Havenyt uge 16, 2007

Der er ingen tvivl om, at foråret er her. Hækkene grønnes, bøgetræerne er så småt ved at springe ud, mirabeller og blommertræer blomstrer, sødkirsebærrenes knopper svulmer, og solsorten ligger på rede.

Har man et skovbundsbed blomstrer blandt andet anemoner, balkananemoner, porcelænshyacint og lilla hulrodet lærkesporer lige nu. Haven bugner af mange flotte sorter af narcisser, og de botaniske tulipaner står i fuld blomst i prangende gule og røde farver eller i mere diskrete og småblomstrede udgaver. Vårkærminde, kærmindesøster og forglemmigej står med de dejligste himmelblå blomster, som får gemserodens gule blomster til at se endnu mere gule ud, og vorterodens gule skinnede blomster skal også nydes, selv om vorterod ikke altid er lige ønsket i havens bede.

Foråret er en helt utrolig dejlig tid i haven. Og lige nu er vi flere uger foran det normale tidspunkt for udspring af de fleste plantearter. Det er både dejligt og bekymrende.

Nattefrost og blomstrende frugttræer

April måned har altid været uberegnelig, og i år er ingen undtagelse. Som regel er problemet i april, at det er koldt, blæsende og regnfuldt, og at vi venter og venter på lunt og tørt vejr. I år har april i første halvdel været tør og lun – og senest sommervarm. Varmen har sat yderligere skub i det i forvejen meget tidlige forår. Blommetræerne blomstrer, kirsebærtræer og pæretræer har store knopper her midt i april. Det er alt for tidligt, og det får vi sat i relief, når der nu er udsigt til risiko for nattefrost op til og i weekenden. Hold øje med udviklingen, for udsigten ændres fra dag til dag.

Nattefrost kan skade frugtanlæggene i blomster og blomsterknopper på både frugttræer og bærbuske. Det sker med års mellemrum, men de fleste år virker det kun som en udtynding. Hvis man ser på blomsternes udvikling på et træ, vil man se, at blomsterne springer ud over en længere periode, så træet sætter ikke alt på et bræt. Men den helt ekstraordinære tidlige blomstring kan 2007 godt risikere at blive et dårligt frugtår på grund af skade fra nattefrost. Der er ikke så meget at gøre ved det. Man kan vande jorden under frugttræerne inden nattefrost, da det kan give et lidt lunere klima. De professionelle sydpå kender problemet alt for godt, og her vander man træerne. Men vanding en hel eller flere nætter vil give en alt for våd jord, ja nærmest oversvømmelse på den her tid af året, så det er ikke vejen frem. Læs mere om skader fra nattefrost på frugttræer i en artikel om Frost og frostbeskyttelse fra værket Frugt og bær. Fysiologi og dyrkning af Poul Hansen.

I april er der heller ikke helt så mange insekter i luften til at sørge for bestøvningen som på varme majdage, hvor blomstringen normalt foregår. Men der er aktive bier og andre småinsekter, men de vil ikke være særligt aktive, når vejret bliver koldere og mere blæsende.

De tidlige kartofler er kommet op

Hvis man i marts har sat kartofler i opvarmet jord under plastdække, så er de antagelig kommet op inden for de sidste par dage – eller er på vej op. Det er vigtigt at få plastdækket af, når planterne kommer op, så de ikke varmeskades. I stedet for bør man dække fiberdug over, da det giver et lunere mikroklima med læ og et par ekstra graders varme, og det betyder rigtig meget for at få nye kartofler så hurtigt som muligt.

Risiko for nattefrost op til og i weekenden er man nødt til at forholde sig til, når man har kartofler over jorden. Check udsigten for det næste døgn. Kartoflernes blade svides af bare den mindste frost. Så bedet skal overdækkes ved udsigt til nattefrost. To lag fiberdug vil som regel være tilstrækkeligt. Bor man et sted med tradition for hård nattefrost, bør man overdække lidt mere effektiv ved at bruge vækstbuer, så dækket holdes oppe over toppen, som ved andet end let nattefrost godt kan blive svedet lidt, når det overdækkede rører ved planterne.

Jordtemperaturen falder med 1–2° C i denne uge

Det gode er, at jordtemperaturen er kommet godt over de 8° C, hvilket man tydeligt kan se derude på bedene, hvor spinat, radiser og salat villigt vælter op i fine grønne rækker. Det dårlige er, at prognosen for jordtemperaturen for den 21. april viser er fald på 1–2 grader ifølge Planteinfo.dk. Størstedelen af landet beholder dog en jordtempertaur på lige godt 8° C, men i Vest- og Nordjylland kommer man lidt under.

Så lige nu gælder det om at tage en dag ad gangen og nøjes med at så og sætte det, som spirer og gror godt ved 8° C og derunder.

Jorden er tør i overfladen

Vi får heller ikke i den kommende uge ret megen nedbør, dog ser det ud til at det skulle blive regnvejr søndag.

Den tørre jord giver problemer med alt det nyplantede, hvor man skal være opmærksom på behov for vanding, specielt hvis der er udsprungne blade på planterne.

Normalt er der på det her tidspunkt vand nok nede i jorden til, at det såede kan vokse, når det først er spiret. Men er det vigtigt at få vandet sårillen så godt, at der er fugtig jord ned til den underliggende fugtige jord. Husk at selve jordoverfladen over det såede skal isolere ved at være løs og smuldrende, så vandet ikke fordamper op igen. Det får man enten ved til sidst at rive lidt løs og tør jord henover, eller ved at rive jordoverfladen ganske let.

Ligeledes kan jorden være for tør ved sætning af stikløg, så de kan have svært ved at begynde roddannelsen hurtigt, og det kan derfor være en fordel at vande rækken efter sætning.

Ferskentræet skal bestøves

Lige nu blomstrer ferskentræer i drivhusene, og hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

Også på friland er de første ferskenblomster begyndt at åbne sig, og det kan derfor godt bekymre, at der loves ned til frysepunket i den kommende uge, da det kan beskadige blomsterne. På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, men ellers må man selv hjælpe lidt til.blive både mere grønne og kraftigere planter.

Græsset vokser og skal slås

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplæne igen. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen første gang i foråret, når den er virkelig lang.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis.

Ny græsplæne og reparationssåning

Hvis man har planer om at anlægge en ny græsplæne, så skal man i gang med at realisere planen inden for de næste par uger, når jorden bliver lidt varmere, så græsfrøet spirer hurtigt og sikkert. Det gælder både, hvis den skal sås fra frø, og hvis man vælger at købe græsset i ruller og lægge det ud. Begge dele kræver samme omhyggelig forarbejde med at forberede jorden til græsplænen. Fordelen ved rullegræs er, at man hurtigere kan tage plænen i brug. Til gengæld er det dyrere, og man skal være meget omhyggelig med at passe den med vanding i den fase, hvor græsset skal danne ny rødder og gro fast. Og så skal den lægges, når græsrullerne leveres!

Så snart jorden er bekvem at bearbejde, kan man lave et godt såbed for græsfrøene, men det er en god ide at vente med at så til jorden er lidt varmere og til lige før, der ventes nedbør, så jorden er godt fugtig, da denne kombination får frøene til at spire hurtigt og godt – og fuglene når ikke at spise alt for mange af frøene.

Det er også de kommende uger, at man skal så græsfrø på bare pletter. Hvis de bare pletter skyldes slitage fra færdsel, skal man måske overveje, om der skal lægges trædesten ned i græsset i stedet for.