Havenyt uge 3, 2008

Det milde vejr er tilbage, og forårsblomsterne pibler frem i haverne. Der er dag for dag stadig flere små, runde, gule erantisknopper, som bare venter på en dag, hvor solen er særlig gavmild, inden de springer ud. Hvis man graver nogle knolde op og sætter ind til drivning i en potte, springer de hurtigt ud. De første dage sættes de i en kølig vindueskarm, indtil knopperne er store og gule, og først da sættes potten ind i et varmt rum.

Vintergækker er ikke så gode at tage ind, da de hurtigt strækker hals og bliver alt for lange til at være rigtig pæne. Men det er næsten ikke til at modstå med de allerførste. Vintergækker bør man i stedet for plante de steder, hvor man kan nyde synet inde fra husets vinduer, eller langs indgangen til huset, hvor man tit kommer forbi. Man kan drive en lang række forårsblomster nu.

Her midt i januar er det slet ikke er nødvendigt at drive grene i blomst i år, hvis man har plantet nogle af de mest sikre vinterblomstrende arter som vinterjasmin, troldnød, kejserbusk, og Prunus subhirrtella autumnalis. Ikke mindst sidstnævnte leder uværgeligt tankerne hen på blomstrende kirsebærtræer i maj, når man på afstand får øje på store, hvide blomstrende kirsebærtræer i januar. Under beskyttede forhold kan den blomstre i hele vinterhalvåret.

De stedsegrønne med bær og blomster

Synet af forårsbebuderne får os næsten til at glemme de smukke stedsegrønne vækster med blomster og bær, som vi plejer at sætte så stor pris på her i vintertiden.

Lige nu står vårlyngen og blomstrer meget smukt. Der findes rigtig mange sorter, der er både rødlilla og hvide sorter. Det er samtidig en god bunddækkeplante, som brugt i større flader virkelig er synlig i den grå vinter.

En af de planter som man slet ikke kan undgå at lægge mærke til, er den stedsegrønne vinterbær, Skimmia japonica med de knaldrøde bær. Det er dog kun, hvis man har plantet både hun- og hanplanter, at der kommer bær på vinterbær. Den kræver sur jord og tåler ikke at jorden tørrer ud i længere tid. Den bliver kun ca. en meter, og bliver derfor ofte brugt på gravsteder, hvor den lyser op hele vinteren med de røde bær.

Purløg og forårsløg

Hvis man ikke spiste alle forårsløgene i sensommeren, så har de allerede sat en fin grøn top, som man kan begynde at bruge af til grønt drys. Den plejer sammen med de fine inderste porrerblade at udfylde behovet for grønt drys i februar og marts og frem til purløget tager over. Man kan evt. prøve at sætte en solfanger over purløgsrækken, hvis man kan huske, hvor den er. Fortsætter det milde vejr, vil purløgen snart vise sig.

Bladbede- og rødbedeblade til salatskålen

Bladbede, spinatbede og rødbede sætter også nye små blade. De kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, og de ikke er ødelagt af frost, kan man let plukke et par håndfulde. Eller hvad der svarer til en bakke babyrødbedeblade til 15 kr. Og så er de hjemmehøstede friskere og med både mere bid og smag. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige. Man kan også plante et par rødbeder i en potte og placere den et lunt sted. Så varer det ikke mange dage, førend der begynder at komme små nye blade.

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade. De har hidtil fint klaret den smule vinter, vi har haft i.

De er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie, timian og vild merian, der giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Man kan også komme lidt citronmelisse i. Den ville normalt være frosset helt væk i januar. I år står den mange steder stadig med grønne blade, og den har måske endda sat nye skud nede i bunden lige til at nippe af.

Pænt dække med grangrene

Dagene bliver længere, og på dejlige solskinsdage kan man på steder med læ begynde at mærke, at solen varmer. Det bør få os til at tænke på havens lidt sarte planter, som ikke tåler skiftet mellem den lune sol om dagen og kolde nætter. Er de frostfølsomme planter ikke allerede dækket, så er det på høje tide, inden de tager skade af forårssolen. Det pæneste at dække med er grangrene. Vend dem opad, så grenens naturlige facon skaber et lille hulrum over planten. Bagsiden af gran virker også mindre iøjnefaldende end den blanke side.

Grenene skal holde fast, så de ikke blæser væk. En god og effektiv måde er at bruge en bukket kraftig jerntråd i begge ender af grenen. Se foto til ventre.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. P. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Hvis vi får ned omkring -5° C om natten, skal man undlade at beskære og fælde træer.

Overvintrende sommerlige blomster

Mange af de blomster, som vi dyrker som enårige, er faktisk flerårige. En af de »sommerblomster«, som også i normale vintre kan overvintre på lune steder er kæmpejernurt, Verbena bonariensis. I år er de gamle skud mange steder slet ikke visnet ned, og den er så småt begyndt at danne små nye skud. Hvis der er udsigt til mere end let nattefrost, vil det være en rigtig god ide at få dækket omkring de nye skud, så den har en chance for at overleve vinteren. Hvis man har planer om at forkultivere den i år, er det vigtigt at få den sået snarest og stillet udenfor, da den helst skal have en kold periode, inden den vil spire.

Løvemund overvintrer også i milde vintre, og den står mange steder fint i år. Hornvioler, der blev udplantet i efteråret, står mange steder med fine blå, hvide eller gule blomster, og der er også gyldenlakker, som står med blomster, som allerede sprang ud i efteråret.

Nogle steder står der roser, som har flotte knopper og med grønt løv. De udsprungne blomster ser dog noget miserable ud i dansk vinterklima. Men det er sjovt at studere, hvike arter og sorter, der klarer vinteren så fint.

Har du set mariehøns inde i dit hus?

Mariehøns er dejlige nyttedyr, som vi glædes over, når vi ser dem i haven. Og vi hæger om dem. Desværre er en ny invasiv art en trussel mod vore hjemmehørende mariehønearter. Og truslen er såmænd en ny art af mariehøne, som er ved at etablere sig her i landet. Artnavnet er harlekinmariehøne og den er et meget glubsk rovdyr, som kke er særlig kræsen. Den æder ikke kun bladlus, men kan også æde de hjemmehørende mariehønearter, når bladlusene slipper op. Desuden har den den kedelige egenskab, at den søger ind i vore huse for at overvintre og kan her være til stor irritation med sin adfærd.

Skadedyrlaboratoriet, Århus Universitet efterlyser fund af harlekinmariehønen for at følge dens udbredelse i Danmark. Her i vinterhalvåret kan man finde den inden døre i vores beboelser, i udhuse og i garager. Måske også i en brændestabler, kompostbunker og andre steder, hvor der er tørre blade. Hvis du finder harlekinmariehønen, kan du sende insekterne i en lille æske til Skadedyrslaboratoriet.

Du kan læse mere om harlekinmariehønen i artiklen Harlekinmariehøne – ny art i hus og have. Artiklen er skrevet af Tove Steenberg, seniorforsker, Skadedyrslaboratoriet og Susanne Harding, lektor, Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Økologi.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at kunne købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de har ligget et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente i uger, og så kommer der intet op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Camilla Plum har udvidet sit frøsortiment

Camilla Plum har igen i år forøget sit frøsortiment med rigtig mange nye sorter. De fleste af dem er økologiske. Der er næsten kun en ting at sige: Gå på en spændende opdagelsestur i netbutikkens mange arter og sorter. Der er f.eks. 30 græskar- og courgettesorter, 11 sorter af hestebønner og 24 tomatsorter. Og de er bestemt ikke kedelige, der er former og farver til overflod. Og smagen er selvfølgelig vægtet højt, når en kogekone står bag udvælgelsen.

Den Økologiske Have har åbnet for frøbestilling

Den Økologiske Have har deres frøsortiment parat, så man kan bestille nu. Men frøene leveres først i starten af februar. Du kan se sortimentet i netbutikken. De fleste frø er af den kendte gode økologiske og demeterkvalitet fra Bingenheimer Saatgut.