Havenyt uge 1, 2008

Vi står ved indgangen til et helt nyt haveår, og snart er vi i gang med at drømme om alt det, vi skal dyrke og lave derude i den kommende havesæson. Vejret i denne uge er mest til at læse en god havebog og måske begynde at planlægge indkøb af frø til den kommende sæson. Man kan dog også liste ud og klippe lidt grene til drivning, hente lidt grønkål, efterse æblekasserne eller forsøge at dæmme op for skader i haven fra besøg af rådyr, mus og harer.

Men lad os starte det nye år med at se tilbage på vejret i 2007, og se om de faktiske klimatiske forhold også passer med det, vi husker.

2007 blev det varmeste år siden 1874

Vi husker nok 2007 først og fremmest for en våd og blæsende sommer, men faktisk havde vi et meget mildt første halvår, og som helhed var 2007 det varmeste år siden 1874 med en gennemsnitlig temperatur på 9,5° C mod normalt 7,7° C. Der blev også sat adskillige andre rekorder – bla. den 3. vådeste sommer med 868 mm, så minderne om regn dag ud og dag ind, mens ukrudtet voksede vildt, er ikke helt ved siden af. Efteråret husker vi nok for mange timers solskin, og det har da også været det 5. solrigeste efterår siden 1920, og æblerne fik jo også flotte røde kinder. Antallet af solskinstimer har i det hele taget været markant stigende siden 1980, og det er vi jo glade for som haveejere, og håber på at et gentager sig i 2008 – og gerne med lidt mindre regn.

Du kan se mere på DMI’s hjemmeside i artiklen Sådan var vejret i 2007.

Til gengæld er vinteren startet mere normalt end sidste år, hvor vi havde virkelig mildt vejr ved starten på 2007. I år er det med temperaturer omkring frysepunktet og lidt slud og sne. Så indtil videre er der ikke ret mange forårstegn derude, bortset fra tidlige juleroser, som står med store knopper, og de vinterblomstrende buske og træer, som nogle steder er sprunget ud og eller står på spring til det, og derfor let kan drives nu.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Det tager ikke mange dage at drive forsythiagrene indenfor – faktisk modtog redaktionen allerede i december et par mail om, at der var enkelte blomster på forsythiagrene i et par haver. Men der er også andre tidligt blomstrende buske: Vinterjasminen har hele december blomstret overdådigt op af lune husmure, og kejserbusken lyser op i vintermørket med de sart lyserøde blomster, som dog hurtigt bliver kedelige i regn, rusk og frost. Andre tidlige blomstrende buske og træer er troldhassel og Prunus subhirtella autumnalis. Hvis disse tidlige arter ikke allerede er sprunget ud i haven, så kan de drives frem i blomst på få dage.

Begynd med at sætte dem et lidt køligt sted, til knopperne får farvet spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Specielt når det drejer sig om forsythia, så er der ingen grund til ikke at klippe et par grene til vasen, da de blomstrende grene alligevel skal klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomster til det følgende forår.

Hvis man ikke har disse tidligt blomstrende buske i haven til at plukke ind af, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af hyacinter billigt til salg, og de giver en fin duft i stuen. Så snart vi igen får mildt vejr døgnet rundt, kan man også plante nogle stykker ude i en krukke. Plant dem med potten, så de hurtigt kan flyttes indendøre, hvis det igen bliver frost.

Vinterkål i haven

Hvis man har grønkål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se grønne og indbydende ud. Og de er også utroligt flotte pudret med et et lag sne.

Men det bedste er, at man lige kan liste ud i skumringen og hente en favnfuld sunde grønne blade eller en skålfuld friske rosenkål. Det tager ikke så lang tid at skylle og koge grønkålsbladene, og den lille ekstra indsats belønnes med en helt anden oplevelse af at spise friskkogt grønkål, som man med en kniv kan vælge at hakke så groft eller fint, som man synes. Den købte frosne er altid meget finthakket.

Hvidløg med grøn top

Efteråret har ikke været så mildt som sidste år, men alligevel er der i nogle haver hvidløg med grøn top, også selv om de blev sat sent i efteråret. Hvis hvidløgene først er sat omkring 1. november vil de næppe komme op førend til forår, men det varierer, antagelig er der forskel på hvilken slags hvidløg, man dyrker. Erfaringerne viser, at selv om de har grøn top allerede i efteråret, så klarer de sig normalt godt gennem vinteren.

Hvis man ikke har fået sat hvidløg, så kan man gøre det sent på vinteren eller tidligt i foråret på et tidspunkt, hvor jorden er til at bearbejde. Jo tidligere, man sætter i foråret, jo større bliver hvidløgene. Normalt er det sidst i februar, at man sætter hvidløg, hvis man ikke har fået det gjort i efteråret.

Du kan i denne uge deltage i afstemningen: Er dine hvidløg kommet op?

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre kongers aften den 6. januar, så er juletræet endnu ikke klar til at vinterdække med.

Som regel er det også først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Eller i hvert fald at beholde grangrenene i haven til evt. senere dækning.

Hvis der pludselig bliver udsigt til frost og hård vind, er det en god ide at have en stak ret lange grangrene liggende til at bruge til at beskytte sarte buske med i haven. De lange grangrene stikkes ned i sneen eller jorden, hvis den ikke er frossen, de arrangeres eller bindes rundt om busken.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man måske få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – og de må være billige her efter nytår.

Man kan dog også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end grangrene.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Michael Brat, Landbohøjskolen, er enig heri, og har i artikel i tidsskiftet Praktisk Økologi 6/2005 skrevet, at man kan vente helt frem til 1. maj med at beskære vinplanter på friland.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man også her ved sommerbeskæring.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår.

Harer, mus og rådyr på rov i haven

De fleste af de små nytte-og skadedyr i haverne ser man ikke så meget til på den her årstid. De har puttet sig på lune overvintringssteder i jorden eller under organiske planteaffald.

Derimod lægger vi lige nu mærke til sporene efter de sultne harer, mus og rådyr i haverne. Det kan være gnav i frugttræernes bark, grene som spises på træer og buske eller grønne planter, som afgræsses. Det er flot at se rådyrene ude på marken, men ikke så sjovt, når det går ud over historiske roser, når spinat og bladbeder ædes ned til jordoverfladen, og grønkålsbladene forsvinder. Rådyrene finder selvfølgelig alle de bedste fødeemner i området og her er haver gode steder. Hvis man ikke kan leve med det, så må man opsætte et 2 m højt hegn hele vejen rundt, så der er lukket effektivt af. De professionelle bruger et 1,65 m højt dyrehegn, som er haresikkert forneden, og supplerer med 3 rækker pigtråd foroven. Man kan også forsøge at dyrke planter, som de godt kan lide og gerne må æde, og så håbe at de bliver mætte her. F.eks. græsser de gerne på sneglebælg, som man kan underså majs og kål med først i juni, og som overvintrer grøn.

Frugttræernes bark kan man på forskellig vis forsøge at beskytte mod gnaverne, hvis de er et problem. Desværre er der ingen sikre metoder. Nogle steder virker det at ophænge friske uldtotter fra får, andre steder er det mindre virkningsfuldt, og man må i stedet for etablere en fysisk beskyttelse. Smøring med hjortetaksolie afskrækker med lugten, men regner efterhånden af. Ifølge den ny bog Frugt og bær for økologiske avlere kan man lægge en skovlfuld muslingeskaller rundt om frugttræets stamme som værn mod musegnav.

Pas på æblerne

Hvis man stadig er selvforsynede med æbler, så er det en god ide ikke kun at holde øje med, at de ikke fryser, men også at fjerne eventuelt rådne æbler, da de smitte dem, de rører ved. Desuden udskiller de rådne æbler ethylen i en sådan mængde, at andre frugter og grønsager får kortere holdbarhed. Og så er der musene, som også er et problem i æblekasserne.

Frøkataloger på nettet og i papirudgaver

Frøkataloger bliver der færre af i disse år. Men har man sidste år bestilt frø fra et firma med frøkatalog, så dumper der nok et ind derfra igen i år. De første frøkataloger er ved at dumpe ned i postkassen, og man kan så småt begynde at planlægge, hvad man skal have i haven i år. Har du ikke modtaget nogle frøkataloger, kan du på de fleste frøfirmaernes hjemmesider se frøkataloget online, og nogle steder bestille et papirfrøkatalog – se Forhandlerguiden.

Redaktionen modtog allerede før nytår det ny frøkatalog fra Solsikken, som udelukkende handler med økologiske frø og løg til haven, både krydderurter, grønsager og blomster, og desuden gødninger, jord, potter osv. Man kan desuden bestille økologiske udplantningsplanter til senere levering.

Selv om det spændende ved frøkataloger er de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med en sort, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe den. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med nye mange spændende sorter.