Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Det vil næppe overraske, at vi i år skal have en grøn jul, selv om vi på det sidste også har mærket lidt nattefrost.
Men inden vi takker af for i år, vil vi dog lige gøre opmærksom på alle de dejlige hjemmeavlede grønsager, som vi tit overser, når der skal laves julemenu og havens mange grønne muligeheder, når der skal pyntes op til jul.
Vi har en tendens til, at når vi skal lave de store fine middage og frokoster, så skal det være købt og helst også eksotisk. Men den bedste smag får man, når man bruger sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugt og bær. Og hvorfor ikke sætte det bedste på julebordet?
Glaskartofler er let, men ikke så velsmagende som de hjemmedyrkede. Og hvis man har en kasse kartofler, som man ved er kogefaste, så er det bare at sorter de mindste fra til brunede kartofler.
Æbleflæsk er en gammel ret, men til julefrokosten nyt – det er der sikkert ikke så mange, som har fået det til de allerede mange julefrokoster, som de fleste har været til.
Vi trænger faktisk til noget nyt i julen, selv om vi gerne vil holde på traditionerne – vi har jo spist julemad i snart en måned. Måske især noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Og så er det jo ikke forbudt at indføre nye gode ting, som kan blive traditioner for de opvoksende generationer, som ikke er vilde med medisterpølse, sylte osv.
Så gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasser: grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, timian, æbler, valnødder, hasselnødder osv.
Måske kan der endda høstes lidt fine små grønne blade vårsalat og rucola. Og det milde efterår giver måske også mulighed for at kunne hente både friske små spinatblade og bladselleri derude. Hvis man har ræddiker, kunne det måske vække smagsløgene med tynde skiver til julefrokostens osteanretning.
Måske er der stadig et glas syltede figner på hylden. Hjemmeavlede og -syltede rødbeder og drueagurker er også fint at kunne stille på julebordet.
Der er så meget glimmer i butikkerne, at vi sommetider forblændes og tror, at det er nødvendigt for at fejre julen. Men faktisk er det flotteste tit lige ude i haven – vi skal bare lige få øje på det.
Der er de smukkeste grene, f.eks. kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere. Måske er der også grene med farve, f.eks. hvid kornels knaldrøde grene og pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der visne staudetoppe, f.eks. af iris, hosta og merian.
Måske skal der føjes lidt julepynt til, men den grønne grund og en hel del naturligt »pynt« kan hentes helt gratis ude i haven.
Du kan finde inspiration til at bruge havens grønne grene til at lave dekorationer og binde kranse af her:
Kristtorn er en utrolig smuk busk/træ, og man lægger især mærke til den her i vintertiden, ikke mindst med røde bær og sne på. Desværre – til mange haveejeres fortrydelse – så kommer der ikke røde bær på netop deres kristtorn. Derimod kan man i andres haver se buske, som er næsten røde af bær.
Det mest almindelige er, at der er hanplanter og hunplanter, men enkelte kristtorn kan godt være tvekønnede. Efter bestøvningen udvikles der frugter, men kun på hunplanterne – og kun hvis de står i nærheden af en hanplante. Da kristtorn først sætter bær, når planterne er nogle år gamle, kan man ikke være sikker på, at det er en hunplante, når man køber i planteskolen.
Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.
Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og så fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante – der skal normalt være to for at give røde bær.
Det ser ud til at det milde vejr fortsætter her i december. De få nætter med nattefrost skader f.eks. ikke rodfrugterne i jorden, så med et let bladdække kan de foreløbig godt blive der i hvert fald julen over.
Men hvis man tager afsted på en længere juleferie end 6-døgnsvejrudsigten dækker, bør man nok overveje om der noget, som skal dækkes ekstra eller tages ind til frostfri opbevaring. Vejret kan hurtigt slå om.
Redaktionen holder juleferie, men vi er tilbage i det ny haveår lige efter nytår. Vi glæder os til også i 2007 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder.
I år er der mange, som endnu har rødkålen stående ude i haven, så den kan hentes helt frisk til julens rødkål. Foto: Karna Maj
Der skal friske æbler på bordet, der skal stoppes æbler i anden og måske skal der også laves en gang æbleflæsk. Foto: Karna Maj
Til brunede kartofler er det vigtigt at vælge en fast kartoffelsort. Og så skal det selvfølgelig være de fine små kartofler, der skal findes frem. Foto: Karna Maj
Hvis man er heldig, så har fuglene endnu ikke spist de smukke røde bær på kristtorn inden jul. Foto: Karna Maj
Mistelten kan man dyrke i sin egen have, men bærrene bliver oftest først helt hvide i foråret. Foto: Karna Maj