Havenyt uge 41, 2007

Efteråret viser sig i denne uge fra sin rigtig pæne side med stort set tørt vejr og efter årstiden høje temperaturer og gode muligheder for sol. Det giver virkelig mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål til vilde, tornede brombær. Det er også en god ide at forberede jorden, hvor der sidst på måneden skal plantes barrodede træer, buske og roser.

Men husk også at nyde solens varme, lyset, de flotte farverige efterårsblomster, og ikke mindst at gå og spise nødder, søde pærer og saftige æbler derude. Det er stadig høsttid for æbler, pærer og valnødder. Hvis man har mulighed herfor, er det en god ide at presse sød og dejlig most af alle de nedfaldsæbler, som er faldet ned.

Vintergrønsager som kål og og en del rodfrugter, f.eks. gulerødder vokser stadig, og foreløbig skal de bare vokse videre. De kan faktisk blive stående lang tid endnu, da let nattefrost få timer sidst på natten ikke skader kål, selleri, gulerødder og andre rodfrugter.

Nattefrost er derimod ødelæggende for tomater, tomatillo, squash, græskar og bønner. Så der er al mulig grund til at holde øje med evt. risiko for lokal nattefrost naten til tirsdag, hvor loves til 2–8° varme, men lokal risiko for nattefrost. Natten til lørdag er også risiko for nattefrost, især i Norjylland og Nordøstsjælland.

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster i efteråret. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver, som nærmest råber: Se mig.

Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide.

Endnu er der få planter, som direkte har fået efterårsfarver, bl.a. fordi vi endnu ikke har haft nattefrost Men rådhusvinen er på vej, og dens bær er om muligt næsten endnu mere farvestrålende end løvet: sorte bær på knaldrøde stængler.

Ny farveeksplosion til havens krukker

Efteråret får planterne til at gå i forfald, som kan være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande. Det kan også være meget lidt flatterende, og så er det især et problem, hvis det er krukker, som er placeret centralt ved huset indgang eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset eller stadig nyder at bruge, når solen varmer midt på dagen.

Hjælpen er nær, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige støvede nuancer af rødt og lilla.

Der er mindsanten her i oktober også fremdrevne hyacinter til salg – det burde næsten være strafbart at forsøge at udviske årstiderne på denne måde. Men vi kan som forbrugere jo selv være med til at sige nej til så megen årstidsgalimatias ved at vente med at købe dem til ved juletid.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, inden den første nattefrost.

Kålen vokser stadigvæk

Langt de fleste steder har der været meget få kållarver i år, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra det milde efterår i 2006 var, at der kom en del kållarver her i oktober. Det var især larver af diverse natsværmere, som især går efter kålhoveder og topskuddene af rosenkål, men var også angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også nå at blive angrebet.

Grønkålen har en formidabel tilvækst lige nu og sætter masser af nye blade. Også rosenkål og hovedkål vokser. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’ fra Bingenheimer Saatgut. Et stort hoved vejer let 1 kg.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål kan være delvis ædt op inden i.

Plukketid for vinteræbler

Det blæser ofte her i efteråret, og dermed blæser æbler og pærer ned, så snart de er plukkemodne, og netop nu er gemmeæbler som’Jonagold‘, ’Mutsu‘, ’Bramley‘ og ’Belle de Boskoop‘ ved at danne korklag, hvor stilken sidder fast på grenen, så æblet løsner sig og til sidst falder ned. Hold øje med dem på sydsiden og i toppen af træet, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Det sker inden for de næste par uger. ’Golden Delicious‘ er først plukkemoden sidst i oktober.

Hvis man har æbler og pærer, som er meget angrebne af skurv, så er det en god ide at fjerne angrebne æbler og fjerne bladene fra jorden efter løvfald. Se også kritisk på træet. Det hjælper at tynde ud i grenene til næste år i juli, så der kommer mere luft ind i træet. Hvis man udtynder ’Golden Delicious ‘ træer rigtig godt, kan man få æbler næsten uden skurvangreb. Normalt frarådes det altid at plante netop denne sort på grund af en helt ekstrem modtagelighed for skurv.

Pærer er der ikke mange af tilbage på træerne. ’Conference‘ og ’Fondante de Charneu‘ er ved at være plukkemodne, mens vores fineste pære, ’Doyenné du Comice‘, endnu ikke er plukkemoden. Disse tre sorter kan nedplukket holde sig til december, ’Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Pærehøsten har været stor, ja endda meget stor mange steder, i år. Der har også været mindre angreb af skurv, gul monilia og pæregitterrust de fleste steder end de foregående år.

Hvordan udnytter vi havens overskudsæbler?

Lige nu er der i mange haver overskudsæbler, som ligger og flyder i bede og på græsplænen. Hvordan udnytter vi dem? Presser vi most, forærer dem væk, eller river dem sammen og komposterer dem? Eller har vi plantet så tilpas med æbletræer i haven, at vi kan overkomme at spise de fleste. Du kan deltage i en afstemning om, hvad vi bruger vores overflod af æbler til. Afstemningen liggger på forsiden af Havenyt.dk frem til uge 42.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af.

Sidste slåning af græsplænen

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Med den lune vejr, kan der dog godt gå nogle uger endnu, hvor græsset stadig vokser. Men det er vigtigt at slå den til en passende længde inden vinter, dvs. at man i de kommende uger skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.

I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm. En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke. Man bør ikke beskære træer og buske her i efterårsmånederne.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine. Det er en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt. Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god ide at luge det ovenaf. Hvis det er højere end efterafgrøden, kan man evt. slå toppene med blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt af et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Hvis man ikke allerede har lagt hvidløg, så er det en god ide at få det gjort nu, mens jorden stadig er fin at arbejde i. Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men man kan også købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober er en mangelvare på danske marked. Solsikken, som sælger dem i økologisk kvalitet har kun haft mulighed for at skaffe et begrænset parti, som hurtigt var udsolgt. Redaktionen har ikke kunnet finde andre leverandører heraf.

Ny bog om vinterhaven

»Vinter i haven« af Val Bourne har et omslag med isbelagte røde bær på forsiden – det sælger måske ikke lige nu – man vil jo som haveejer nødig se i øjenene, at vinteren er lige om hjørnet. Men det er faktisk nu, man skal tænke på havens fremtoning til vinter. Det er bla. også noget af det, som man kan læse i bogen: At man skal tænke over, hvilke planter, der skal blive stående, og som vil være flotte til vinter, mens andre planter måske skal klippes ned, da de er grimme om vinteren. Bogen er dog først og fremmest en inspirerende bog med fokus på hvilke planter – og her er vi i sortsniveau – som er flotte i vinterhaven, og hvilke der er flotte sammen. Bogen er oversat fra engelsk, og for den almindelige haveejer kan det være vanskeligt at afgøre, om de omtalte planter er hårdføre i Danmark. Her må man bruge sin lokale planteskole og spørge om deres erfaringer. »Vinter i haven« er udgivet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Skab naturoplevelser på bedriften

Lørdag, 20. oktober 2007 arrangerer Den Økologiske Have en temadag for jordbrugere om at skabe flere naturoplevelser på de danske gårde. Her kan man få inspiration til at skabe flere naturoplevelser i de nære områder i haven, omkring gården, i læhegn, vandhuller og småskove ude på bedriften.