedst. Dette har dog den ulempe, at man i frostperioder ikke kan få fat i dem. Man skal derfor ved udsigt til frostperioder tage en beholdning op og lægge i sand.

Gulerødder, persillerødder, rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri tåler ikke frost, og de tages derfor normalt op og lægges i sand, inden vi får nattefrost. Man kan udskyde optagningstidspunktet ved at dække bedet med et lag blade. Og i mange mindre køkkenhaver kan man på den måde nå at bruge rødderne, inden det for alvor bliver frostvejr, hvilket godt kan vare mange uger endnu, hvis dette efterår og vinter følger mønsteret de sidste par år.

Det er vigtigt at såre rodfrugter mindst muligt, når de på et tidspunkt skal tages op og skal opbevares. Derfor vrider man toppen af i stedet for at skære den af.

Gulerødder og persillerødder på friland under dække

De optagne rodfrugter kan opbevares hele vinteren frostfrit i sand, men mister efterhånden noget af det sprøde, da de fleste haveejere ikke har et kølerum til opbevaring. Professionelle gulerodsavlere opbevarer de optagne gulerødder ved 1° C og en tilpas fugtighed indtil salg. Det kan derfor for mange haveejere være en bedre ide at lade gulerødder og persillerødder stå i jorden og dække dem effektivt mod frost. Det gør mange gulerodsavlerne i øvrigt også. De dækker med halm og plastik, og det kan gå ude på store markarealer, hvor der er tonsvis af gulerødder til forholdsvis få mus. Men i haver, hvor musene søger hen, når markerne afhøstes, er der mange mus til få gulerødder. Kombinationen halm og plastik giver tørre, lune forhold og vil give musene kombinationen et perfekt vinterbo og spisekammer.

Selv efter mange dage med dagsfrost er jorden stadig ikke frossen under dækket, og man kan løbende hente friske rødder. Det kan dog være en god ide at optage en portion, hvis der loves frost i længere tid, da det er kold at grave sig ned gennem sneen for at hente rodfrugter.

Det bedste dække får man ved i de kommende uger at dænge alle sammenrevne blade ovenpå gulerodsbedet og holde dem på plads med fiberdug. Der skal være minimum en dyne på 25 cm blade over gulerødderne. Det giver et meget vådt og snasket miljø, som musene ikke kan lide at færdes i, men hvor gulerødderne bevarer saftspændingen perfekt. Har man ikke blade nok, kan halm og ålegræs også bruges.

Denne metode kan man også, hvis man ikke har andre opbevaringsmuligheder, forsøge med de andre frostfølsomme rødder. Rodfrugter med roden over jorden som selleri og rødbede er dog lidt problematiske, da de jo kræver et endnu tykkere dække.

Kål og vinteropbevaring

Grønkål og vintersorter af rosenkål, kan blive stående ude på roden hele vinteren. De mest frosttålsomme sorter af savoykål tåler ned til 7° frost, mens hovedkål skal høstes til opbevaring, inden det bliver nattefrost for alvor.

Hvidkål og rødkål vokser stadig, så det er en god ide at udsætte høsten så længe som muligt. De tåler kun let nattefrost. Ved udsigt til nattefrost kan det være en god ide at lægge et stykke fiberdug over kålbedet – jorden er stadig 8–9° varm endnu, så et lag fiberdug er nok til at holde kålene frostfri nogle nattetimer.

Rødkål og vinterhvidkål skal tages ind og opbevares frostfrit, inden det for alvor bliver frost om natten, og der er forskellige metoder hertil, og det er godt at have en plan klar. En af opbevaringsmetoderne er at skære roden af og lade kålen blive i sine store dækblade og lægge hovederne ind i et frostfrit, men koldt skur, garage eller lignende. En anden metode er at hive kålen op med rod og fjerne alle de løse blade og dække den med et tykt lag vissent løv som for gulerødder. Man kan f.eks. opbevare den under et tagudhæng, hvor kålhovedet lægges ind mod væggen og dermed ikke får så megen nedbør.

Glaskål og majroer tåler heller ikke andet end let frost, men her kan man dække med et lag blade og fiberdug som ved gulerødder, så de er beskyttet. De orientalske bladgrønsager tåler derimod en del nattefrost i efteråret.

Mange broccolisorter sætter efter det store hovede mindre broccolihoveder på sideskud, så det er en god ide at vente med at fjerne de afhøstede broccoliplanter. I efteråret kan man løbende høste en hel del sideskud. Udviklingen er langsommere end om sommeren, så der er mindre risiko for, at de når at gå i blomst, inden man får høstet dem. Nogle sorter kan i milde vintre fortsætte med at danne skud helt ind i januar.

Vinterdække er bedre end vintergravning

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Plantetid for de barrodede i november

Skuddene på træer og buske er nu ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er nattefrost, men med plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.

Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.

Roser trives bedst i en god muldjord. Har man en let jord, er det en god ide at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt, og det kan være en god ide at tilsætte lidt grus.

Vinteræbler skal nedplukkes

Det er ved at være november, så hold øje med de sene æblesorter. Det er ved at være plukketid, men så længe der ikke loves nattefrost af betydning, og æblerne sidder godt fast, kan man lade dem sidde.

Men hold øje med dem, for pludselig synes solsortene, at de smager bedre end nedfaldsfrugten på jorden, og så kan de begynde at hakke i dem og kan nå at ødelægge mange frugter – og oftest de største og flotteste.

Pigeoner skal have sol for at blive røde

Har man en kasse nedplukkede pigeoner stående, som ikke er smukt røde, så skal de have sol. Normalt lægger man efter plukning pigeonerne ud i solen til eftermodning, så de får den attraktive helt røde farve. De skal vendes med jævne mellemrum – i frugtplantagerne lægges de på fiberunderlag, hvor vandet kan sive ned i gennem, og de vendes ved at »feje« med en blød kost.

Hvis man klæber f.eks. et hjerte på, som kan fjernes efter de er blevet røde, kan man få ildrøde pigeoner med et grønt hjerte.

Brug bladene til at dække med

Efterhånden som bladene falder af træerne, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at grave dem op i frostvejr.

Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade.

Fjern blade med sygdomskim

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.

Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har du ikke disse muligheder for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.