Havenyt uge 41, 2006

Efteråret viser sig i denne uge fra sin rigtig pæne side med stort set tørt vejr og efter årstiden høje temperaturer og gode muligheder for sol. Det giver virkelig mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål til vilde, tornede brombær.

Men husk også at nyde solens varme, lyset, de flotte farverige efterårsblomster, og ikke mindst at gå og spise nødder, søde pærer og saftige æbler derude. Det er stadig høsttid for æbler, pærer og valnødder. Og sjældent har de været så store og flotte som i år. Hvis man har mulighed herfor, er det en god ide at presse sød og dejlig most af alle de nedfaldsæbler, som er blæst ned.

Vintergrønsager som kål og og en del rodfrugter, f.eks. gulerødder vokser stadig, og foreløbig skal de bare vokse videre. De kan faktisk blive stående lang tid endnu, da let nattefrost få timer sidst på natten ikke skader kål, selleri, gulerødder og andre rodfrugter.

Nattefrost er derimod ødelæggende for tomater, tomatillo, squash, græskar og bønner. Så der er al mulig grund til at holde øje med evt. risiko for lokal nattefrost sidst i ugen, hvor det ser ud til at nattemperaturen er for nedadgående.

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster her i oktober. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver, som nærmest råber: Se mig. Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide.

Endnu er der få planter, som direkte har fået efterårsfarver, bl.a. fordi vi endnu ikke har haft nattefrost Men rådhusvinen er på vej, og dens bær er om muligt næsten endnu mere farvestrålende end løvet: sorte bær på knaldrøde stængler.

Kålen vokser stadigvæk

Desværrre er det ikke alle steder, at kållarverne forblev meget få, selv om det så lovende ud midt på sommeren. Nogle steder har man oplevet endog massive angreb af kållarver her i sensommeren. Det har været larver af diverse natsværmere, som især går efter kålhoveder og topskuddene af rosenkål, men der har også været angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven.

Grønkålen har en formidabel tilvækst lige nu og sætter masser af nye blade. Også rosenkål og hovedkål vokser. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’ fra Bingenheimer Saatgut. Et stort hoved vejer let 1 kg.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål kan være delvis ædt op inden i.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine. Det er en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt. Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god ide at luge det ovenaf. Hvis det er højere end efterafgrøden, kan man evt. slå toppene med blomster af med en le.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt af et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Hvis man ikke allerede har lagt hvidløg, så er det en god ide at få det gjort nu, mens jorden stadig er fin at arbejde i. Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men man kan også købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Det ser ud til,at det i år ikke er muligt at få fat i stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober. Solsikken, som plejer at have dem i økologisk kvalitet har meddelt, at de ikke kan levere de bestilte løg på grund af høstsvigt. Redaktionen har ikke kunnet finde andre leverandører heraf.

Høst frø af bønnerne

Det er ved at være helt slut med friske bønner fra haven i år. Men der har næsten altid gemt sig nogle bønner under bladdækket, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i. De kan med en beskeden indsats høstes til frø. De kan også spises i grønsagsretter, men husk at de skal koges gennemmøre først, da bønner ellers er giftige og kan give maveproblemer.

Hvis man vil gemme dem til frø kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem f.eks. ovenpå et oliefyr. Hvis de endnu ikke er tørre nok, kan man, inden det bliver regn igen, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng og lade dem få tørre bælge her, inden de tages ind til eftertørring. Der er ikke i noget i vejen for at høste frø på denne måde, når man af og til køber nyt frø.

Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde sorterne adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan nemlig ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent, hvis havens bier tilbydes mere attraktive blomster.

Når man har taget de tørre frø ud af bælgene, skal man se kritisk på frøene. Små og ikke helt udviklede frø kasseres sammen med evt. dårlige frø. Også frø med afvigende farver kasseres, da de antagelig er resultatet af krydsbestøvning. Borlottobønner er næsten alle er hvide med rødlilla tegninger, men der vil ofte være nogle få rødlilla frø med hvide tegninger.

Plukketid for vinteræbler

Det blæser ofte her i efteråret, og dermed blæser æbler og pærer ned, så snart de er plukkemodne, og netop nu er gemmeæbler som ‘Spartan’, ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’ ved at danne korklag, hvor stilken sidder fast på grenen, så æblet løsner sig og til sidst falder ned. Hold øje med dem på sydsiden og i toppen af træet, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Det sker inden for de næste par uger.

‘Golden Delicious’ er først plukkemoden sidst i oktober. I øvrigt kan man flere steder se Golden Delicious træer, hvor æblerne er helt uden skurvangreb, hvilket er helt usædvanligt i vort danske klima. Normalt frarådes det altid at plante netop denne sort på grund af en helt ekstrem modtagelighed for skurv. Skurven er sikkert tilbage næste år igen, medmindre vi får en lige så perfekt sommer.

Pærer er der ikke mange af tilbage på træerne. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er ved at være plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, endnu ikke er plukkemoden. Disse tre sorter kan nedplukket holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Det ser desværre ud til, at pæretræer i disse år i stigende grad bliver angrebet af skurv, gul monilia og pæregitterrust, og at det går ud over både udbytte og frugtens udseende. Også sorter, som tidligere ikke blev angrebet af skurv, kan man nu se skurvangreb på.

Check for rådne æbler i kasserne

Det er vigtigt jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da frugten også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide. De helt sorte æbler, som næsten fra dag til dag dukker op i kasserne med nedplukkede æbler, skyldes også gul monilia.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af.

Sidste slåning af græsplænen

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Med den lune vejr, kan der dog godt gå nogle uger endnu, hvor græsset stadig vokser. Men det er vigtigt at slå den til en passende længde inden vinter, dvs. at man i de kommende uger skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.

I mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke ubetinget en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 4–5 cm. En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som dog kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke.

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er et havenetsted, hvor rigtig mange haveejere henter viden og inspiration til at dyrke haven endnu bedre. Som modtager af vores nyhedsbrev er du sikkert ingen undtagelse. Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag, som kan være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge. Ethvert gavebidrag på minimum 50 kr. er desuden med til at gøre det muligt også i 2007 at modtage ca. 100.000 kr. fra Tips- og lottomidlerne i driftsstøtte.

Hvis du vil støtte os med et gavebidrag, kan gøre du se mere herom på foreningens hjemmeside under Gavebidrag.