Havenyt uge 12, 2007

Gule, blå og hvide krokus lyser op som øer i blomsterbede eller i spredt i løgplæner. De første primulaer er sprunget ud, og på lune steder blomstrer minipåskeliljerne allerede på fuld kraft, mens de »rigtige« påskelilljer står med store knopper. Martsviolerne står blå og fine i hækken eller danner et smukt bunddække og gør opmærksom på sig selv med den smukke blå farve og en forførende duft.

Man kan se de første buske, som er på vej til at gå fra grønne spidser på knopperne til at begynde at folde blade ud. Om ganske kort tid kan man se buske og hække med et lysegrønt skær. Og midt i det hele kan man se enkelte store buske stå i fuldt flor – lige fra hvidblomstrende mirabelle til rhododendron med lyslilla blomster.

Jordtemperatur og tidlige kartofler

Jordtemperaturen er stadig høj i forhold til at vi kun er i marts: 5,6° til 7,3° C – det er helt nede ved den Padborg, at den lige nu er højest. Jordtemperaturen måles på en jord med en kortklippet græsoverflade, og det er et gennemsnit af målinger foretaget hver time døgnet. For en tør bar jord i f.eks. en køkkenhave gælder, at den om foråret vil have en højere temperatur om dagen end under græs, men om natten vil temperaturen være tilsvarende lavere.

Det er en god ide at have et jordtermometer, så man kan holde øje jordtemperaturen under dække med plastik. Det er jo vigtigt at kunne afgøre, om jorden snart er varm nok til at lægge de allerførste par små kartoffelrækker. Det sker med års mellemrum, at de første kartofler kan lægges under plastikdække omkring 20. marts, og 2007 ser ud til blive sådan et år. Jordtemperaturen skal dog op på min. 8° C (døgngennemsnit), og der skal være udsigt til fortsat mildt vejr, inden man satser og lægger et begrænset antal knolde.

Man kan nå at så f.eks. bønner efter høst af tidlige kartofler inden sankthans, så det er jo i virkeligheden kun en pose læggekartofler, man spiller med. Og gevinsten er jo stor, hvis man kan få små nye kartofler til Grundlovsdag – og måske endda lidt før.

Forberedelser til foråret kommer

Vi trænger til at komme ud i forårssolen og lave lidt havearbejde, og der er faktisk en hel række ting, som man kan gå i gang med: Lægge kartofler til spiring, klippe gamle brombærranker af, rive blade med f.eks. skurvsmitte sammen.

Det er også en rigtig god ide at få bestilt eller købt de ting, som man ved, man skal bruge i marts og april. Når foråret om kort tid eksploderer, bliver der sikkert svært at kæmpe sig gennem havecentret belæsset med plantesække, gødningsposer, potter osv. Og der bliver kø for at få leveret frø eller tegnet en haveplan.

Det er også en god ide at efterse, om haveredskaberne er i orden, måske har man i vinterens løb glemt, at spaden har et knækket skaft, eller at plæneklipperen trænger til eftersyn.

Fjern den visne staudetop

De fleste stauder og krydderurter er allerede begyndt at skyde. Så derfor er det på tide at fjerne den visne top, mens man kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud.

Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så her skal man ikke fjerne dækket helt, men tynde lidt ud i dækket, så de små fine skud kan få lidt lys og luft.

Det er især vigtigt at få de gamle stængler på vinca fjernet nu, hvor de nye skud er på vej op. Får man ikke fjernet de gamle stængler, slår de rod og danner nye planter. På den måde kan man hurtigt få dækket et areal med vinca. Men hvis det sker inde i et staudebed, er det et næsten umuligt senere at fjerne vincaen fra stauderne.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er også en af de ting, som man godt kan gå i gang med. Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster. i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden si maj, inden sommerblomsterne plantes ud.

Det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne, og de kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, og de vil så være store nok tll at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost. Hvis man planter blomsterkrukkerne til med stedmoder og forglemmigej nu, så blomstrer de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.

Forkultivering af tomater til friland

Drivhustomaterne sår man først i marts, og de står allerede med små grønne blade og lyser op inde i vindueskarman. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sådant sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

De sene kartoffelsorter skal også forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at bliver angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel. Det er vigtigt til de tidlige kartofler af vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino og Primula, da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særlig spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli.

Vintergækkerne kan deles og udplantes nu

Så snart vintergækkerne er afblomstrede, kan man grave gamle tætte blokke op og dele blokkene og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være 50–100 løg, de kan sidde i flere etager oven på hinanden. De skal sættes i 7–10 cm dybde. Husk at vande efter udplantningen – men minimalt, da jorden er ret våd.

På den måde får man i løbet af få år etableret et forårsbunddække med vintergækker. F.eks i mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer. Vintergækker kan også så sig selv, men det er ikke så almindeligt som ved erantis.

Jordtemperatur og tjenlig jord

Jorden skal have en vis temperatur, førend frø spirer, og hvis man sætter kartofler i kold jord, vokser de ikke tilfredstillende. [link=/artikler/338.html]

Spiretemperaturen for frø[/link] er forskellig fra art til art, og ofte er det bedst at vente til temperaturen nærmer sig den ideelle temperatur, da det giver hurtigere og dermed mere sikker spiring. Det er derfor en god ide at investere i et jordtermometer.

Det gælder altså om at have tålmodighed lidt endnu, og desuden skal man kun bearbejde jorden, hvis »den er tjenlig«, som garvede havejere siger. Det betyder, at jorden skal være fin og smuldrende og skal kunne kultiveres og rives, uden at der dannes klumper. Tidspunktet er meget forskelligt efter den jord, man har, og det enkelte år. I år er der helt sikkert mange haver, hvor jorden er alt for våd at bearbejde, selv om den er varm nok til at så f.eks. persille i. Sandjord kan være tjenlig flere uger førend stiv lerjord.

Det første forår, man har have, har man ikke den fornemmelse for jorden, og det kan være en god ide at holde øje med, hvornår de fleste andre går i gang. Det er vigtigt i løbet af foråret at få en fornemmelse for, hvornår jorden er god at bearbejde. Hvis man går for tidligt igang, får man let en lidt knoldet jord, hvor planterne har dårligere vækstbetingelser. Især ved leret jord skal man være meget påpasselig med ikke at bearbejde jorden, førend den er fint smuldrende.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Lige nu er jordtemperaturen som sagt 5,6° til 7,3°, og selvom vi kan forvente, at den holder temperaturen eller stiger lidt den kommende uge, så er der ikke ret mange ting, der kan sås i køkkenhaven lige nu, selv om jorden skulle være bekvem. Hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes kun at så følgende grønsager:

• Ved 4° C spirer dild, løg, majroe, pastinak og salat.
• Ved 5° C spirer hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, skorzonerrod og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 2–3 uger til det bliver rigtig forår. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Så hvis man sår persille nu, vil de nok tage 3–4 uger om at spire, men får vi pludselig en varm periode, vil persillen spire hurtigere, og vil komme næsten lige så hurtigt, som hvis den var sået meget tidligt. Og en hurtigere spiring er ofte også en mere sikker spiring. Så tidlig såning er kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Hvis man vælger at så tidligt, kan man hæve jordtemperaturen et par grader ved at dække med fiberdug.

Så persille og spinat nu

Der er dog to afgrøder, som det er en god ide at så nu, da der gælder særlige forhold for disse.

Den ene er persille, der som omtalt ovenfor tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som såkaldt Vitalfrø. Det er vistnok kun Alberrtines have (tidligere Dæhnfeldt), som sælger det. Vitalfrø er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den nu – så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Sidste chance for at sætte fuglekasser op

Fuglene er i gang med at etablere reder, så det er allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud.

Nye bøger om roser

Der er her i marts kommet en hel række nye bøger, som vil blive omtalt i de kommende uger. Der er bl.a. kommet to om roser.

• Hugo Lykke: Gamle roser. Politikens Forlag i samarbejde med Det danske Haveselskab. Bogen fortæller de gamle rosers kulturhistorie og beskriver 210 sorter. Desuden gode og praktiske oplysninger om plantning, pleje og formering.
• Grethe Bjerrregaard:!00 roser. Lindhardt og Ringhof A/S. En lille nem opslagsbog, der dels beskriver rosens historie og de forskellige arter og rosentyper samt dyrkning og formering.

Man kan læse mere om de to bøger – og andre bøger om roser – i artiklen Bøger om roser