Havenyt uge 5, 2008

Vejret er utroligt mildt, og det er ikke forbigået planternes opmærksomhed, hverken i haven eller ude i naturen. Det er dejligt at gå en tur i skoven og se haslernes gule rakler blomstre, se de udsprungne blade på kaprifoliernes ranker begynde at vokse, og måske finde årets første følfod.

I haven er der gult af erantis – lige til at grave op og sætte i en potte til at nyde indenfor. Hvis man altså nænner det og har mange. Hvis man har mange juleroser, så kan man også her hentes en lille buket, både de hvide og de tidligste af de røde står fuldt udsprungne, i hvert fald på beskyttede voksestder. De første vintergækker er sprunget ud, og resten hænger som hvide dråber og venter på lidt mere lunt solskinsvejr.

Men måske er foråret her alligevel ikke endnu, selv om jordtemperaturen lige nu er mellem 4,6 og 5,6° C. Faktisk varm nok til at majroe, radis, spinat og salat kan spire. Sidst på ugen bliver det koldere, der kan måske komme lidt hvidt fra oven og nattefrost. Så måske er det alligevel ikke lige nu, der skal sås, selv om det kan friste at prøve at så et par rækker i drivhuset.

Kyndelmisse og vejrvarsler

Kyndelmisse – den 2. februar – var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige fødevarer.

Tidligere tog man også vejrvarsler af vejret ved kyndelmisse. Varslet siger, at er der tø, så skulle det være lige så godt som 100 læs hø. Tidligt forår får man, hvis det sner kyndelmissedag, eller hvis lærken høres første gang. Og hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart.

Lørdag loves der tø om dagen og frost om natten, måske lidt sne, og vind med 12m/sek. Hvad det kan blive til, må vi nok vente og se, men det er måske lidt svært for os nutidsmennesker at afgøre om 18 kællinger kan holde fast i den 19., når det blæser med 12 m/sek. Men et er sikkert, vi vil gerne have både masser af afgrøder og tidligt forår. Og her ved kyndelmisse er der i vores årstidsberegninger heldigvis kun 1 måned tilbage af vinteren.

Find sorter af juleroser, når de blomstrer

Juleroser er blevet rigtig populære i mange haver i de seneste år, og det er med god grund, da der er mange smukke sorter, både den klassiske hvide julerose og røde juleroser i nuancer fra helt lyserød og til næsten sort. Det er en god ide i de kommende måneder at se juleroserne i udspring, hvis man har lyst til at købe nye sorter eller måske den allerførste julerose til haven. Faktisk kan man ved rette valg af sorter have juleroser i blomst helt fra januar og til engang i maj. Ja, faktisk er de selv i afblomstret tilstand smukke i en grøn udgave og kan bruges i forsommerens blomsterbuketter og dekorationer.

Man kan også købe frø af sorter og så selv. På den måde får man mange, men af samme sort. Hvis man allerede har juleroser, kan man lade dem selvså, og så vente tålmodigt på at se de mange nye krydsninger med forskelligt udtryk i farve, blomstringstidspunkt osv. Pludselig er der måske et helt fantastisk flot eksemplar.

I følge vores afstemning her på Havenyt i denne uge, så er der juleroser i trefjerdele af de haver, hvis ejere har stemt.

Der kan hentes små grønne rosetter af vårsalat

Der er friske grønne blade til salatskålen, hvis man har vårsalat i haven. De er store og fine her sidst i januar på grund af det milde vintervejr i år. Men de klarer faktisk også både frost og sne fint, men foretrækker snedække i en kold periode.

Har man først ladet vårsalat smide frø i haven, spirer de helt af sig selv frem i sensommeren de mest underlige steder. Det er selvfølgelig nemmere at have et par regulære rækker at høste af, men det sparer både tid og plads, når de helt af sig selv etablerer sig under f.eks. bærbuskene. Det er en rigtig god ide at have egen vårsalat – tænk på hvor lidt man får for 15 kr i en plastbakke i supermarkedet, og den er ikke af den samme friske kvalitet.

Frisk persille midt på vinteren

Det lune vejr har faktisk vinteren igennem fået persillen til at vokse lidt. Lige nu skyder der nye blade frem, og har man mange meter række med persille, kan man let plukke en hel håndfuld af de små nye blade.

Kruspersillen er mere hårdfør end den bredbladede, men begge skyder nu. Den bredbladede sort ‘Gigante di Napoli’ bliver som navnet sige stor – en halv meter høj på en god jord. Bladene ødelægges de fleste vintre af frosten, men den skyder som regel igen. I år er det så mildt, at der stadig er lidt blade, og der er små nye blade på vej.

Spinatbede og spinat

Spinaten har det rigtig godt i vinter, så har man sået spinat i efteråret til overvintring, så er der håb om en god spinathøst i det tidlige forår, hvis ellers den sidste del af vinteren ikke bliver alt for hård.

Mens spinaten kan være en usikker overvintrer, så er spinatbeden mere pålidelig. Den sætter nye blade om vinteren, så snart der er en smule lunhed at spore. Her midt om vinteren er små friske grønne blade til at blande i salaten mere end velkomne.

Vær med i den store vinterfugletælling

OBSnatur og Dansk Ornitologisk Forening følger succesen fra sidste år op med nye fugletællinger. Du kan f.eks. vælge at indberette fugle, du ser i din have eller et andet afgrænset område. Oplysningerne tastes ind på OBSnatur, når man har registreret sig som bruger. På netstedet kan man time for time kan følge med i hvilke fugle, der bliver set hvor. Der er også mange gode artikler om fugle og fuglefordring.

Fuglefodring skal fortsætte, hvis man er startet

Hvis man er begyndt at vinterfodre havens fugle, er det vigtigt at fortsætte, da de meget hurtigt vænner sig til en ny fødemulighed. Fuglene skal have fedtkugler, fedtholdigt fuglefoder og solsortene lidt æbler. Lad være med at købe fuglefrø med alt for meget korn i – de ligger bare tilbage på jorden og spirer i foråret. Det er olieholdige frø, der er mest brug for i kolde vintre.

I de fleste haver er der også stadig frø i de visne frøstande, hvis man har ladet dem stå. De giver mad til fuglene og er flotte med rim på. I en have med stor mangfoldighed og mange visne frøstande og bær kan man godt få en stor og varieret fuglebestand uden at fodre. Men det er vigtigt, at fuglene har adgang til vand.

Hvis man finder døde fugle i haven, skal man ikke blive ked af det og have dårlig samvittighed. Når de svageste fugle bukker under om vinteren, er det et led i den naturlige udvælgelse ude i naturen, hvor kun de stærkeste fører arten videre.

Frøtorvet er specialiseret i staudefrø

Stauder er der i alle haver. Nogle af dem er fulgt med haven, andre er arvestykker eller købt i planteskoler. Men man kan også så stauder. Nogle er nemme at formere fra frø, andre skal man gøre sig lidt mere umage med. Når man sår selv, får man mange planter af samme sort, og det giver mulighed for billigt at kunne plante tæt fra starten af, når man anlægger nye bede. Til gengæld skal der planlægges, for det tager lige et års tid, inden planterne er så store som dem, man køber i planteskolerne.

Indtil sidste år var der ikke det store udbud af staudefrø hos danske frøfirmaer, men det har frøfirmaet Frøtorvet lavet om på. I år er sortimentet udvidet betragteligt, og Frøtorvet har nu over ca. 350 sorter staudefrø. Der er også kommet et begrænset antal sorter af etårige og toårige, ca. 100 sorter. Med frøene følger der en såvejledning, og frøene kommer fra større anerkendte europæiske frøleverandører.