Havenyt uge 8, 2006

Vejret er meget forskelligt i Danmark i øjeblikket. Nogle steder ligger der sne, andre steder er der brune marker og grønt græs. Det veksler, men fælles for os alle er, at vinteren ikke rigtig vil slippe os, og så længe der er nattefrost, er det så som så med forårsfornemmelserne. Når man går en tur i haven hjælper det dog lidt: Vintergækker står med hvide knopper, erantiserne er kommet op og står i ventepostion til lave gult forår, juleroserne står med store knopper, og der er begyndende vækst af små grønne blade mange steder i havens bede.

Det mest sikre forår får man dog ved at så de første ting inde i vindueskarmen, selvom der faktisk stadig er lidt for lidt naturligt lys – kunstlys giver flottere og navnlig mere kompakte planter.

Drømme og planlægning

Når foråret ikke vil komme derude, så kan man jo altid gå lidt i hi med en stak havebøger eller havetidsskrifter og gå på jagt efter ny inspiration. Det behøver ikke altid at være ny litteratur – de fleste udvikler over år deres interesseområder, så det man gik let hen over for bare et par siden siden og syntes ikke var særligt interessant, er måske det, man har lyst til at eksperimentere med nu. Nye planter og nye ideer er ofte det, der giver ekstra kolorit til havearbejdet.

Og så er det jo så dejligt at se havebilleder med masser af forår og sommer, farver, former og lækre afgrøder. Det giver lyst til at planlægge haven, indkøbe frø, potter og jord. Det er vigtig at være beredt, når foråret pludselig er der.

Såtid i vindueskarmen

Når man nu ikke kan komme i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstlys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys. Noget af det vigtigste for at undgå at de bliver ranglede er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° er fin til de fleste arter, så længe der er for lidt lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Det er bla. petunia, løvemund, som har meget småt og fint frø. der næsten ikke skal dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal de fleste sås nu. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Der findes arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, så skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Artiskok skal også sås nu, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver det også svært at få plads i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Tidlige kartofler

Hvis du har lyst til at dyrke tidlige kartofler på friland under plastdække, så er det nu du skal finde ud af, hvor du kan få fat i læggekartofler af en eller flere tidlige sorter. Hvis foråret pludselig kommer efter midten af marts kan jorden hurtig blive lun, hvis man har lagt klar plast ud over stykket omkring 1. marts. Og så er det ærgerligt ikke at have gode forspirede læggekartofler. De sene sorter skal ikke indkøbes førend et stykke ind i marts, da de først skal sættes engang i april afhængig af vejret.

Brombærrust

Hvis man sidste sommer havde rustangreb på brombærbladene, så er det nu, at der er mulighed for at forebygge angreb næste år. Brombærrust har i modsætning til andre rustsvampe ikke værtsskifte, men overvintrer som sorte vintersporer på bladene. Både dem, som er faldet ned på jorden og evt. grønne eller visne blade, som stadig sidder på planten. Hvis man fjerner bladene, kan man nedsætte smittetrykket betragteligt.

Du kan se billeder af brombærrust og læse mere om rustsvampe i artiklen Rustsvampe

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene, og man skal holde øje med temperaturen i drivhuset, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforholdene er på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god til inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle for alt fugtig jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så den tørrer helt ud, så smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene.