Havenyt uge 34, 2006

Høsten kom i hus i det fine sommervejr, markerne står nu i stub, træerne har mistet den friske farve, og de første brombær er ved at være modne, og der er masser af grønsager i køkkenhaven at hente af lige nu, bl.a. tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål og de første lækre små porrer.

Sommeren er med andre ord på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er ved at være for sent at så nye afgrøder, mens den helt sikre omplantningssæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske. Men man kan godt så småt starte med stauder i potter og begynde nu, hvor jorden er godt fugtig. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene efter afblomstring.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt til at anlægge en ny græsplæne på, og med den fugtige jord kan man overveje at gøre det allerede nu.

Hibiscus og hortensia

I sensommeren er der ikke så mange blomstrende buske som i forsommeren, men der er to arter, som hvert år betager os både med blomsternes størrelse, farver og ikke mindst blomsterrigdom. Det er almindelig hortensia, Hydranga macrophylla, og syrisk rose, Hibiscus syriacus, som begge blomstrer i august–september med blomster i hvide, lyserøde, lyslilla og blålige farver.

Blomsterfarven på almindelig hortensia afhænger af den jordbund, som den vokser i. Det er både jordens pH-værdi (surhedgrad) og det tilgængelige indhold af aluminium, som er afgørende for, hvilken farvenuance en hortensias blomster vil have. Jo mere sur, jo mere blå og jo mere kalk, jo mere rød. Almindelig hortensia blomster juli–august, men der er andre hortensiaarter, som blomstrer i sensommeren, f.eks. havehortensia, Hydranga paniculata. Hvis man vil plante hortensia kan man overveje at vælge nogle af de ny hårdføre hortensiasorter.

Syrisk rose er en løvfældende busk, der kan blive flere meter høj og næsten lige så bred, hvis den står et lunt sted, hvor den kan overvintre uden at blive frostskadet. Den trives bedst på en let og nogenlunde tør jord. Der findes en lang række sorter i forskellige farver. Nogle sorter med fyldte blomster kan have problemer med at spring ud i koldt og fugtigt vejr, som det kan blive i september.

Sommerblomster i alle regnbuens farver

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Måske skal man lade nogle af sommerblomsterne få lov til at sætte frø, så man kan høste til at så næste forår. Men man får kun planter, som ligner dem i år, hvis det er en frøfast sort – planter tiltrukket fra F1 frø giver højst sandsynligvis ikke planter med lige så flotte blade og blomster.

Efterårsstauder tager over

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står fuldt udsprungne i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til, at det ikke bliver regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks, hvis ikke meldugen allerede har gjort det. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret. Og georginerne, eller dahlia om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt.

Planlæg nyt til staudebedene

Med den dejlige fugtige jord er det fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes. Men det er kun stauder i potter, man skal overveje at begynde at plante nu. Deling af stauder og omplantning er det sikrest at vente med til først i september. Vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Når jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne skvalderkål, mælkebøtter, senegræs osv.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker og filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække. Det er fint at gøre det nu, når vi har fået en god gang regn, da hækplanterne helst ikke skal være stressede af vandmangel, når de skal hele så mange snitflader på en gang. Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet, bla. fjerne flerårigt ukrudt. Løvfældende hække plantes først sidst i oktober til først i november.

Tomaterne sprækker

Den megen regn oven på en tør periode får tomaterne på friland til at sprække på stribe, og der udvikles meget hurtigt råd i revnerne. Det gælder derfor om at plukke og bruge dem hurtigt. De kan skives og nedfryses til senere brug. Men man får et meget mere spændende produkt ud af det, hvis man lægger dem i glas med krydderurter og bager dem i ovnen – se Camilla Plums artikel Gem tomaterne på glas

Hvepse og søde sager

Gedehamsene (hvepse) er der rigtigt mange af i år, og de går i øjeblikket efter de søde sager og de kan opleves som et stort problem. Men om et par uger er det ovre, og indtil da gælder det om at bevare roen og se efter på syltetøjsmaden og i saftevandet, inden man spiser og drikker. Små børn skal ikke have søde sager med ud på egen hånd lige i øjeblikket. Hæng evt. en flaske sød saft op i et træ langt væk fra spisepladsen, så den kan tiltrække hvepsene, som oftest drukner i den søde drik.

Hvis man har blommer, så er det her, at hvepsene er lige nu, så pas på, når der plukkes, de sidder nogle gange helt inde i blommerne, som de har suget helt hule.

Hvis man overhovedet kan forliges med gedehamsene, så lad dem leve i fred. Det er nyttige insekter, som man ser flyve mellem kålplanter og blade på jagt efter dyrisk føde til deres larver i form af kålsommerfuglens æg og larver. Det er kun her sidst på sommeren, at de begynder at gå efter søde sager.

Det er når efteråret er på vej, at hvepse kan opleves som aggressive, hvilket skyldes at deres liv ændres i takt med at hvepseboet er ved at lukke ned for vinteren, og de forlader det. Det drejer sig kun om få uger, så er deres liv slut. Kun de befrugtede hunner overlever vinteren.

Læs mere om gedehamse og deres adfærd i denne artikel på netstedet Danmarks Biavlerforening.

Nedbør i kaskader vælter planterne

I flere uger har vi nu fået væsentlig mere nedbør end der er fordampet fra jord og planter, så efterhånden er jorden god våd, og planterne formelig strutter af spændstighed og velvære. I den sidste uge er der faldet masser af regn de fleste steder – målestationerne landet melder om 30–66 mm. Desværre er meget af det ikke kommet som stille regn, men derimod i tordenbyger og kaskadeagtige regnbyger. Det har betydet væltede planter, og nysået jord, der er blevet klasket helt sammen, så frøene mangler ilt til spiringen.

Opbinding er nødvendig

Det ser ikke altid lige pænt ud, når man binder planter op, så ofte lader man to og fem være lige og lader være med at binde op. Det fortryder man bittert, når regn eller blæst har har væltet georginer og andre høje planter ned ud over de andre planter, når aspargesplanterne ligger knækket af helt nede ved roden og ikke kan samle næring til næste års vækst, for nu bare at nævne et par eksempler. Eller man har brugt for tynde eller halvrådne opbindingspinde, og de knækker under vægten af mange kilo tomater.

I bedste fald kan man samle planterne op og få dem bundet op. I værste fald er planterne helt eller delvis knækkede. Eller der går bare få dage og skuddene på de nedliggende stængler begynder at vokse lodret op, hvilket gør planterne meget lidt pæne, når de endelig bliver bundet op.

Derfor er det en god ide at tænke fremad og vurdere, hvad der bliver højt eller har bløde stængler og let vælter i de kommende uger og måneder.

Grene med mange kilo frugt

Æbler og pærer vokser lige nu rigtigt hurtigt, og det betyder at der kommer mange kilo ekstra vægt på de enkelte grene på frugttræerne. Måske mere end de kan bære, så der er risiko for at de knækker. Derfor er det en god ide at overveje, om der skal tyndes endnu engang, eller der er grene, som kræver understøtning. Hvis man vælger understøtning, skal den være virkelig solid, da det først for alvor går galt, hvis en understøttet tung gren falder ned med al vægten i et hug.

Råd i kålhoveder

Kållarvers gnav er ikke det eneste, som kan ødelægge kålhoveder. Hvis der er larve- eller snegleangreb med en masse af deres ekskrementer inde mellem bladene, kan det give grobund for rådangreb. Pludselig kan man lugte rådden kål – og så er det slemt og næsten for sent at redde et stort og flot kålhoved. Det eneste man kan gøre er at fjerne alle de rådne blade, indtil man kommer ind til et frisk hoved. Når bladene fjernes, giver det luft omkring kålhovedet. Det er også en god ide at skylle hovedet og bladene grundigt for »snask«, så der ikke kommer nye rådangreb.

Det er oftest spidskål og savoykål, det går ud over, men hold også øje med hvidkål og rødkål. Det er virkelig ærgerligt at miste et stort kålhovede på den måde. Det er derfor en god ide at checke for begyndende råd samtidig med, at man leder efter kållarver på bladene.

Georgineudstilling på Blomstergården

Hvis du er til georginer, så kan det være en god ide at se forbi Blomstergården mellem Viborg og Røddingi weekenden den 26. og 27. august. Her holder Blomstergårdens Venner for 10. gang georgineudstilling. I haven er der udplantet 3000 georginer af ca. 500 sorter. Bl.a. en samling af georginer, som er tiltrukket af en østrigsk gartner, og mange af disse georginer vises for første gang i Danmark.