Havenyt uge 33, 2006

Så fik vejret en anden lyd – vi har fået og får masser af regn. Før sukkede vi over hedebølge og for tør jord, nu sukker vi over regn og blæst og problemer med at få plukket blommer, bønner, majs, tomater og alt det andet, som skal plukkes, når et er tilpas moden til at spise, sylte og fryse ned eller måske tørre.

Den fugtige jord giver dog også udsigt til igen at kunne plante og så og få taget kartoflerne op – men det kræver, at vi først får tørvejr. Lige foreløbig behøver vi dog ikke at være bange for, at det hele drukner i regn. Jorden er kun mættet med vand i det øverste lag. Vandbalancen, som er forskellen på sæsonens nedbør minus fordampningen, er stadig i et stort minus.

Vandbalancen lige nu

Det har den sidste uge givet masser af regn, og det fortsætter i denne uge. I sidste uge fik man de fleste steder 40–50 mm, mest på Bornbolm med 65 mm og mindst helt oppe ved Skagen med 15–20 mm. Og så var der lige Nordvestfyn med 143 mm. Vi oplever det som rigelige mængder, men faktisk er vandbalancen stadig i et kæmpeminus de fleste steder, selv når prognosen for nedbør i uge 33 medregnes. Hvis man har en privat brønd, hvor man pumper vand op fra til vanding, er der sikkert mange, som har opdaget, at der er meget lidt vand i brønden.

Men lige nu er der vand til planterne i rodzonen, og det er det vigtigste. Men hvis sommervejret kommer tilbage med fornyet styrke, er vandmanglen der hurtigt igen.

På Planteinfo.dk under Vand /Vandbalance pr. uge/ kan du gå ind og se vandbalancen gennem sommeren i dit eget lokalområde ved at klikke på dit lokalområde på kortet, som du får frem ved at klikke på ordet NY i højre side.

Vigtigt at få kartoflerne op

Hvis man ikke allerede har taget kartoflerne op, er det en god ide at få det gjort, så snart jorden igen er tør nok til det. I år er det ikke kartoffelskimmel, som har fået kartoflerne til at visne ned, men tørken. Inden kartofler tages op, skal de have en periode på ca. 3 uger, hvor de kan danne et robust lag skind, så de er i stand til at holde sig efter optagning. I de fleste haver har kartoflerne været visnet ned i flere uger.

Netop den tidlige nedvisning på grund af tørke og nu efterfulgt af masser af vand i jorden, gør det ekstra aktuelt at få dem taget hurtigt op. Denne kombination, som har givet få og små kartofler kan få kartoffelplanten til at danne en masse små nye kartofler, som bliver på størrelse med nipsenålshoveder og op til hasselnøddestørrelse. Kraften hertil tages fra de allerede dannede knolde, da toppen jo er visnet ned og ikke kan skaffe energi fra fotosyntese.

Vi kan også fra nu af risikere, at jorden bare bliver mere og mere våd. De skal tages op en dag med sol og gerne blæst, så de hurtigt kan tørres ude i solen. Bortset fra denne lyntørring, må kartofler ikke opbevares i lys, da de så bliver grønne og kommer til at indeholde solanin, som kan give mavesmerter ved indtagelse.

Så efterafgrøde

Med den fugtigvarme jord er vigtigt at få sået efterafgrøde på de ledige bede og jordstykker, da plantenæringsstofferne ellers transporteres med regnvandet ned og videre ud i havet, hvor det vil være med til at øge algevæksten og dermed give iltsvind.

Inden man sår efterafgrøde i alle de ledige arealer, bla. der hvor man har taget kartofler op, så overvej først, om noget af arealet skal bruges til at sætte nye jordbærplanter, hvidløg i oktober og stikløg september–oktober. Eller måske skal der sås nye afgrøder til overvintring.

Det er vigtigt at så efterafgrøden nu – det haster faktisk. Men det er også vigtigt, at man får sået netop de plantearter, som vokser hurtigt og dermed kan optage de mange næringssalte, som vil blive frigivet de næste måneder i den lune sensommerjord. Gode plantearter til efterafgrøde den næste uges tid er havre, honningurt og vintervikke. Efter den 10. september er det bedre at så rug og vintervikke til overvintring. Læs mere i artiklen »Efterafgrøde«

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede. Har du kun små bede, som skal tilsås, er det lettest bare at købe en færdig blanding, f.eks. Specialblandingen til efterafgrøde fra Dæhnfeldt, som fås de fleste steder, hvor der sælges frø. Den Økologiske Have i Odder har også en tilsvarende god efterafgrødeblanding. Både Den Økologiske Have. Trifolium Frø og Solsikken har et stort udvalg i grøngødningsfrø. Find forhandlerne i Forhandlerguiden

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok.

Såning af efterafgrøden

Løsn jorden, inden der sås efterafgrøde. Frøene bredsås i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til, f.eks. med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. Ovenstående sorter kan sås en uge ind i september.

Ny græsplæne ved såning eller rullegræs

Regnen har givet dejlig fugtig jord og dermed mulighed for at begynde at anlægge en ny græsplæne. Det er lidt tidligere i august,end man normalt vil så, da en varm og tør måned stadig er en mulighed, og vandbalncen er i et stort minus. Men på den anden side er jorden fugtig, så har man alllerede gjort forarbejdet, kan man skynde sig at så, mens der stadig kommer daglige regnbyger. Er jorden ikke klargjort, må man vente til regnen holder op, og jorden igen er god at bearbejde og kan tåle færdsel i større stil. Og der er god tid endnu, da græs kan sås til et stykke ind i september.

Græsplænefrø skal spire, mens jorden er varm og porøs. Kraftig regn kan klaske den nysåede jord helt sammen, og dannes der skorpe, og så har de fremspirende kimplanter svært ved at trænge igennem. Det er derfor heller ikke nogen god ide at vande en nysået græsplæne. De år jorden er tør, bør den grundvandes inden klargøring af jorden og såning.

Man kan også vælge at købe græsplænen i ruller. Det er nemt, men kræver samme grundige forberedelse af jorden som ved såning, og desuden pasning med vanding indtil græsset er groet fast. Det er selvfølgelig dyrere, men til gengæld får man hurtigt en græsplæne, og man undgår den meget lange periode ved den såede græsplæne, hvor man ikke må færdes på arealet.

Dejlige blommer – men med råd og skadedyr

De første blommer, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er ved at modne. Blommerne er dejlige søde, men pas på: de først modnende blommer er næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man begynder at lede efter de første modne blommer støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med, og hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Et ekstra stort problem i år i både mirabeller og blommer er de mange gedehamse, som populært kaldes hvepse. Vi kan kun håbe at antallet reduceres af det dårlige vejr. Gedehamse er dog også nyttedyr, som bl.a. æder kållarver. Måske er det store antal gedehamse forklaringen på, at de også meget talrige kålsommerfugle i år ikke har betydet, at kålbladene er blevet ædt helt.

Tørring som konserveringsmetode

Efter at fryseren holdt sit indtog i 1960’erne, har vi helt glemt den gamle metode med at tørre vore afgrøder, så de kan holde sig. Dengang, da man stadig brugte brændekomfur, kunne man bruge eftervarmen til at tørre æbler og blommer i ovnen og hænge æbleringe til tørre i komfurkrogen eller over kakkelovnen. Idag har vi brændeovne, og de fleste bageovne kan indstilles på 50° C, så her er det muligt at tørre f.eks. æbler. Udenfor er det kun i de allervarmeste perioder, at man med held kan tørre krydderurter og teurter. Kommer der fugtige perioder risikerer man at bladene begynder at mugne, især hvis man har lavet bundterne for store, eller urterne har et stort vandindhold. Brændenælder til te tørrer meget hurtigt, mens f.eks. citronhestemynte er længere tid om at tørre.

I tidsskriftet Praktisk Økologi 5/2004 har der været bragt en artikel om tørring af frugter, grønsager og krydderurter, bl.a. i tørreapparat.

Hvis man vil tørre sine frugter og urter, er der med det ustabile danske klima en god ide at overveje, om man skal investere i et elektrisk tørreapparat, så man er sikker på en hurtig og effektiv tørring ved den rigtige temperatur, så både farve, duft og smag bevares bedst muligt. Urter skal tørres uden direkte sol og helst mørkt og ved maksimalt 40° C. Hvis man har mange tomater, kan man med et tørreapparat også lave sine egne tørrede tomatskiver.

Man skal regne med et elforbrug på 7–9 kr for at tørre ti bakker med f.eks. pebermynteblade. Tørreapparater med ekstra tørrebakker koster ca. 1500 kr og forhandles bla. af Dansk Hjemmeproduktion.

Hold øje med angreb af gul monilia

Det er vigtigt at holde et vågent øje også med æbler og pærer, da de kan også angribes af gul monilia, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Og efterladte frugtmumier overvintrer og smitter næste år de ny æbler.

Så til efterårsbrug

Har man ledige jord, kan man stadig nå at så spinat, spinatbede, almindelig rucola, vinterportulak og vårsalat. Noget af det kan man nå at høste blade af i efteråret, men ellers er der friske blade til foråret, hvis ikke vinteren bliver meget hård. Radise og japanræddike kan man nå at så til høst i efteråret.

Så kål til overvintring

Har man lyst til at gøre lidt ekstra ud af at få tidlige kål næste forår fra sidst i maj, så skal planterne forkultiveres nu. Det er ikke muligt i Danmark at købe de specille kålsorter, som man i England bruger til dette. Man kan dog fint bruge tidlige sorter af spidskål og desuden afprøve sommerhvidkål. Det er vigtigt at dække dem med fiberdug, så kållarverne ikke får adgang til de små planter. De forkultives i 8–10 cm potter. Vinteren over nedgraves de i jorden i drivhus eller drivbænk, og i frostperioder dækkes planterne med fiberdug.

Tomater, knibning og udluftning

De sidste par år er mange frilandstomater gået til i kartoffelskimmel, og mange har sikkert opgivet tomater på friland af samme grund. Men i år er der igen jackpot med masser af flotte modne tomater på friland. På friland er det en god ide at overveje at knibe topskud af, så der ikke dannes flere tomater, som ikke når at modne. Medmindre man vil kunne høste grønne tomater.

I drivhuset er det vigtigt at undgå fugtighed på planterne, så selv om det er køligt, skal man ikke lukke for al udluftning om natten. Faktisk tager planterne mindre skade af kulde end af våde blade, som kan give grobund for bl.a. gråskimmel.

Man kan skabe mere luft om planterne ved at fjerne bladene nedenfor afhøstede klaser, og gennemgå dem for evt. sideskud, som ikke er blevet knebet af i tide. Hvis vi får et varmt efterår er det endnu lidt for tidligt at stoppe frugtsætningen. Især de små tomatersorter modner ofte fint sent om efteråret.

Marked i Den Økologiske Have i Odder

På søndag er der det årlige marked i Den Økologiske Have i Odder. Her er der både masser af markedsstemning med boder, gøgl for børn og musik. Men også mulighed for at komme på flere forskellige rundvisninger i den store have – der er forskellige temaer. Den Økologiske Have er Nordens største økologiske besøgshave med sine 10 ha. Her er forskellige temahaver med både prydhave, nyttehaver, bigård, kompostplads, drivhuse osv. Desuden er der forskellige husdyr. Den Økologiske Have er i øvrigt blevet etableret af Landsforeningen Praktisk Økologi, men den er nu en selvejende institution.

Garden Living Fair i Hillerød

I 2004 blev Garden Living Fair afholdt for første gang. Garden Living Fair åbnes fredag formiddag for tredje år i træk og slutter først søndag kl. 18. Udstillingen afholdes i meget smukke omgivelser i Frederiksborg Slotshave. Det er en udendørs udstilling med focus på haveliv med smukke inspirationshaver, livskvalitet og livsstil i forbindelse med familiens udeliv i Danmark. På udstillingen kan man se blomster- og havekunst kombineret med planter, grøntsager, kulinariske specialiteter, vin, øl, brugskunst og indretning.