Havenyt uge 39, 2008

Vi har haft nogle rigtig dejlige tørre septemberdage, som har været perfekte til havearbejde. Ikke mindst til at få lidt bund i ukrudtet, som nærmest overmandede os i august, efter at vi i den tørre sommer nærmest havde glemt, hvor hakkejernet stod. Nu er vi igen i en noget tør periode. Faktisk er der i en stor del af Danmark lige så stort et minus på vandbalancen som midt i sommer, da vi klagede os mest, men planterne klarer sig bedre nu.

Sidst i september har vi det allerstørste udbud af grønsager og frugt overhovedet. Der er endnu tomater, agurker, peber og chili i drivhuset, og tomaterne er fantastisk søde. I køkkenhavens bede er der sikkert stadig squash, grønne bønner og de lækre Borlottobønner, og samtidig kan man hente næsten hele spekret af efterårsgrønsager som rodfrugter, kål, fennikel, bladbede, knudekål, græskar, porre og masser af bladgrønsager fra store spinatblade til tynde mizunastængler. Selleri og persillerod er dog ikke så store endnu på grund af den tørre sommer. På frugtsiden er der masser af frugt, hvis man har bare et par frugttræer i haven. Friske nødder kan man også hente, hvis man har hasselbuske eller et valnøddetræ.

Hvis man har passet sine sommerblomster med vand og gødning, så er de stadig overdådige og fylder krukker og bede med blomster, der lyser op i den stadig tidligere skumring.

Pas på at planterne ikke mangler vand

Lige nu er planterne ikke i vækstfase, men ved at afmodne væksten, så derfor er vi ikke i rødt alarmfelt her i september, selvom jorden er ved at blive meget tør igen mange steder.

Der er dog god grund til at holde øje med nogle af havens planter. Det gælder især nyplantede stauder og stedsegrønne, og de af køkkenhavens nye afgrøder, som er i kraftig vækst, såsom spinat, majroer, kinesiske bladgrønsager og salat. Men hold også øje med hække, træer og buske plantet i foråret, som måske ikke har så stort et rodsystem endnu.

Færre lyse timer kræver mere planlægning

Vi har netop passeret efterårsjævndøgn, så fra nu af er nætterne længere end dagene. Vi har ikke er ret mange lyse timer efter arbejdstid, så det gælder om at planlægge. Aftenerne kan vi bruge til at sætte os ned med en stak havebøger eller gå på nettet og finde inspiration til nyanlæg i haven og overveje, om der er spændende nye træer, buske, stauder og forårsløg, som vil passe ind i haven.

Halvdårligt vejr kan også fint bruges til en tur på planteskole eller havecenter, så de nye planter er i hus, til en af de kommende weekender, eller når man har fri om dagen. Man kan også bestille planterne på nettet til levering lige til døren. Lige nu kan man plante de planter, som købes i potte. De barrodede skal ikke plantes før omkring løvfald.

For mange frugter kan knække grene af træet

Hvis man har æble- og pæretræer, som bærer helt eventyrligt mange frugter, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med, at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen.

Løsningen er at plukke nogle frugter af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i et nu, og så går det for alvor først rigtig galt.

Drivhuset i efteråret

Vi har i år i drivhuset fået rigtig mange tomater og agurker, hvis de ikke tidligt er blevet angrebet af spindemider, meldug, agurkeskimmel og kartoffelskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater helt ind i efteråret. Men det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående helt eller delvis åben. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jorden kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god ide at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nedefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger.

Chili modner til langt hen på efteråret – faktisk lige til frosten ødelægger planterne. Men høst dem efterhånden, som de modner, da de også kan angribes af f.eks. gråskimmel. Er der flere modne chili, end man kan nå at spise, er det let at gemme chili til vinterens retter, da man både kan tørre chilierne og fryse dem ned.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler let frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, så sommeren er afgørende for nøddernes kvalitet, og den er god i år. Men det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder. Det gælder om at få samlet valnødderne op i tør tilstand, da det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få valnødderne tørret, så de fint holder sig både til jul og til brug i bagværk og salater i løbet af vinteren.

I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udenfor på rammer med net. De lægges i et lag og helst under tag, f.eks. i en luftig carport. Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne.

Den sikre metode er dog at vaske dem i varmt vand tilsat Atamon inden tørring. Dels bliver de pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. De kan ikke tørres i ovn.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Hvis man ikke får samlet dem op i tide, så nødderne ikke er så pæne, kan de knækkes og fryses, men de mister den sprøde konsistens og egner sig bedst til brug i bagværk.

Vintergræskar – høst og opbevaring

Græskarene har i år fået en god varm start og der er mange fine græskar i år. Den ret tørre september med nogle lune dag ind imellem har også betydet, at de er ved at være modnet godt af, så de kan holde sig længe.

Vintergræskar skal blive på planten indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt.

Det flerårige ukrudt luges bedst om efteråret

Det tidlige efterår er i øvrigt et rigtigt godt tidspunkt til at fjerne flerårigt ukrudt i bedene på. Hvis man ikke har fået hakket og luget godt nok i sommerens løb, så er problemet sikkert blevet endnu større. Skvalderkålens udløbere breder sig let 1–1,5 m væk fra det oprindelige areal i løbet af en sommer.

Gennemgraver man jorden og fjerner så mange rødder som muligt her i sensommeren, så har man har næsten et halvt år til at efterluge, inden det igen bliver så- og plantetid. Brug gravegreben til at løsne jorden med på et par kvadratmeter ad gangen, så kan man som regel hive rødder af både kvikgræs og skvalderkål op i lange stykker. På den måde bliver der færrest små uopdagede rodstykker tilbage i jorden. Fremspirende planter vil om et par uger sladre om, at der er rødder, man har overset.

Dækning med sort plastfolie eller ukrudtsdug

Ser bedene helt uoverkommelige ud, og kan man rydde dem for de bevaringsværdige planter, kan man i stedet for løsne jorden og dække den med sort plastfolie eller ukrudtsdug et helt år. Hvis man lader stykket ligge brak et år på den måde, så slipper man af med skvalderkål, tidsler og kvikgræs. Men det ser ikke særligt pænt ud i haven. Man kan evt. lægge flis henover. Eller plante nogle squash eller vintergræskar ned gennem overdækningen næste år i maj, så det bliver dækket med frodige grønne planter sommeren igennem.

Man kan godt lade enkelte planter stå eller plante nye ned gennem en ukrudtsdug eller sort plastfolie, men hvis der er meget flerårigt ukrudt på arealet, så finder det lynhurtigt vej op i de huller, som man har klippet til planterne. Så det kræver konstant og konsekvent lugning omkring planterne – gælder også ved evt. plantning af græskar som foreslået ovenfor. Det er derfor ikke en tilrådelig løsning andet end ved få planter som f.eks. træer og buske, og det er en god ide at forsøge at dække helt ind omkring stammerne med lystæt materiale. Stauder er det en god ide at vente med at plante til året efter, når bedet er helt fri for flerårigt ukrudt.

Metoden dur ikke til arealer, hvor der er forårsløgblomster i jorden. Så de skal graves op først og placeres et andet sted, inden arealet overdækkes. Det er kun muligt at gøre i foråret, hvor man kan se, hvor løgblomsterne er.

Porrer – stokløbning og larver

Porrer er dejlige, og derfor er det ærgerligt, hvis en del af dem går i stok, eller der er larvegnav inde i skafterne

Porre er en to-årig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Normalt snyder vi planten og spiser den allerede første år. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har ret mange porrer, som er gået i stok her i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende tempetaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus inden udplantningen.

Porremøllets larve er ansvarlig for de gnavskader, som man kan finde dels i bladene, dels inde i skaftet. Normalt er det kun mindre skader inde i skafterne og oftest kun et par ringe ind, og kun i en del af skaftet. Så der er på det her tidspunkt kun en udvej – skær det ødelagte fra og brug resten.

De gamle sorters dag

Hvis man interesserer sig for gamle sorter i køkkenhaven, så har man mulighed for at deltage i De gamle sorters dag i Den Økologiske Have i Odder. Her er der søndag den 28. september temadag om vores levende kulturarv. Her kan man bl.a. møde repræsentanter for Frøsamlerne og deltage i rundvisninger og høre om sorter af jordskokker, chili, peber, peberrod, og om hvordan man selv kan tage frø. Der er også smagsprøver på retter med jordskokker. Og der er mulighed for at købe sorter af f.eks. slangehvidløg og frø af gamle sorter. Se program for De gamle sorters dag.

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er et havenetsted, hvor rigtig mange haveejere henter viden og inspiration til at dyrke haven endnu bedre. Som læser af vores nyhedsbrev er du sikkert ingen undtagelse.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag, som kan være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge og i øvrigt udvikle Havenyt.dk.

Ethvert gavebidrag på minimum 50 kr. er desuden med til at gøre det muligt for foreningen også i 2008 at modtage ca. 100.000 kr. fra Tips- og lottomidlerne i driftsstøtte.

Hvis du vil støtte os med et gavebidrag, kan du se hvordan ved at gå ind på foreningens hjemmeside under Gavebidrag.