December ser ud til at lægge sig i efterårets slipstrøm. Det milde vejr fortsætter, og efterhånden er det svært at finde rundt i årstiderne, når man ser på de små tegn ude i haven. F.eks. står der stadig enkelte georginer med grøn top derude, samtidig med at man under havens blade kan finde de første små hvidgrønne spirer af vintergækker. Sankthansurten står stadig med de brune blomsterstande og venter på at få dem pyntet med sne, mens den allerede har sendt grågrønne små rosetter op som tegn på, at en ny sæson er på vej. Også den hvide julerose har flere måneder førend normalt sendt blomsterknopper op over jorden.
Til gengæld kan vi næppe begynde at drive forsythiagrene endnu, da de – som så mange andre planter – kræver en vis kuldesum, inden de synes at det er forår og tid at blomstre og sætte nye skud.
Normalt ser man ude i haven ikke noget til den hvide julerose, Helleborus Niger, førend tidligst i februar, og normalt kan man ikke engang drive den frem i blomst til jul. Det er derfor helt usædvanligt, at den er på vej op med sine hvide knopper gennem det brune bladdække. Hvis man har mange, kan man overveje at grave en blok op til drivning.
I normale år kommer den lyserøde julerose, Helleborus Niger frem med sine knopper i december eller januar/februar, alt efter vinterens mildhed. I år er knopperne så småt ved at dukke op. Hvis man graver en blok op nu, kan den drives i blomst til nytår. Måske endda til jul. Den mister ved drivning indenfor det meste af den lyserøde farve. Men det er vigtigt at de drives med forsigtighed.
Det milde efterårsvejr har betydet, at vi i år ikke har haft helt så travlt med at pynte op til jul udenfor. Men julen rykker nærmere, og på terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.
Har man store stedsegrønnne træer og buske, som man kan skære store grene af, kan de i større blomsterkummer og -kasser stikkes ned, så det kommer til at se ud som om, de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også sådanne steder til at sidde i læ, når det blæser.
Det lune efterår har betydet, at frostfølsomme knoldplanter som georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus og Acidanthera bicolor har stået med grønne blade ret længe. Måske er de stille og roligt gået i glemmebogen. Hvis det er tilfældet, er det en god ide at få dem taget op nu, inden frosten pludselig en dag indfinder sig. Det er jo nok for meget at håbe på, at også vinteren bliver så mild, at de kan overvintre ude i jorden.
Men det kræver selvfølgelig, at man har et frostfrit sted at opbevare knoldene, indtil de kan komme i jorden igen i april. Ellers må man bare lade stå til og købe nye næste år. Måske er man så heldig at kende nogen med en frostfri kælder, hvor de kan få lov til at stå i et mørkt hjørne – man kan jo så måske forære halvdelen af knoldene væk som tak for vinteropbevaring. Som regel er der mange flere knolde ved optagningen, end der blev lagt i foråret.
Knoldene tørres helt, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spaghnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C.
Georginer (dahlia) er der erfaring for, at man i stedet for at bruge sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dahlia op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle dahliaknolde overlever vinteropbevaringen. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud.
I haven og ikke mindst i drivhuset er der stadig snegle og larver, som er sultne. På friland er der stadig masser af aktive kållarver. Spinatbeder, rødbeder og spinat hjemsøges også her i december af sultne snegle og/eller larver, som efterlader bladene med huller eller næsten spiste.
Har man kasser med småplanter eller kålplanter til overvintring i drivhuset, er det en god ide at efterse dem. Snegle kan lynhurtigt æde en hel kasse småplanter. Kållarver er også et problem, da kålplanterne ikke sætter flere nye blade nu, og de skal helst have flest mulige blade, hvis de skal give tidlige kål i foråret.
Det milde efterår har givet flere måneders ekstra vækst til ukrudtet. Hvor man normalt har rimeligt ukrudtsfri bede vinteren igennnem, når man hakkker eller luger i oktober, så er det bestemt ikke tilfældet i år. Det spirer og gror stadig. Lige nu spirer mange af de ukrudtsfrø, som ellers først dukker op i milde perioder af februar og marts. Frøene af boghvede fra sommerens grøngødning får fuglene ikke glæde af i år – de spirer lystig frem, selv om kimplanterne er noget gule i farven.
Danmarks to mest almindelige ukrudtsarter er fuglegræs og enårig rapgræs, og de overvintrer uden problemer. Men ikke nok med det, de vokser faktisk rigtig godt i vinterens milde perioder til store planter, de blomstrer og sætter frø. Hvis man ser nærmere efter i haven, er der sikkert både masser af helt små planter og en hel del store, som ubemærket har vokset sig store. Enårig rapgræs står med blomstrende småaks her i december. På en lun decemberdag er det derfor en god ide at gå en tur med en spand og luge bede. Er problemet større, skal hakkejernet måske frem endnu engang i år. Men i bede med flerårige planter skal der i december håndluges, så f.eks. stauder og jordbærplanter ikke får deres rødder beskadiget.
Selvom vi er midt i december, så er det på grund af det milde vejr og den deraf følgende høje jordtemperatur stadig rigtigt godt at plante løvfældende træer og buske. Hvis man har en stiv lerjord er der dog det minus, at jorden nu er så fugtig, at jordstrukturen tager skade af al for megen færdsel uden for havens gangarealer.
Hvis man synes haven ikke er så pæn på den her årstid, så tag en tur i skoven og nyd forfaldet et sted, hvor det er smukt. Så kan man også studere, hvorfor skovens forfald er smukt, mens haven ser mere trist ud. Det kan måske give inspiration til at ændre havens indretning.
I skoven er det hele smukt dækket af med et lag visne blade, på grenene i skovbunden vokser mos og lav, og de gamle træstubbe giver grobund for smukke svampe og grønt, grønt mos. Det er så smukt, at det næsten er vandalisme at tage bare et lille stykke af denne smukke bevoksning for at få mos og lav med hjem til juledekorationen. På få dage bliver det tørt, trist og grimt.
Det er ellers fristende at hente flotte runde mospuder til dekoration, efter at man har set de flotte billeder i magasiner med julepyntning med mos. Men mos er en vinterplante, som trives ude i fugtighed og kulde. Faktisk blomstrer den i vinterhalvåret. Tør, varm stueluft får den til at tørre ud.
Fuglene kan stadig finde masser af føde i haven i form af insekter, orm, frugt og frø. Hvis man ikke allerede er begyndt at fodre, kan det være en god ide at vente, til det bliver virkelig vinter. På den måde får man ryddet op i modne frø, snegle, larver, halvrådne æbler osv. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man ikke har ryddet haven for alle disse godbider.
Det er en god ide at have foderbræt og foderautomat samt foder klar til den dag, hvor frost og kulde for alvor sætter ind. Man kan selvfølgelig godt begynde at fodre nu, hvis man gerne vil have oplevelsen af fuglene på foderbrættet tæt ved vinduet.
En julerose på vej op gennem bladene. Foto: Karna Maj
Sankthansurtens yndige små nye skud. Foto: Karna Maj
Georgineknolde skal opbevares frostfrit. Foto: Karna Maj
Spinatbede har normalt fine grønne blade, men i år er det en noget hullet og flosset udgave, som man ikke har lyst til at plukke og bruge. Foto: Karna Maj
Vintergækknopper på vej op gennem visne bambusblade. Foto: Karna Maj
Enårig rapgræs i blomst i jordbærbedet. Foto: Karna Maj
Visne frøstande indeholder mange frø til fuglene. Her amarant. Foto: Karna Maj