Julemåneden er over os med lys i adventskransen, kalenderlys, pakkekalendere, ønskelister, julefrokoster osv. Her i december er vi mere til hygge end hårdt arbejde – når vi lige ser bort fra, at julen faktisk er hårdt arbejde med alt det, vi planlægger at nå at lave og deltage i.
Haven kan heldigvis næsten passe sig selv i december, men det kan være dejligt at gå en tur i haven her i december væk fra alt juleræset, og bare rive lidt blade sammen eller rydde op. Elller udvælge grønsager til aftensmaden.
Mange haveejere har stadig en del dejlige grønsager i køkkenhaven og æbler i kasser, som det vil være en rigtig god ide at spise masser som modvægt til decembers søde spiser og julefrokosternes lidt fede spiser, som vil holder så meget af. Har man ikke selv grønsager i haven, så er der masser af gode danske produkter at købe.
Selv om vi har haft nattefrost mange gange og nogle steder også snedække, så kan man de fleste steder stadig hente bladgrønt, som kan tåle lidt kulde. Det gælder f.eks. den almindelige rucola, der er masser af – hvis man altså lige huskede at så et par rækker sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. I efteråret gror de villigt selv inde under frugttræer, måske er det her, man skal udlægge planter gået i frø næste år.
Kørvel som er sået i sensommeren overvintrer grøn, så her kan man godt tage lidt. Prøv f.eks. at komme lidt i en olieeddikemarinade sammen med hakket skalotteløg til at komme over en portion kogte porrer. Det er virkelig godt. Der er sikkert også stadig blade at hente på bladbede, spinatbede og spinat. Og hvis man har beskyttet salatrækkerne mod frosten ved i tide at overdække med et par lag fiberdug, så kan der måske også stadig hentes salatblade eller salathoveder.
En af efterårets topscorer i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, der kan blive 30 cm høj, men ligesom rucolaen smager den ikke af ret meget her i december.
Bladselleri, som også kaldes blegselleri, er der masser af lige nu, hvis ikke der har været for megen frost. De er smagsmæssigt på toppen lige nu. De yderste stængler er ofte hule og kan ikke spises, mens de inderste og senest dannede er ofte rigtig delikate. Det er bare med at spise løs, for rigtig dagsfrost vil ødelægge den.
Man kan forlænge sæsonen for bladselleri ved at »bygge« et telt henover med vækstbuer og to lag fiberdug. Eller man kan grave planterne op og slå dem ind i drivhuset og dække med fiberdug i perioder med frost. Men vent til der er frost i sigte – måske varer det uger endnu. De er kun knasende sprøde, så længe de står på voksestedet.
Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om nu og tilpasse sig vintergrønsager. Efter en lang sommer med masser af søde velsmagende tomater fra egen have, fristes man nu heller ikke ligefrem til at spise købetomater – de smager ikke af ret meget andet end vand og må nærmest betragtes som rødt pynt.
Når der ikke er mere bladgrønt og salat at hente, kan man gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Her kan bruges både rød-, hvid-, grøn- og rosenkål. Det er mere vitaminrigt og sundt end den drevne eller importerede salat, man kan købe. Og man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med bl.a. røde æbler og appelsiner, nødder, mandler, rosiner, tørrede abrikoser og tranebær samt en velsmagende dressing. Med de nævnte ingredienser bliver salaten næsten juleagtig.
Og så er der de dejlige porrer, alle rodfrugterne, kål, kartofler, løg osv.
Har man ikke selv flere grønsager og æbler, så er der stadig masser af velsmagende dansk frugt og grønt at købe. Måske skal man lede lidt efter det – supermarkederne vil hellere sælge billigere udenlandsk frugt og grønt.
På trods af at de mest velsmagende æbler er de danske, så er der næsten ingen til salg i de store supermarkeder. Det udenlandske er billigere, men der er dokumentation for, at det, der importeres, bl.a. fra Sydeuropa, indeholder væsentlig flere rester af sprøjtemidler.
Støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set. Når man køber økologisk dansk frugt og grønt, støtter man både sin egen sundhed, miljøet og vore arbejdspladser, og her er man sikker på, at der ikke er sprøjterester i frugterne.
Måske er julens luksus i virkeligheden at købe de velsmagende danske råvarer lige fra rødkål til røde pigeoner. Der er stadig mange små plantager, hvor man kan købe en kasse danske æbler ved vejen, og der er spredt ud over landet gårdbutikker med både frugt, grønt, ænder og flæskesteg til salg. På Ecowebs markedsplads kan du finde oversigter over økologiske gårdbutikker, stalddørssalg, abonnementskaser, torvesalg m.m. En anderledes juleindkøbstur kunne måske være en god ide midt i julemånedens stress.
Hvis man ikke har tid, så er der næsten overalt i landet mulighed for at bestille ugekasser med frugt og grønt leveret til køkkendøren, men her er der ikke garanti for, at det er dansk frugt og grønt – men man kan jo spørge, inden man bestiller sit abonnement. De fleste steder i landet kan man endda få leveret en abonnementskasse med økologisk frugt og grønt lige til døren.
Hvis de satte hvidløg er begyndt at dukke op i lange fine rækker med de første blade, så er der ingen grund til panik. I en normal dansk vinter vil løgene klare overvintringen alligvel. Det samme skete faktisk i 2003 og 2006, hvor vi også havde et lunt efterår. Men det bør måske få os til at overveje at vente til allersidst i oktober med at sætte løgene, i hvert fald de luneste steder i landet. Det optimale er, at løgene danner rødder, men først danner top sidst på vinteren eller i det tidlige forår, alt efter vinterens hårdhed.
Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.
Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god ide at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.
Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge uldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Og det virker – de har brugt metoden i årevis. Uldtotterne skal udskiftes hvert år for at virke.
Der er ikke noget at sige til, at der rundt om i haverne i den kommende måned dukker lidt lyskæder op på træer og buske og fakler eller levende lys ved siden af husets indgang. Vi har brug for at skabe hygge midt i alt det brune, indtil lyset igen vender. Men vi kan gøre det med mådehold, og lidt lys i en busk eller træ kan være mere hyggeskabende end oceaner af lys. Og så er der rigtig stor forskel på, hvor meget energi de forskelige typer af lyskæder bruger. Køb diodelyskæde og med se på hvor mange Watt den bruger.
Af hensyn til miljøet – og elregningen – bør det være en selvfølge, at vi slukker for al den udendørs belysning om natten og om dagen i de trods alt lyse timer og dermed sparer på energien. Et tænd-sluk ur har man måske allerede, eller det koster en god 50’er at købe et.
Der er også en anden ting, som man bør overveje, inden man pynter hele haven op med lyskæder. En enkelt lyskæde vil næsten alle naboer også kunne nyde, men der er sikkert mange naboer, som vil betakke sig for et lyshav. Der er helt sikkert mange, som gerne vil kunne nyde at gå ud i decembermørket og se op på nattehimlens stjerner – i stedet for på et illumineret nabohus og oplyste nisser i toppen af flagstangen.
Og så kan det jo godt undre, at TV2 fortsætter med at give ros og sendetid til de, der bruger store mængder energi på at oplyse hele nabolag og gader med lyssmykkede huse og haver, når alle synes enige om, at nu skal vi virkelig til at gøre noget for at begrænse CO2 udslippet.
Rundt om i landet er der mange steder julemarkeder, hvor man kan købe juletræer, pyntegrønt, knas, slik, julegaver og meget mere.
I Den Økologiske Have i Odder har de helt frem til den 23. december åbent hver dag med salg af økologiske juletræer, ænder og julegaver. Der er gratis entre til haven i december.
På Grantoftegaard i Ballerup er der julemarked den 16. dec. med salg af økologisk juletræer, pyntegrønt, julemad m.m., og der er gratis hestevognskørsel for børn alle dage frem til jul.
På Fuglebjerggaard er der tradition for et stort julemarked – i år er det 8.-9. december.
Der er mange hundrede julemarkeder landet over, små og store imellem hinanden.
Det er i år igen svært af få fat i økologiske ænder og gæs, da fugleinfluenzaen gør det besværligt for de økologiske avlere at producere ænder og gæs, når de holder fast i princippet om at have deres dyr ude i det fri i stedet for i en stald. Det er en god ide at bestille snarest, hvis man vil have økologisk and eller gås på julebordet i år. Og måske skal man overveje at opdrætte sine egne i et hjørne af haven til næste år.
Julemåneden skal være hyggelig og som dansker betyder det, at vi skal have noget godt at spise. Hvis man mangler inspiration hertil, så er Camilla Plums ny bog »Jul« en sand guldgrube. Der er både det traditionelle julemad og lidt anderledes opskrifter end vi plejer at se med forkærlighed for østens krydderier og sydens frugter. Men der er også opskrifter med danske rosenkål, kvæder og rødkål. Og en opfordring til at lave og give hjemmelavede spiselige julegaver. Man kommer virkelig i julestemning af at se og læse i bogen.
I foråret er det let at komme på alle de ting, man mangler i haven. Det er her, man finder ud af, at spadeskaftet jo egentlig er knækket, at drivhuset er for lille, at man mangler nogle flotte krukker, at man godt kunne tænke sig en drivbænk, eller der mangler ophæng til redskaberne – for nu bare at nævne noget. Man kan også ønske sig eller give en haveplan. Så prøv at tænk på haveting, når der skrives ønskeseddel – eller finde på gaver til andre med haveinteresse. Hvis du går ind i forhandlerguiden her på Havenyt.dk, skulle det ikke være svært hurtigt at få lavet en lang ønskeseddel med haveting.
Vintertiden er til gengæld læsetid, så det er oplagt til jul at ønske sig havebøger eller måske et abonnement på et tidsskrift, f.eks. tidsskriftet Praktisk Økologi med fokus på økologisk havebrug, Haven eller Garden Living. Man kan også give et tidsskrift som gave.
Hvis du mangler inspiration til havebøger, du kan ønske dig eller give som gave, så kan du gå ind og finde inspiration i vores kategori med bøger.
De fleste af os har meget mere, end vi behøver. Måske har du lyst til at en af dine julegaver går til andre, som har mere brug for den. Som havedyrker kan det være en god tanke at ens julegave er starthjælp til en køkkenhave for en fattig kvinde i Afrika. Måske har du også en god ven, som du ved vil sætte pris på en sådan gave. Og endelig er det ikke forbudt at give gaven til sig selv.
Det er ulandsorganisationen CARE Danmark, som står bag denne gaveide, der er hjælp til selvhjælp. Gaven består af et par kilo såsæd, en hakke, en machete og vandkande, og modtageren er oftest en enlig kvinde med børn og måske ramt af aids. De aidssyge har svært ved at bevæge sig langt væk for at dyrke jorden, men en køkkenhave kan dyrkes med mindre kræfter og give mad til familien og måske endda et overskud til at sælge af. Læs mere om køkkenhaver til aidssyge i Mozambique.
Adventskrans bundet af mange slags pyntegrønt. Foto: Karna Maj
Spinatbede i december. Foto: Karna Maj
Hvis man har flotte bladselleri i haven, er det en god ide at dække dem med fiberdug mod kommende frostnætter. Her er foreløbig kun dækket med et lag fiberdug. Foto: Karna Maj
Rosenkålene har nu fået så megen frost, at man kan begynde at spise af dem. Foto: Karna Maj
Midt i den lidt triste decemberhave kan man pludselig finde et under af en udsprungen lyserød rose. Foto: Karna Maj
Det grønne affald fra køkkenet fortæller tydeligt om alle de friske grønsager, der bruges i køkkenet. Foto: Karna Maj
Misteltenen er julens undskyldning for at kysse, men også en lidt sjov plante, denne halvsnylter, som hører til de absolutte svære at få til at spire og vokse på et træ. Foto: Karna Maj
Nisserne er på spil i Den Økologiske Have, hvor man kan købe økologisk dyrkede juletræer. Foto: Den Økologiske Have
Camilla Plums nye bog »Jul« har et meget flot omslag. Foto: Anne Li Engstrøm
For en fattig aidsramt kan det betyde mad på bordet at få en gave med såsæd og redskaber til at starte en køkkenhave med. På billedet ses kvinder i Mozambique i en køkkenhave med kålhoveder, majs og peanut-planter. Foto: CARE Danmark