Havenyt uge 41, 2009

Allerede i de første dage i oktober kom efteråret med brask og bram, og også i den kommende uge bliver det blæsende og med regn, men solen vll også titte frem. Heldigvis er det endnu så varmt, at man med den rigtige påklædning fint kan gå i haven næsten uanset vejret. I de fleste haver er der så god læ, at man næstsen altid kan finde et godt sted at lave noget. Er haven forblæst, så er det måske her, man skal sætte ind med at plante hække eller sætte læhegn op. Ofte er det ikke nok at plante hæk rundt om haven – vinden skal ofte også dæmpes inde i haven.

Her i efteråret er der god mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål til vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvor der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske og roser.

Uanset vejret, så er det med at nyde de flotte farverige efterårsblomster, og ikke mindst at komme ud og spise og samle nødder, søde pærer og saftige æbler. Hvis man ikke har været ude i tide og fået plukket modne æbler og pærer ned inden weekendens kuling, så er der nu masser af nedfaldsæbler, som næsten råber på at blive udnyttet. De kan koges til æblemos og kommes i fryseren til vinterens æblekager. Eller man kan presse most af nedfaldsæbler og frasorterede æbler fra plukningen.

Vintergrønsager som kål og og en del rodfrugter, f.eks. gulerødder vokser stadig, og foreløbig skal de bare vokse videre. De kan faktisk blive stående lang tid endnu, da let nattefrost få timer sidst på natten ikke skader kål, selleri, gulerødder og andre rodfrugter.

Nattefrost er derimod ødelæggende for tomater, tomatillo, squash, græskar og bønner. Så der er al mulig grund til at holde øje med evt. risiko for lokal nattefrost. Man skal være opmærksom på, at det er nattetemperaturen måles i 2 meters højde, så i jordniveau kan der godt forekomme lidt frost, selv om der loves et par graders varme.

Dyrk dine egne hvidløg

Hvis man er vild med hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober – så snart som muligt, så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Hvornår man skal sætte dem i efteråret er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om fremtiden – ikke mindst om vejret i november og december. Jo mildere egne, man bor i, jo senere i oktober sætter man feddene.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte op til 70 cm høj stiv stængel.

Hvis man sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan man så nyhøstet persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Det vil så spire i det tidlige forår og give tidlig persille. Samtidig udnytter man pladsen optimalt. En par andre gode kombination er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed, og så til forår så pastinakker eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden den tid er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost af den helt omsatte slags, hvor plantenæringsstofferne hurtigt frigives.

Vinterstikløg skal sættes snarest

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning september–oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med løg sat i april. Men overvintringen kan være usikker – man skal ikke regne med at alle overlever vinteren. Evt. huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til – det er kun pengene, der er på højkant.

Tidlige hvidløg og stikløg i drivhus

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhus. Men det er svært at kombinere det med udplantning i drivhuset fra start af maj, hvor løgene ikke er helt høstklare. Og som regel skal man allerede fra sidst i marts bruge al plads i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts/april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men man kan også købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober kan man også købe hos Solsikken. Redaktionen har ikke kunnet finde andre leverandører med salg til private.

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster i efteråret. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver.

Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide.

Efterårsfarverne på træer og buske er så småt begyndt at male efteråret frem i naturen og vore haver. Rådhusvinen påkalder sig stor opmærksomhed med sine knaldrøde blade og maler byens vægge røde.

Ny farveeksplosion til havens krukker

Efteråret får planterne til at gå i forfald, som kan være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande. Det kan også være meget lidt flatterende, og så er det især et problem, hvis det er krukker, som er placeret centralt ved huset indgang eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset eller stadig nyder at bruge, når solen varmer midt på dagen.

Hjælpen er nær, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige støvede nuancer af rødt og lilla.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, inden den første nattefrost.

Kålen vokser stadigvæk

Antallet af kållarver har været meget varierende fra sted til sted her i 2009, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere, som går efter kålhoveder og topskuddene af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også nå at blive angrebet.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvor planterne er små på grund af sensommerens tørke. Også rosenkål og hovedkål vokser her i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er ret små. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’ fra Bingenheimer Saatgut. Et stort hoved vejer let 1–2 kg.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål eller savojkål kan være delvis ædt op inden i.

Plukketid for vinteræbler og pærer

Det blæser ofte her i efteråret – det mærkede vi i den grad i weekenden, og dermed blæser æbler og pærer ned, så snart de er plukkemodne, og netop nu er gemmeæbler som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’ ved at danne korklag, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist og til sidst falder det ned. Hold øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træet, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Det sker inden for de næste par uger. ‘Golden Delicious’ er først plukkemoden sidst i oktober.

Hvis man har æbler og pærer, som er meget angrebne af skurv, så er det en god ide at fjerne angrebne æbler og fjerne bladene fra jorden efter løvfald. Se også kritisk på træet. Det vil hjælpe at tynde ud i grenene til næste år i juli, så der kommer mere luft ind i træet. Hvis man f.eks. udtynder ‘Golden Delicious’ træer rigtig godt, kan man få æbler næsten uden skurvangreb. Normalt frarådes overhovedet at plante netop denne sort på grund af en helt ekstrem modtagelighed for skurv.

Pærehøsten har været god i år, og nu er der kun få pæretræer med frugter tilbage. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er ved at være plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, endnu ikke er plukkemoden. Disse tre sorter kan nedplukket holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år. Der findes også en række gamle sorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter kan holde sig helt ind i det nye år.

Hvordan udnytter vi havens overskudsæbler?

Lige nu er der i mange haver overskudsæbler, som ligger og flyder i bede og på græsplæner. Hvordan udnytter vi dem? Presser vi most, laver æbemos til fryseren, forærer dem væk, eller river dem sammen og komposterer dem? Ofte er det vores sparsomme tid, som bestemmer, hvad de bliver til.

Hvis man har mange æbler og ikke selv har en æblepresse til at presse most af nedfaldsæblerne, så er der en del muligheder for at leje en æblepresse eller aflevere æblerne og få æblemost med hjem i stedet for. Se mere i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne. Hvis man har en mostpresse, som man lejer ud, kan man komme med på udlejerlisten i artiklen ved at henvende sig til redaktionen på redaktionen@havenyt.dk.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække.

Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af. Se artikler om flytning af træer og buske

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine – eller måske gør de ikke. Det var næsten umuligt at etablere grøngødning i den tørre eftersommer i den østlige del af landet. Til gengæld har der så heller ikke været en våd sensommer med udvaskning af kvælstof de steder, hvor det har været tørt. Og nu, hvor de østlige egne også kan glæde sig over dejlig fugtig jord i haven, er det for sent at så efterafgrøde.

Det er ellers en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt her i efteråret. Men det gode resultat forudsætter, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt. Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god ide at luge dem væk. Hvis de er højere end efterafgrøden, kan man evt. slå toppene med blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt af et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Svensk havefilm nomineret til Nordisk Råds Filmpris

Filmen Lysår af Mikael Kristersson er nomineret til Nordisk Råds Filmpris – og det er lige en film for haveejere. Mikael Kristersson udforsker i sin film storheden i de små ting i sin egen køkkenhave i Falsterbo, som er en gammel landsby i det sydlige Sverige. Man ser den virkelige verden fra musvittens, hvepsens og den lille kålsommerfugls perspektiv, og man får en oplevelse af os mennesker som én art blandt mange.

Filmen vises ekstraordinært i Grand Teatret den 9. okt. kl. 17.

Du kan få rabat ved at bruge tilbudet til Havenyt brugere: Køb to billeter og betal for en. Oplys »Havenyt.dk« ved billetbestilling på tlf. 3315 1611.