Havenyt uge 26, 2006

Haverne er frodige og grønne og ind imellem føler man næsten, at man drukner i grøn frodighed. Hækklipning giver trillebør på trillebør. Græsplæne skal klippes tit, hvis den skal se nyslået ud. Lugekurven fyldes lynhurtigt med saftige grønne planter til kompostbunken. Og det gælder om at hænge i, for ukrudtsarter som mælder og sort natskygge sætter hurtigt et stort rodnet, som kan være svært at få med op – uden at blomster og grønsager kommer samme vej i den fugtige jord.

Selv om der skal hakkes og luges, så er det vigtigt også at nå at se alt det smukke i den frodige have. De blomstrende roser og klematid, de gule natlys, der springer ud i skumringen, de frodige kål, væksthastigheden fra blomst til høstklar squash, se zittauerløgene svulme og vokse, trække det første bundt nye gulerødder. Haven er utrolig dejlig – selv når det regner og blæser. Og det sidste slipper vi nok ikke for i denne uge.

Dagslængden på retur

Vi har nu passeret midsommer, og dagene begynder igen at blive kortere. Lige nu er det ikke noget, vi lægger ret meget mærke til, for det er lyst, når vi står op og langt ud på aftenen.

Men nogle planter registrerer de kortere dage. Spiseløgene f.eks. standser væksten, når dagene begynder at blive kortere, og fra nu af udvikler de kun løgene med det bladareal, de nu har.

Daglængden er som sagt ikke det, der optager os mest lige nu. Det er udsigten til sommerferie – enten med masser af tid til have eller problemer med at få den passet, hvis vi skal afsted på ferie.

Den frodige køkkenhave

De frodige kartofler er lidt et problem, da toppen har det med at dejse omkuld ud over gange, nyspirede bønnerækker og ind over jordbærrækker. Løsningen er at sætte ris op til at holde dem på »egen grund«.

De store kålblade er et helt kapitel for sig, de er næsten ikke til at blive træt af at se på i modlys, hvor man kan se strukturen i bladene. Og det er fantastisk at følge, når hovedet begynder at blive dannet og vokser dag for dag. Tidligt udplantede sommerhvidkål og spidskål har allerede små hoveder på størrelse med børnenæver.

Salat er der masser af nu. Vil man have store lækre salathoveder, skal de have plads i rækken til at udvikles. Sprød salat kræver også at salatplanterne har masser af vand – de har kun rødder i de øverste 15–20 cm af jorden, så her skal vandes i tørt og varmt vejr.

Dilden er på vej i blomst, så næste hold bladdild skal gerne være på vej, for snart er der kun blomsterskærme til glæde for insekterne. Og til glæde for os, da de skærmblomstrende planter tiltrækkker store mængder svirrefluer og snyltehvepse, som lægger deres æg i bladlusene eller bladlusekolonierne rundt om i haven. Deres larver æder bladlus i stor stil.

Varmen har virkelig sat gang i majs, frilandstomater, drueagurker, squash og vintergræskar. Når squash og vintergræskar er blevet til store gode planter, er der ikke længere behov for at fjerne blomsteranlæggene. Når planterne er kraftige og en halv meter i diamater er de store nok til at begynde bruge energi på at sætte frugter. Samme filosofi som ved chiliplanter: der skal være en god stor plante, hvis den skal kunne lave mere end nogle få frugter.

Jordbærrene giver i år et godt udbytte, og indtil nu har der ikke været ret mange rådne bær, Men til gengæld problemer med at holde dem forsynet med nok vand til bærdannelsen. Den fortsatte udsigt til sol og varme igen fra midt på ugen betyder at det også i år nok er et minimalt problem. Til gengæld skal der sørges for, at planterne ikke mangler vand.

Vandbalancen er i minus

Ved indgangen til uge 26 var der landet over et vandunderskud på ca. 90 mm. Vandbalancen er summen af daglig nedbør minus potentiel fordampning fra 1. marts til dato.

Regnen først på ugen vil de fleste steder ikke være nok til at udligne det – kun hvor der kommer næsten skybrud eller masser af tordenbyger. Og fra midt på ugen får vi igen tørt vejr med sol og varme. Hvis man ikke har fået masser af regn, er det måske tid til at grundvande køkkenhaven og ikke mindst jordbær og hindbær. Ikke mindst hvis man er på vej på ferie og ikke kan holde øje med, hvornår det bliver nødvendigt at vande.

Man kalder det en grundvanding, når man tilfører 30 mm. Så der skal flere til, hvis man skal udligne vandunderskuddet, som i øvrigt nemt kan være større, hvis der er mange store træer, som drikker med.

Et sikkert tegn på, at vandbalancen er ved at være for meget til den tørre side, er, at bladene på kål og rodfrugter som f.eks. rødbeder sover midt på dagen.

Skimmelvejr

Man har konstateret det første angreb af kartoffelskimmel lige midt i Danmarks kartoffelkammer i Midtjylland. Og netop varme dage med høj luftfugtighed, som vi har her ved starten af uge 26, giver en høj risiko for at kartoflerne inficeres af kartoffelskimmelsvampe. Man kan følge varsling mod kartoffelskimmel på
Skimmelvejr på Planteinfo.dk. Hvis man får kartoffelskimmel i haven, kan man ikke gøre andet end at fjerne toppen, inden der kommer regn, som kan vaske sporerne ned til kartoffelknoldene, så de angribes og ødelægges. Normalt sker det dog først et stykke ind i juli, og nogle år slet ikke. Også tomater afgribes af kartoffelskimmel.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med naboen om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie. Ikke mindst hvis man har fået godt med regn, så jorden er fugtig. Her fjerner man ukrudtet inden ferien, løsner jorden og jorddækker. Har man ikke andet jorddækkemateriale, kan man bruge aviser, som man vander efter udlægning, så de får god jordkontakt og ikke blæser væk. Dæk evt. lidt jord ovenpå.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Krukker i ferien

Et særligt problem i ferien er alle de potter og krukker, mange haveejere får plantet til i maj og juni. Og hvis man ikke skal på ferie, så er det jo også bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller en terrasse. Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en evt. ferie. Bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme mængde potteudskejelser og forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, mens de vandes.

Hvis man ikke har den mulighed eller en tålmodig sjæl, som gider vande de mange potter, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Hvis de ikke har huller i bunden, så kan man efter en regnrig periode komme hjem til druknede planter. Men tørke plejer trods alt at være modstanderen. Det gælder derfor om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem, sørge for undervanding – f.eks. ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden – det giver problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdel af pottens højde.

En anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som hjemvendte ferierende med nedvisnede potter er kunder til.

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er vårsalat, havrerod og stedmoderblomst.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre.

Havrerodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv.

Kållarver og netoverdækning

Desværre er de første kållarver allerede på færde. Netop som hovedkålene skal til at begynde at danne hoved, kommer de små hvidlige og grønlige kållarver. De er svære at fjerne, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte dannelsen af kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse, hvis regnen ikke opløser og skyller dem bort.

Så det er en god ide allerede nu at se både efter de æg, som kålsommerfuglene lægger på kålbladene og larverne og få fjernet dem.

En anden mulighed er at overdække kålene med et net, som er med så små masker, at sommerfuglene ikke kan komme igennem, men som til gengæld er så åbent, at luften kan cirkulere. Fiberdug er en dårlig løsning midt på sommeren, da høj luftfugtighed og varme man give rådangreb, og kålen trives dårligere under varme forhold. Et godt net er Bionet, som desuden kan holde i flere år. Maskerne i insektnet må højst være 1,6 mm for at beskytte mod kålflue og højst 1,2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen, mens der mod kålsommerfugle kan være væsentlig støre masker, men det er jo nemmest at have insektnet, som kan bruges mod alle slags insekter i på forskellige afgrøder.

Især ved dyrkning af broccoli og blomkål er det en god ide at overdække med net, da larver inde i hovederne ikke er særligt befordrende for appetitten, når de dukker op ved middagsbordet. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne evt. larver, da nyttedyrene jo også holdes ude, så evt. larver er fredet og har frit spillerum.

For mange æbler på træerne

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Men hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Hvis dette er målet, skal man til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet, ved at være i gang. Det kender alle haveejere godt, især når æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter, nogle år med godt med blæsevejr afsluttes det i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Hvis de alle udvikles, bliver der mange små æbler og pærer. Det er derfor en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.