Havenyt uge 29, 2007

Haverne er dejligt grønne og frodige i år – det skyldes selvfølgelig, at vi stort set har fået så megen regn, som planterne har haft brug for. Vi kan derfor glæde os over en masse dejlige blomster og masser af grønsager og bær i julihaven.

Når vi når til sidste halvdel af juli, ændrer havens gøremål sig afgørende, da det nu er for sent at så langt de fleste afgrøder. Man kan dog stadig nå at så salat og orientalske grønsager i løbet af den næste uges tid, og nogle enkelte andre, bl.a. majroer til efterårs- og vinterbrug og løg til overvintring.

De fleste bede er fyldt med planter, og det betyder, at de dækker jorden, så der ikke er lys nok til at frøukrudt kan spire frem. Det giver mindre luge- og hakkearbejde, og dermed tid til at tage sig af andre ting i haven, f.eks. udtynding og beskæring.

Sommeren er den bedste tid for beskæring

Man skal have et formål med at beskære. Hver gang man beskærer, sårer man træet eller busken, og det giver risiko for evt. svampeangreb. Og samtidig fjerner man noget af plantens produktionsapparat: blade og grene.

Sommerbeskæring fra den 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og navnlig om det giver det lys og luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud.

Beskæring af solbær og ribs

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det så også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan tage bladene fra og tørre dem til te.

Såtid for stedmoder og hornvioler

Det eri de kommende par uger tid at så nye stedmoder og hornvioler til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

I den meget varme sommer er det bedst at så i kasser et sted, hvor det er lidt køligt og i hvert fald halvskygge. Man kan enten købe frø eller høste direkte fra gamle planter, som nu står med frø. Måske kan du forny med nye farver ved at få lov til at høste lidt frø hos naboer og bekendte, hvor du har beundret nogle flotte planter i dejlige farver. Men som altid: er der flere sorter af samme art, så har de muligvis krydset og afkommets farve og udseende er ikke til at forudsige. Planterne prikles i sensommeren ud på et bed, hvor de kan vokse sig store og overvintre. Eller de kan plantes ud direkte i det tidlige efterår på blivestedet, f.eks. efter at sommerblomsterne er færdige.

Høst af zittauerløg, rødløg og skalotteløg

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød.Løg, der høstes på dette tidspunkt, holder sig bedst. De skal ikke visne helt ned først. I år skal man dog især se på, om løghalsen føles helt blød, for stormen har mange steder lagt dem ned i utide.

Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Hvis man høster løgene i en tør periode, kan man godt de første dage lade dem ligge og tørre på voksestedet. Derefter lægges de til tørre på et trådnet et sted, hvor de ikke udsættes for nattefugt og regn, eller de kan hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten eller beskyttet inde under et tagudhæng.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Spinatbede, bladbede og bladsennep

Spinatbede og bladbeder kan også sås i juli til høst i efteråret, mens det endnu er lidt for tidligt at så spinat, da den hurtigt vil gåi blomst.

Spinatbede, bladbede og bladsennep overvintrer som regel uden problemer og sætter lidt nye blade i det tidlige forår.

Sidste hold bønner skal sås nu

Hvis man fik sået et hold tidlige bønner først i maj, er der nu masser af bønner ud i haven. Nye sprøde bønner fra egen have er en stor delikatesse, og man kan undre sig over, at der ikke er lige så stor focus på at dyrke tidlige bønner som tidlige kartofler.

Hvis man er vild med friske bønner fra egen have, så kan man også forlænge sæsonen ved at så et hold nu. Det er allersidste udkald for at så et hold bønner mere. De vil give lækre små bønner sidst i september og et stykke ind i oktober.

Så løg til overvintring

Løg kan overvintres som små og give tidlige løg fra sidst i maj. Planterne kan etableres enten ved at så i denne uge, eller ved at sætte stikløg fra midt til sidst i september. Hvis vinteren er hård, kan der dog være en del, som fryser væk, men så kan man jo fuldende løgbedet i april med at sætte stikløg på det almindelige tidspunkt.

Majroer til efterårsbrug

Majroer er nok den grønsag, som man kan få størst udbytte af ved såning her sidst i juli til først i august. Majroerne kan bruges i løbet af efteråret eller kan vinterdækkes ude på bedet eller lægges i sand som gulerødder, og de kan holde sig hele vinteren. I modsætning til tidlig dyrkning, løber de ikke i stok og bliver træede. De kan derfor blive store og stadig være lækre i f.eks. supper.

Den fås i flere sorter. Den helt hvide ‘Milan’, den lillafarvede, men med hvidt kød ‘Purple Top White Globe’ og den gule ‘Golden Ball’, hvor hele knolden er gullig. ‘Purple Top White Globe’ er den hurtigste høstklare, men ikke så langtidsholdbar. ‘Golden Ball’ har en mere cremet konsistens. ‘Golden Ball’ fås kun hos Frøposen, mens de andre fås hos flere frøleverandører.

Knopormens larver gnaver inde i kålhoveder

Det hele er så frodigt og vokser så godt til, at vi næsten ikke lægger mærke til, at der også i år er skadedyr på spil. Men de er der selvfølgelig, men de fleste planter betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn. Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små blade ikke må beskadiges.

De ædte kålblade er blevet forvandlet til larveekskrementer, som inde mellem kålbladene kan give grobund for råd. Hvis der er meget, kan det lille ny kålhovede rådne væk. Det er derfor en god ide at tage en kande vand med og spule ekskrementerne væk (uden at bruge bruserhovedet). På den måde sikrer man bedst, at hovedet bliver dannet. I løbet af kort tid er hovedet så fast, at larverne ikke længere kan komme ind mellem bladene. På varme sommerdage, hvor det ikke regner jævnligt, er det en god ide at spule ekskrementer væk rundt om kålhovedet og forebygge at selv store kålhoveder pludselig begynder at rådne.

Sæt en kompostbunke

Ligger der en stor bunke af haveaffald i et hjørne i haven, så er det en god ide at varmkompostere det, da det dræber eventuelle ukrudtsfrø og sygdomskim, hvis man kan få temperaturen op omkring de 60° C. Det kræver en vis mængde haveaffald, for at det lykkes – minimum en kubikmeter. Desuden skal materialet være tilpas fugtigt og trådt sammen, så der ikke er store luftlommer. Når kompostbunken er sat, overdækkes den, så varme og fugtighed tilbageholdes.

Hvis varmkomposten lykkes helt perfekt, så kan man allerede efter nogle måneder bruge den til jorddække. Eller man kan lade den kompostere helt færdig og bruge den næste forår til fremstilling af pottemuld. Læs mere i artiklen Varmkompostering i praksis