Havenyt uge 47, 2006

Vi må nok erkende, at havesæsonen er ved at synge på sidste vers, og at lysten til havearbejde ikke er så stor som i den lune sommertid. Men når solen skinner ind mellem regn og rusk, så vågner havelysten alligevel. Og der er stadig gøremål derude, såsom at få revet bladene væk fra plænen og få beskyttet sarte planter. Det er også stadig plantetid for de løvfældende træer og buske.

Ellers er turen ud i haven oftest for at hente porrer, kål, rodfrugter, en kvist timian eller en dusk persille til aftensmaden. Og det er ved at være en halvmørk beskæftigelse, hvis man skal derud efter arbejdstid. Men det er til gengæld en dejlig fornemmelse selv ved lommelygtens skær at hive friske porrer op og hente helt friske gulerødder. Men man kan også vælge at samle et nærlager tæt ved køkkendøren til nogle dage af gangen, eller de kan rengøres og lægges i køleskabet.

De nøgne træers tid

De nøgne grenes tid er kommet. De fleste træer har nu mistet sine blade, og resten er hastigt på vej ned. I bøgeskoven kan man opleve et helt fantastisk bladfald – luften er fuld af hvivlende blade på vej ned.

Haven bliver åben og lidt trist, når de brune, gule og rødlige blade forsvinder. Men nøgne træer har karakter og de er smukke i sig selv, og det er faktisk det flotteste i haven i vinterhalvåret. Hvis man altså ikke har skåret alt for meget i dem. Det kan næsten være et chok, når bladene falder, at det ser så lidt pænt ud. Og det giver hvert år overvejelser, om man alligevel skal fælde de for grimme træer og plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til i haven. De fleste får dog lov til at stå, for vi er bange for de store forandringer, og store træer føles trygt, især om vinteren.

Riv bladene af græsplænen

Nu er næsten alle bladene faldet ned på jorden, og de ligger som et beskyttende lag jævnt fordelt ud over hele haven. Det er vigtigt, at bladene får lov til at ligge og beskytte jorden og dens liv mod frost, vind og slagregn.

Men græsplænen har sin egen pels og behøver ingen bladdække. Faktisk skal bladene væk, for græsset skal have lys og luft for at komme gennem vinteren med livet i behold. Er græsplanterne dækket af blade, visner de væk, og bare delvis dækket er de i vinterens løb udsat for svampeangreb. Bladdække kombineret med snedække giver risiko for bl.a. angreb af sneskimmel. Det så man tydeligt i mange plæner i foråret.

Derfor skal bladene rives af græsplænen nu. Enten kan lægges ud som dække andre steder, f.eks. i køkkenhaven som dække over rodfrugter og porrer, så de er lettere at få op, eller i et rhododendronbed eller under træer og buske. Har man slået krukkeplanter ned i jorden, enten udenfor eller i drivhuset, gør et bladdække også gavn her.

Stadig spinat i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser noget slidt og ussel ud i bladene af frost og vindslidtage, så skal man ikke gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det er nemlig stadig så lunt i år i november, at spinaten sætter masser af små nye blade. Og ved lidt tålmodig plukken kan man finde lfriske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.

Hvis vi skal til at have så mildt efterårsvejr i fremtiden, vil det være en god ide at så spinat mere aktivt til efterårsbrug. Måske er det her vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er jo masser af ledig jord i august til formålet, og i efteråret er der mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.

Det er i øvrigt en god ide at lade spinatrækken stå. Ofte overvintrer den og sætter små fine blade i foråret.

Vintergrønsagerne kan hentes i haven

Porrer i lange grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente lige netop det antal porrer, som man lige skal bruge til aftensmaden. Måske er det kun en eller to til en portion suppe eller i en salat. Og netop den mulighed gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver. Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor.

Kål er der ikke så meget plads til i de danske køkkenhaver, og det er jo forståeligt at det er dem, man fravælger, da de er billige at købe i forhold til, at de er lidt besværlige at dyrke. Mange haveejere oplever det også lidt deprimerende, at de flotte kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store nye lækre blade, rosenkålene sætter nye topblade og de små hoveder vokser støt. Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået mange kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at bruge de fleste, inden der kommer frost. Ellers må de lægges ind et koldt og frostfrit sted.

Det milde efterår har givet mulighed for stadig at kunne hente alle rodfrugterne ude i jorden. Gulerødderne er blevet store her i det lune efterår, og de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne vokset helt indtil nu. Ikke mindst knoldselleri, men også pastinak og persillerod.

Jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum.

Den giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige højt udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set ud fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.

Vækståret 2005–2006

Som haveejer ser man mest fremad, når det gælder vejret. At der i den kommende uge er udsigt til lunt efterårsvejr uden risiko for frost er en vigtigere oplysning, end hvordan vejret har været fra september 2005 til august 2006. Men alligevel kan det være lidt sjovt at se tilbage på det, og se, om de faktiske kendsgerninger passer med vores oplevelse af det.

Der er kommet en Grøn Viden publikation, og heri lyder resumeet således:

Vækståret som helhed var lunt med stor fordampning og meget sol. Middeltemperaturen for året blev 0,9°C over normalen, og der kom 52 mm mindre nedbør. Fordampningen var 14% og globalstrålingen 9% højere end normalt. Året vil nok blive husket for, at efterårs- og vinterperioden var betydeligt mere tør end normalt, hvorimod månederne maj og august gjorde, at forårs- og sommerperioden var mere våd end normalt.

Hvis emnet interesserer dig, kan du læse mere i Grøn viden Vejret i vækståret september 2005 til august 2006. Der er bl.a. tabeller, kurver og kort måned for måned over nedbør, temperatur, fordampning, som er interessante at studere.