Havenyt uge 51, 2007

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Det ser ud til, at vi også i år skal have en grøn jul, selv om vi har nætter med nattefrost og på det seneste har kunnet nyde synet af rimpyntede planter i have og natur.

Hvis nattefrosten fortsætter ind i julen er der grund til at overveje, om der er planter eller afgrøder, som skal beskyttes eller ind, hvis man skal på juleferie.

Men inden vi takker af for i år, vil vi dog lige gøre opmærksom på alle de dejlige hjemmeavlede grønsager, som vi tit overser, når der skal laves julemenu, og på havens mange grønne muligheder, når der skal pyntes op til jul.

Skal der dækkes mod frost inden juleferien?

Efterårets forholdsvis milde vejr har sikkert fået mange til at vente med den helt store vinterdækning af rodfrugter og frostfølsomme planter. De udsatte steder, hvor man i de kommende nætter får nattefrost ned under de 2–3 graders nattefrost, skal man til at overveje at dække lidt mere, specielt hvis der også er frost om dagen. Står rodfrugterne stadig i jorden og er dækket med et let bladdække, kan de foreløbig godt klare det uden yderligere dække, da jordtemperaturen endnu er 2–4°. Men prognosen siger, at den falder et par grader den næste uges tid, og f.eks. i Østjylland og København skulle jordtemperaturen komme under 1° C.

Hvis man tager afsted i flere dage i julen, er det en god ide at se på vejrudsigten dagen inden, så man kan nå at dække rodfrugterne yderligere, og evt. også flytte kartofler, rodfrugter lagt ind i sand og georgineknolde til et frostsikkert sted. Æbler tåler et par graders frost bedre end for varm og tør luft. Hvis man skal på en længere juleferie end 4–5 dage, bør man overveje, om der er noget, som skal dækkes ekstra eller tages ind til frostfri opbevaring. Vejret kan hurtigt slå om.

Hjemmeavlede grønsager til julemenuen

Vi har en tendens til, at når vi skal lave de store fine middage og frokoster, så skal det være købt og helst også eksotisk. Men den bedste smag får man, når man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugt og bær. Og hvorfor ikke sætte det bedste på julebordet?

Glaskartofler er let, men ikke så velsmagende som de hjemmedyrkede. Og hvis man har en kasse kartofler, som man ved er kogefaste, så er det bare at sortere de mindste fra til brunede kartofler. Og de kan fint koges dagen før til de brunede.

Æbleflæsk er en gammel ret, men til julefrokosten nyt – det er der sikkert ikke så mange, som har fået det til de allerede mange julefrokoster, som de fleste har været til. Et par andre gamle retter, som især spises i visse de af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves, og det smager bedre end det lyder.

Vi trænger faktisk til noget nyt i julen, selv om vi gerne vil holde på traditionerne – vi har jo spist julemad i snart en måned. Måske især noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Og så er det jo ikke forbudt at indføre nye gode ting, som kan blive traditioner for de opvoksende generationer, som ikke er vilde med medisterpølse, sylte osv.

Så gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasser: grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, timian, æbler, valnødder, hasselnødder osv.

Måske kan der endda høstes lidt fine små grønne blade af vårsalat, brøndkarse, og rucola. Måske kan man også hente både friske små spinatblade og bladselleri, især hvis man har beskyttet dem eller der står i drivhus eller -bænk. Hvis man har ræddiker, kunne det måske vække smagsløgene med tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er knudekål i tynde stænger – de sprøde og saftige.

Måske er der stadig et glas syltede figner på hylden. Hjemmeavlede og -syltede rødbeder og drueagurker er også fint at kunne stille på julebordet. Og så selvfølgelig julens rødkål, som ud over et par timers simretid kan laves på næsten ingen tid.

Naturens julepynt i stedet for købt glimmer

Der er så meget glimmer i butikkerne, at vi sommetider forblændes og tror, at det er nødvendigt for at fejre julen. Men faktisk er det flotteste tit lige ude i haven – vi skal bare lige få øje på det.

Der er de smukkeste grene, f.eks. kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere. Måske er der også grene med farve, f.eks. hvid kornels knaldrøde grene og pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der visne staudetoppe, f.eks. af iris, hosta og merian. Og ikke at forglemme bispehuens blade, hvis de har nået at få den flotte bordeuxrøde vinterfarve. De er flotte, men skal stå i vand.

Måske skal der føjes lidt julepynt til, men den grønne grund og en hel del naturligt »pynt« kan hentes helt gratis ude i haven.

Inspiration til grønne kranse og dekorationer

Du kan finde inspiration til at bruge havens grønne grene til at lave dekorationer og binde kranse af her:

• Bind en krans med materialer fra haven
• Pyntegrønt fra egen have
• Bind en pæn rund krans af tynde grene

Røde bær på kristtorn

Kristtorn er en utrolig smuk busk/træ, og man lægger især mærke til den her i vintertiden, ikke mindst med røde bær og sne på. Desværre – til mange haveejeres fortrydelse – så kommer der ikke røde bær på netop deres kristtorn. Derimod kan man i andres haver se buske, som er næsten røde af bær.

Hvis man har en stor kristtorn uden bær, er det antagelig en plante, som kun sætter hanblomster. Man kan selvfølgelig også have en hunplante, som mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal man se på blomsterne i maj. Normalt skal man således have mindst en hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter. Der findes sorter, som er hunlige, og man kan købe gode DAFO sorter der er hun- og hankloner.

Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.

Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og så fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante – der skal normalt være to for at give røde bær.

Ny bog om Phlox – en overset blomst

Måske synes du ikke floks er en blomst, som er noget særligt. Men den opfattelse kan du ikke undgå at få revideret, hvis du læser den nye bog »Phlox. Bogen om floks i haven«, som er skrevet af Birgitte Husted Bendtsen.

Her får man virkelig øjnene op for de mange flotte nuancer, og ikke mindst de lave floks til stenbedet. Og man finder ud af, at der er floks både til sol og skygge, og at man kan have floks i blomst fra forår til efterår, hvis man vælger de rigtige arter. Bogen om floks er skrevet med samme grundighed som forfatterens tidligere udgivne bog »Storkenæb – bogen om geranium«. Bogen er skrevet ud fra praktisk dyrkning af de mange floksarter og -sorter, som er skaffet hjem fra udlandet. Bogen er gennemillustreret med flotte fotos af arter og sorter, der er lister over sorterne med oplysninger om bl.a. farve, højde, duft og sortens historie. Der er forhandlerlister, litteraturlister og et godt stikordregister.

Birgitte Husted Bendtsen har udgivet »Phlox. Bogen om floks i haven« på eget forlag, og hvis man vil have den, så er det en god ide at være hurtig. Bogen om storkenæb er for længst udsolgt, og kan nu kun fås i en engelsk oversættelse. Du kan smugkigge et par sider af bogen om floks.

Havenyt i 2008

Redaktionen holder juleferie, også med hensyn til at besvare spørgsmål, men vi er tilbage i det ny haveår lige efter nytår. Vi glæder os til også i 2008 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder.