Havenyt uge 17, 2009

Landskab og haver har lige nu et helt sart skær af lysegrønt. De fleste træer og buske er ved at springe ud. Birketræer, bøgetræer, pil står mange steder helt lysegrønne, mirabelletræer i hegn og haver står helt hvide mod en blå himmel.

I haverne er forsytiaerne helt gule, magnolierne er ved at springe ud, japanske kirsebær træer blomster i lyserødt, blodblommen med rødt løv er i udspring, og ribes står med de røde blomsterklaser. I blomsterbedene er det lilla blåpuder, gule gemserod, røde tulipaner, blå kærmindesøster og gule påskeliljer, som dominerer farvemæssigt. I den elegante og diskrete afdeling er det vibeæg, fuglemælk og perlehyacint, juleroser og de småblomstrende botaniske tulipaner, man lægger mærke til.

I køkkenhaven dukker det ene aspargesskud op efter det andet, men de vokser langsomt, nætterne er for kolde. Persillen sætter nye fine blade, og purløg og pibeløg er der masser af. Rabarberstilke er der masse af på de tidlige sorter, og har man overvintrede spinat, kan man høste de første blade. Der er også friske grønne blade af havesyre og vårsalat. Måske er der stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven nu, hvor de sidste rodfrugter er væk, lige bortset fra skorzonerrod, som ikke mister i kvalietet, selvom de sætter ny top. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Frost kan ødelægge kartoffeltoppe og sommerblomster

Starten på denne uge var en nat med frostrisiko – og det får på den her årstid alarmklokkerne til at ringe. Og først på ugen er der et par kølige nætter mere med temperaturer ned omkring frysepunktet – og måske risiko for lokal frost. Herefter ser det ud til at både dag og nattemperaturer stiger. Højere nattemperaturer vil betyde at jorden ret hurtigt bliver varmere, når den ikke afkøles hver nat.

I mange køkkenhaver er de tidlige kartofler kommet op, og her må man overveje forebyggende at dække kartoflerne ved hypning eller dækning. Toppene tåler ikke den mindste frost.

Måske har man også været så letsindig at lade sig lokke af stativer med de dejligste sommerblomster i supermarkederne. De kan være fine til havestuer og overdækkede terrasser, men ikke til udplantning i det fri. Hvis de er plantet i krukker, kan de tages ind, ellers er overdækning løsningen.

Nattefrost og skade på frugt- og bæranlæg

Men den egentlig bekymring er frugttræer og bærbuske, som allerede blomstrer. Nogle steder er ferskentræer, blomme- og pæretræer ved at springe ud eller står med store knopper. Der er forskel på, hvor meget kulde de enkelte arter tåler i forhold til det udviklingsstadie, som knopper eller blomster er i. Hvis man har haft frost, kan det have skadet frugtsætningen på blomstrende træer og buske.

Bærbuske i fuld blomstring kan frostskades, så udbyttet mindskes. Solbær skal være helt udsprungne, inden de frostskades, og det er de heldigvis ikke endnu. Frostskade i fuld blomst sker allerede ved -2°C.

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne – her kan der ske skader ved bare 1,5° frost. Er de endnu kun i tæt klynge (de små blade rundt om knoppen foldes ud), er grænsen ca. -5° C for æbler, og et par grader lavere for pærer, kirsebær og blomme. Sidste år blev mange blommetræer frostskadet, så der var få eller ingen blommer.

Bar jord under bærbuske og frugttræer giver øget varmeudstråling og mindsker risikoen. Bevægelse mellem træer og buske med tågesprøjtning med vand er et middel, som de professionelel bruger for at øge temperaturen. Afbrænding af bål er en anden mulighed – men det kræver jo opsyn natten igennem.

Heldigvis ser det ikke ud til, at temperaturerne bliver så lave, at der sker skader i større omfang. Om en uge eller to ville det være langt alvorligere.

Forår uden regn giver spiringsproblemer

Ved starten på foråret er jorden godt fugtig, og jorden nedad er der også masser af fugtighed i, så der er ingen problemer med at plante, så længe man husker at vande efter plantningen og følge op, indtil planten har sat nye rødder, som kan forsyne planten.

Men jorden i det øverste lag bliver hurtigt udtørret, når vi bearbejder jorden til såning, og det er derfor problematisk at så afgrøder lige nu, som har en lang spiringsperiode. I den kommende uge ser det heldigvis ud til, at vi får lidt regn, men nogle få mm gør ikke den store forskel – det fordamper hurtigt fra en bar jord. Hvis man har sået persille og gulerødder, så hold øje med om sårillen er ved at tørre ud. Det er dog problematisk at vande frø under spiring, da sol og blæst hurtigt danner en skorpe, som spirerne kan have svært ved at komme op igennem. Jo mere leret jo er, jo mere kompakt bliver skorpen. Der er to veje. Enten kan man efter vanding dække med noget fint smuldrende kompost, eller også kan man dække med hvid plastik indtil fremspiring – det skal være hvidt, da jorden let bliver alt for varm under klar plast.

Hvis du er i tvivl, om det er kimplanter af de såede rodfrugter, der spirer frem, kan du se dem i artiklen Rodfrugter – spiretid og kimplanter.

Klargøring af jord til såning

Det er en god ide at klargøre bedene, så snart jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter – det svarer til at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår. Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god ide at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Såbede skal ikke gødes før såning, da de helt små planter ikke behøver ret megen næring, og en høj koncentration af næringssalte kan virke spirehæmmende. De såede bede gødes mellem rækkerne, når planterne er kommet godt op og har fået et par blivende blade.

Du kan læse mere i en række artikler i kategorien Jordbehandling.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt til at så rodfrugter. De skal have mindst 8° C for at spire nogenlunde hurtigt og godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da de er længe om at spire. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Jorden må også gerne være løsnet i dybden – rødderne bliver jo lange.

Det er vigtigere at disse forhold er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som selvfølgelig skal sås hurtigst muligt. Det er dog en god ide at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Men skorzonerrod, pastinak og persillerod kan fint vente med at blive sået til første halvdel af maj. Vintergulerødder sås først sidst i maj til først i juni.

Minuset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Det kan man gøre inden såning, når jorden først er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom. Jordtemperaturen ligger lige nu mellem 8 og 10,4° C, alt efter hvor man bor.

Køkkenhaven skal placeres et solrigt sted

Hvis du har lyst til at opdyrke et stykke af haven til at dyrke spiselige afgrøder i, er det meget vigtigt, at du finder det rigtige sted. Grønsager skal have masser af sol og lys for at trives. I modsætning til blomsterne i køkkenhaven, hvor man har muligheden for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, så findes den mulighed ikke i grønsagerne. For at trives optimalt skal de have sol det meste af dagen, eller i hvert fald en stor del af dagen.

Grønsager kan ikke trives tæt på hække og under træer. Her er for meget skygge og for megen konkurrence om vandet i jorden. Et træs rødder er minimum en meter længere ude end trækronen. Så måske er den bedste placering af nye grønsagsbede ude midt i græsplænen. Grønsagsbede kan være lige så smukke som blomsterbede – og de sender et signal om, at her bruger man tid og energi på lokal produktion af egne grønsager. I øvrigt bliver meget synlige køkkenhaver ofte passet lidt bedre end bede gemt væk bagerst i haven – man kommer simpelthen tiere lige forbi.

Læg de sommerblomstrende løg og knolde

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage. Derfor kan du nu begynde at lægge løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, Acidanthera, chokoladeblomst.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, men de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Georginer kan forspires eller sættes direkte

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Ferskentræet skal bestøves

Lige nu blomstrer ferskentræer i drivhusene, og hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt, at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

Også på friland er de første ferskenblomster begyndt at åbne sig, og det kan derfor godt bekymre, at der loves ned til frysepunket i første halvdel af ugen, da det kan beskadige blomsterne. På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, men ellers må man selv hjælpe lidt til.

Ny græsplæne

Hvis man skal have en ny græsplæne, så er det optimalt i de kommende par uger at så græsfrø. Gør jorden klar, og så dagen før der ventes regn – og gerne med et par overskyede dage i udsigt. Græsfrø er nemlig kun få dage om at spire, så snart jorden bliver lun, men det kræver kombinationen vand og varme, da græsfrø skal sås ovenpå jorden.

Hvis man vælger at købe rullegræs i stedet for, kan man anlægge plænen på andre tidspunkter også, men det er nu, at der er fugtighed i jorden nedad. Hvis vi får en tør sommer, så er etableringen mere besværlig og kræver ekstra pasning med vand. Men under alle omstændigheder kræver etablering af rullegræs, at man vander i de første uger, mens græsset gror fast. På leverandørernes hjemmesider kan man læse mere herom.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplæne igen. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen i foråret, når den er lidt lang.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis, men også krokus.

Køb udplantningsplanter lokalt eller via nettet

Hvis man ikke allerede har sået udplantningsplanter af sommerblomster, enårige krydderurter, udplantningsplanter til køkkenhaven, så er tiden ved at rinde ud for at kunne nå at så mange af arterne. I hvert fald for sommerblomsternes vedkommende, hvis de skal i blomst sidst i maj til først i juni. Kål- og porrer kan man også vælge at så direkte på friland, ligesom de hårdføre sommerblomster. Men de bliver senere end ved forkultivering.

Mange fravælger at så selv, da det tager virkelig mange timer at opfostre små planter. Og det er let nok at finde masser af udplantningsplanter til salg over det ganske land fra sidst i april og langt ind i maj. I forhandlerguiden kan man under Udplantningsplanter finde en lang række forhandlere, hvor man kan købe udplantningsplanter, både til køkkenhaven og havens blomsterkummer og krydderurtebede. De fleste steder kan man også bestille til senere levering, så man er sikker på at kunne få de ønskede sorter. Hos mange af leverandørerne af udplantningsplanter kan man selv komme og købe planterne.

Haveskole for børn og voksne på Nørrebro

Tag dit barn eller barnebarn i hånden og nyd to formiddage med haveleg og -læring i en lille plet paradis på Nørrebro, nærmere bestemt Tagensvej Skolehave. Den første den 26.april, hvor der er rundvisning og der sås i potter til at med hjem. Til efteråret skal der høstes æbler og laves æblemost. Se mere hos Økologisk Oplysnings Forbund.

Ny bog:Tordenregn

Global opvarmning og klimakonsekvenser hører vi næsten om dagligt, og der er i den seneste tid kommet et par bøger om emnet. Miljøjournalisten Michael Rothenborg har skrevet Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden. Her kan man læse eksperternes bud på hvilke klimaforhold, planter, skadedyr, som vi må sige goddag og farvel til på grund af klimatiske ændringer. Et par af forudsigelserne er store vinmarker, marker med solsikker og lavendler som i Frankring, og at majs vil erstatte en del af hveden. Man kan også læse om den øgede regnmængdes indvirkning på såvel land som by.