Havenyt uge 31, 2008

Planterne i vore haver kan ikke tage til stranden eller søge ind i skyggen – de står, hvor vi nu engang har plantet dem.

Fordampningen fra bladene er i øjeblikket ekstrem høj, så planterne har svært ved at optage nok vand, især hvis jorden er til den tørre side. Og det er den i hele landet, for selv om man har fået regn og jorden ser fugtig ud i overfladen, så er den tør nedefter. Alle steder i Danmark er vandbalancen negativ – vi mangler mindst 180 mm. Mange planter hænger med bladene, ribsene tørrer ind på buskene, hortensiablomster ser visne ud i eftermiddagssolen osv. Og mange steder begynder man også at kunne se vandmangelen på træer og buske.

Det bedste man kan gøre, er at vande planterne om aftenen, så planterne har fuld saftspænding fra dagens start. Havens krukkeplanter er så store, at de i hedebølgen har brug for vanding flere gange om dagen.

Heldigvis ser det ud til, at der kommer lidt vand i ugens løb, men varmen fortsætter. Den tørre og varme vind er hård for planterne, og det er stort set umuligt at plante nyt eller så 2. afgrøde, efterafgrøde eller lave jordforbedring. Det kræver i hvert fald intensiv pasning med vand og evt. etablering af skygge.

Hvis man skal se noget positivt ved det varme og tørre vejr, så er der i hvert fald i år ikke problemer med at få tørret hvidløg, zittauerløg, rødløg og skalotteløg. I modsætning til sidste års regntid i juli og august. Kartoffelskimmel og skurv er der ikke meget af. Og de mange svirrefluers larver gør det nok af med de sidste bladlus.

De tørketålende stauder

Når vi får en periode med så varmt og tørt vejr, er det en god ide at iagttage planterne, for nu skiller de tørketålende planter sig ud. Mens nogle planter får gule blade og hænger med bladene i solen, så tåler de planter, som hører naturligt hjemme på stepper og overdrev tørken og varmen. Det er stauder som lavendel, salvie, isop, timian, pragtrøllike, bynke, perlekurv, diktam, akantus, kejserlys, tidselkugle, storkenæb og bakkenellike. Græsserne hører også til de stauder, der klarer sig på de tørre områder.

Ved at iagttage staudebede i en varm og tør periode, kan man finde de stauder, som kan tåle at blive plantet på de solrige og tørre steder i haven og se frodige ud også uden vanding.

Vand efter behov

Når planterne begynder at hænge med bladene midt på dagen, får vi det dårligt og begynder at overveje at vande. Men det er idag meget dyrt at vande, og hvis alle vander hele dagen, vil der hurtigt komme mangel på vand og lavt vandtryk. Det bedste er derfor, at vi alle nøjes med at vande de steder, hvor der er mest brug for det. Græsplæner behøver man ikke at vande, og bilerne kan godt vente med at blive vasket til der ikke længere er brug for havevanding.

Nyplantede træer, buske, stauder, jordbærplanter m.m. skal selvfølgelig have al den nødvendige vand. Og stauder, som er til skygge og fugtighedsbevarende jord, skal man også holde øje med og vande, hvis det er nødvendigt.

Køkkenhaven, som giver mad på bordet, bør ikke mangle vand, da det giver mindre udbytte. På den her årstid er der dog ingen grund til at vande f.eks. kartoffelbede, da kartoflerne alligevel ikke vokser ret meget mere, og snart visner ned. Derimod er det altafgørende at vande alle planter, hvor rodsystemet ikke går ret langt ned. Det gælder først og fremmest jordbær og salat. Kål har et op til 2 meter dybt rodsystem, men alligevel er det en god ide at vande kålene, da hovederne bliver væsentlig mindre, hvis vandforsyningen ikke er optimal. Hvis der er angreb af kållarver i en tør periode uden ret megen tilvækst, ser det næsten ud som om kålene vokser nedad. Også porrer, gulerødder og andre rodfrugter går i stå i væksten, hvis de mangler vand. For bønneudbyttet er det næsten katastrofalt med vandmangel, men her lægger man mærke til det, da planterne hænger meget synligt og begynder at få gule blade. Også rødbeder og tomater hænger med bladene i tørke. Men det er en dårlig ide at vente til planterne lider synligt. Stik en finger i jorden og vurder om der er vand nok.

Græsplænen klarer en gang tørke på trods af, at vores slåning af den begrænser rodnettet og dermed græsplanternes mulighed for at få fat i vand. Den kommer altid igen, når der kommer regn, selvom græsset visner helt, så her er der ingen grund til at bruge kostbart grundvand til at vande. Men der er god grund til med udsigt til varme og ingen regn at sætte klippehøjden op til maksimum, for at planterne får så stort et rodsystem som muligt. I øvrigt skal det være meget tørt, inden alt græs visner, da græsplænen er længe grøn, hvor der er let skygge midt på dagen, f.eks. fra et højt letskyggende træ på sydsiden af plænen.

I blomsterbedet må man holde øje med den enkelte plante, og vande efter behov, så ingen planter går ud. De fleste stauder klarer sig dog igennem en tørkeperiode. Det er en god ide altid at plante de rigtige planter på det rigtige sted i haven. Det vil sige de fugtelskende plantes på steder med fugtig jord eller delvis skygge, planter som vokser naturligt i skov og skovbryn skal plantes på skyggefulde steder, mens de tørketålende steppeplanter plantes på de solstegte og tørre steder i haven. På den måde klarer de bedre sommerens sol og varme.

Vandingsteknik minimerer vandforbruget

Det er vigtigt at bruge mindst muligt vand. Det kan man gøre på flere måder. Den mindste fordampning får man ved at vande i overskyet vejr, om aftenen eller lige efter en regnbyge, hvor haven ikke fik nok vand.

Når der kun er et begrænset antal rækker i køkkenhaven, der skal vandes, er en slange af den type, hvor vandet siver ud dråbe for dråbe, perfekt. Den lægges mellem grønsagsrækkerne eller langs en nyplantet hæk og vandet siver langsomt og dybt ned, og jorden er kun lige våd under slangen.

Hvis man vander med spreder, er det vigtigt at indstille vanderen, så kun det nødvendige areal vandes. På en god vippevander kan man indstille hvor langt der vandes til hver side. Hvis man kombinerer en sådan med regulering af vandtrykket, kan man faktisk på nogle få minutter og lidt øvelse indstille den til at vande et areal helt nøjagtigt. Men det kræver, at man kan se vanderen, mens man indstiller vandtrykket. Derfor er det en god ide nogle meter væk fra vanderen at montere en slangekobling med lukkemulighed på slangen.

Når man har vandet, gælder det op at forhindre de dyrebare dråber i at fordampe. Det gør man enten ved at løsne jorden eller ved at jorddække. Den mest effektive metode er at dække jorden – se artiklerne Jorddække og jorddækkematerialer og Jorddække i køkkenhaven.

Vent med at plante nyt

Juli er alligevel ikke en god plantemåned, så gem pengene til nye planter til sidst i august eller senere i efteråret. Det giver planterne en bedre start, når ikke kun jorden er fugtig, men dagene også er kortere og der falder mere dug om natten. Sidst i august og hele september er gode til at plante nye stauder og stedsegrønne, mens de løvfældende bedst plantes i oktober og november.

Vi bliver i TV bombarderet med haveprogrammer med tilplantning af haver midt i vækstsæsonen, og det giver uerfarne haveejere den tro, at det er sådan, man gør. Det er det ikke, hvis man vil have størst garanti for, at de dyrt indkøbte planter hurtigt kommer i god groning. Haveprogrammerne viser ikke, hvordan det hele ser ud efter en måned med tørt vejr. Det er underholdning for haveejere, ikke information om god praktisk havedyrkning. Så følg de gode gamle planteregler – det giver det bedste resultat på langt sigt.

Brug de varme dage til at planlægge plantningen og bestil evt. planterne til senere levering, så man er sikker på at få de ønskede arter og sorter.

Såning og udplantning i varme – når det ikke kan vente

Der er en hel del afgrøder i køkkenhaven, som det tidsmæssigt ikke er muligt at udsætte såningen af i flere uger, hvis de skal nå at udvikles til brug i efteråret. Det gælder bl.a. såning af hovedsalat, majroer, zittauerløg, nogle af de orientalske bladgrønsager, bladbeder.

Hvis man vælger at byde varmen trods og så, så vand jorden godt inden og hold jorden fugtig indtil fremspiring. To lag fiberdug holder lidt på vandet og forhindrer at katte og solsorte graver i jorden – og sårækkerne.

Det er muligt at udplante planter i potter, som har et godt rodsystem, men kun hvis man holder rodklumpen og jorden rundt om godt vandet, indtil vandbeholdningen i jorden igen er optimalt. Man bør ikke forsøge at udplante planter uden et godt og intakt rodsystem midt på sommeren – og slet ikke i en så tør periode.

Ny bog om pelargonier

Pelargonier er der masser af i mange danske haver, ikke mindst efter at de har fået en renæssance de senere år. For få år siden blev de betragtet som gammeldags og endda lidt dårlig smag. Det var synd for det er nogle fantastisk gode krukkeplanter. Måske kan en ny bog om pelargonier få endnu flere til at tage pelargonierne ind i havens krukker. Pelargonier er nemlig meget mere end de røde og lyserøde sorter, som man almindeligvis ser. Det kan man læse mere om i den meget velskrevne bog Pelargonier – en smittende glæde, hvor der både er afsnit om pelargoniernes spændede historie, dyrkningen og ikke mindst en gennemgang af de forskellige arter, typer og sorter. Bogen er fyldt med mange fine billeder af et udvalg af pelargonietyper og -sorter. Forfatteren er Marian Haugaard Steffensen, som bl.a. skriver artikler til Haveselskabets medlemsblad Haven.