Havenyt uge 35, 2008

Efter en meget tør sommer, så har vi endelig fået så meget regn nu, at vi kan grave et dybt hul uden at støde på tør jord, og det er jo dejligt, når plantesæsonen står for døren.

Det bedste er dog den næsten overvældende frodighed i haven lige nu. Planterne eksploderer nærmest i vækst og grøn frodighed. De selleri, som ikke voksede ude af stedet i mange ugers tørke, har næsten knæhøj grøn, frodig top. Måske når efterårs- og vintergrønsagerne at indhente det forsømte. Sidst vi havde en alvorlig tørkesituation, indhentede gulerødderne næsten hele den tabte vækst i løbet af august.

Men selv nedbør bør være med måde, så ikke alle tomaterne revner, bærrene bliver ødelagt af gråskimmel og frøene mugner. August er nemlig ikke kun et orgie i søde bær, sommeræbler, blommer, de første pærer, tomater, majs osv. Det er også høstmåned for rigtig mange frø. Så hvis man har arter og sorter, som man gerne vil dyrke næste år, så er det nu, man skal ud og plukke lidt frø til tørring. Men det kræver tørre dage.

Det forhøjer haveglæden, hvis man året rundt kan have nye projekter i gang derude. Køkkenhaven bliver let trist og kedelig sidst på efteråret, så et par rækker spinat til overvintring liver op og giver i modsætning til den grønne efterafgrøde et løfte om et spiseligt udbytte.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom, f.eks. små dekorative lave buksbomhække – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter – helt gratis.

Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget-skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår eller foråret efter kan de udplantes og har en god rod.

Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Og hvis du skulle få flere planter, end du skal bruge, så er der altid nogen, som gerne vil have planter. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på at få en helt ensartet hæk.

Så spinat til overvintring

Den bedste spinat får man sent i efteråret og i foråret. Den tidligste spinat og største høst får man fra overvintrede planter på friland. Og i de milde vintre vi har i øjeblikket, så er der en rimelig chance for, at en række med små spinatplanter overlever og giver sig til at vokse næsten eksplosivt midt på foråret. Jo mildere forhold, man bor under, jo større chance er der. Men hvis der er lidt spinatfrø tilbage i poserne, så prøv at så en eller to rækker i løbet af den næste uges tid. Timingen er ret vigtig.

Rækker med spæde grønne spinatplanter i efteråret giver også en fin fornemmelse for, at haveåret ikke er slut – det går videre.

Sidste udkald for sommerbeskæring

Den bedste årstid for beskæring af træer og buske er juli til august, hvor de lettest heler de tilføjede sår fra beskæringen. Så det ved at være sidste udkald for at beskære mest muligt skånsomt, bl.a. frugttræernes lodrette vanris. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren

Efterårshave med mange slags bær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, så kan man nu igen spise hindbær. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Den gule ‘Fallgold’ modner senere. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager af sommer.

Det samme gør de remonterende jordbær, som allerede har givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde røde bær.

Blåbær høster man over en lang periode sidst på sommmeren, især hvis man har plantet både tidlige og sene sorter. Men endnu er blåbærdyrkningen i sin vorden i danske haver, hvilket jo nok skyldes, at blåbær skal plantes i surbundsbed. Måske et nyt projekt til bærhaven.

Det allerbedste bær lige nu er dog brombærrene, som er søde og dejlige, ikke mindst friske og solvarme. Farven sort er dog ikke ensbetydende med modne og søde bær. Mange mener, at de tornfri brombær er mindre søde, men som regel er det fordi sorterne skal sidde og modne et stykke tid efter, at de er blevet sorte, mens brombær i naturen som regel er nogenlunde modne, når de bliver sorte.

Efterårsbær kræver, at man er omhyggelig med plukningen, da bærrene let angribes af skimmel, og angrebet breder sig næsten fra dag til dag til de andre nærtsiddende bær, hvis man ikke får fjernet de angrebne.

Vindruer på friland

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

På Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter.

Hvis man allerede har vinplanter på friland, og der tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge dem ved at suge den søde saft. Og netop nu går de efter søde sager de sidste uger, og i de fleste haver er der rigtig mange i år.

Hvis vejret er vådt, rådner vindruerne let i klaserne, og de skal fjernes løbende, da det ellers smitter de andre druer.

De giftige bær og planter

Der er ikke kun spiselige bær i haven, og det kan være lidt svært for de allermindste at forstå, at man kan spise dejlige røde hindbær og sorte brombær af nogle buske, mens man bestemt ikke skal spise f.eks. de store lækre sorte og røde bær af laurbærkirsebær. Der er også masser af andre giftige planter i haven. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet (Brugsmania). Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker på mange terrasser lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer lige nu.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle planter, men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

De smukke og de irriterende

Der er en del flotte sommerfugle i haverne i august og september, især nældens takvinge og admiral,. Har man solhat i staudebedet eller en række kinesisk purløg, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Hvis det går som i en normal dansk sommer, så får det snart en ende midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Deltag i ugens afstemning om kållarver

Det er meget forskelligt fra år til år og fra have til have, hvor mange kållarver, der er. Du kan være med til at give et overblik over problemet i år ved at deltage i afstemningen.

Sidste uges afstemning om blommeudbytte i 2008

Sidste uges afstemning lød: Har du blommer i år? Der var i alt 342, som stemte om det, og resultatet blev, at 12% har flere blommer end normalt, og 17% nogenlunde som de plejer. Det kan kun gøre de 30%, som har ret få blommer og de 19%, som ingen blommer har, misundelige. Afstemningen viste også, at 23% ikke har et blommetræ i haven.

Der var altså noget om snakken med et dårligt blommeår i 2008, da 63% af alle haver med blommetræer i år har ret få eller slet ingen blommer.

Frøhøst

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent – uden skelen til deres alder. De penge, man sparer, kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man, uden at det koster alverden. få rigtig mange spændende arter og sorter i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter. Normalt får man ikke et godt resultat ved at dyrke videre på frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter Bl.a. er tomater selvbestøvende, så her kan man uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter (F1 sorter er ikke frøægte). Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

Man kan læse mere om frøsamling i artikelsamlingen »Frøavl til husbehov«, som kan købes hos Landsforeningen Praktisk Økologi.

Spændende sættehvidløg sælges nu på nettet

Den Økologiske Have har i samarbejde med Frøsamlerne udvalgt nogle spændende hvidløgssorter, bl.a. flere typer slangehvidløg til opformering. Det drejer sig om fem sorter slangehvidløg: Chinese Purple, Estisk rød, Rebberg Knoblauch, Single Garlic og to sorter flettehvidløg: Inchlium Red og Transylvanian. De sælges i dette efterår via Den Økologiske Haves netbutik, så er man hurtig kan man få fat i nogle sorter, som ellers kan være svære at skaffe. Estisk rød er dog allerede udsolgt.