Havenyt uge 22, 2006

Pinsedagene ligger i år ved indgangen til sommeren, og vi drømmer sikkert alle om nogle varme og solrige sommerdage med pinsefrokost i den grønne skov eller i haven, som lige nu er frodig grøn og med masser af farverige sommerstauder, blomtrende krukker og buske.

Men det har unægteligt været ret svært at føle, at sommeren var på vej i den forløbne uge, når man skulle have flere lag tøj og hue på under havearbejdet og jævnligt måtte søge ly for hidsige regnbyger, nogle steder endda med hagl. Så det kan kun bliver bedre. Og det ser det så heldigvis ud til, at det gør.

Sidst på ugen er der i meterolog jargon en ret sikker udsigt for, at det bliver tørt vejr og varmere. Måske når vi helt op på 20°. Desværre er nattetemperaturerne stadig kun 5–10° C. Men lige nu tyder det på, at det bliver nogle gode pinsedage.

Der er sikkert mange, som har planer om at bruge noget af pinsen, om ikke den hele, til at plante, så og anlægge nye bede eller opholdssteder i haven. Hvad der bliver mulighed for, afhænger helt af vejrets udvikling i løbet af pinsen, og ikke mindst langtidsvejrudsigten på det tidspunkt. Måske kan vi begynde at plante alle de varmekrævende planter ud på friland, og måske med lidt snydetricks så et par rækker tidlige bønner.

Planterne har brug for varme

Regnen og den fugtige jord får haven til at se frodig og grøn ud. Men de fleste planter vokser ikke ret meget, når det er så koldt. Undtagelsen er løgene, som virkelig kan lide køligt og fugtigt vejr.

Det kolde vejr har betydet at jordtemperaturen ikke er steget i flere uger. Lige nu ligger den ifølge Planteinfo.dk mellem 10 og 13 ° C. Faktisk er den stort set lige så lav som først i maj måned.

Vi behøver virkelig varme for, at både vi mennesker og planterne skal få sommerfornemmelser. Når varmen kommer, vil der komme virkelig gang i plantevæksten, da der jo er så rigeligt med vand i jorden lige nu.

Se op og nyd de blomstrende haver

Det er en travl tid i haven, der skal sås, plantes og ikke mindst luges, når først der både er væde og varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske tid. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver. Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i planteskolerne af det, de har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter. Man skal ikke altid lade sig nøje med hyldevarer.

Se rosenbladene efter for larver

De flotte roser bliver aldrig så perfekte som i drømmene og set på afstand i andres haver. Med det indtil nu ret kølige vejr har vi heldigvis endnu iikke set ret meget til bladlusene. Derimod er der masser af larver i gang med at æde af rosenbladene, så de kommer til at se mildest talt lasede ud. Larverne finder du inde i de blade, som er sammenrullede – det er larver af rosenbladhvepse. Så god jagt.

Udplantning inden Grundlovsdag

Udplantningsplanterne har haft gode betingelser for at komme godt i gang – hvis ikke blæsten har haft alt for frit løb, hvor de står. Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt.

Sen udplantning og porremøl

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger. Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne. Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Forspiring af bønner og opvarmning af jorden

Bønner skal have en jordtemperatur på 14° C for at spire tilfredsstillende, og det er den ikke endnu, så der kan ikke sås bønner direkte i jorden nu. Hvis man er utålmodig og vil gøre en ekstra indsats for hurtig at få en række tidlige bønner, kan man overdække jorden med klar plast, så den bliver varmet op, og når den er ved at være varm sidst på ugen, når solen kommer, kan man så forspirede bønnerne. Efter »såning« af de forspirede bønner, skal plasten ikke over igen permanent, da jorden kan blive for varm til bønnerne. Men de første døgn kan man evt. dække over om natten for at holde lidt på varmen, og først fjerne den lidt op af formiddagen, når jorden er lunet lidt op.

Bønner bør ikke som ærter lægges i blød inden såning. De skal derimod kun lægges fugtig ved 100% luftfugtighed. Det gør man ved at gennemfugte et gammelt stykke stof (bemærk, de farvede bønner kan smitte af) – en fiberkarklud eller et viskestykke er fine. Herpå lægger man bønner ud og ruller det sammen og lægger det i en plastpose, indtil man lige nøjagtig kan se bønnespiren titte frem – det tager ca. 2 døgn. På den måde undgår man også manglende planter i rækkerne, så det er også en udmærket metode til såning senere. Det er vigtigt, at man ikke vander efter såningen, men kun dækker med fugtig jord. Lige nu er jorden fugtig nok, men ellers bør rillerne vandes og trække en halv dags tid inden såning – det er især vigtigt på lerjord.

Bønner er andet end grønne buskbønner. De kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner. Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne bønnefrø, som koges og spises. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør så hurtigt som jordtemperaturen tillader det.

Stangbønner bliver 2–3 meter høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner og borlottobønner.

Tomater, agurker og spansk peber i drivhuset

Jordtemperaturen er afgørende, når man planter ud i drivhuset, og i år har den været meget længe om at blive lun. Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden. Drivhusjorden vil med varmere vejr og sol blive lun nok til at tomaterne kan plantes ud. Heldigvis har det kølige vejr også holdt dem lidt tilbage i udviklingen. De skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse.

Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor, så her kniber det stadig med at jorden er varm nok, og nattemperaturerne er også fortsat lave, så agurkplanterne ikke har haft det ret godt, hvis de har stået døgnet rundt i drivhuset. Spansk peber og chili er det også en god ide at lade stå en uge endnu i pottene. Spansk peber og chili kan også dyrkes i store 8–10 liter potter, så de evt. kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus.

Udplantning af majs, selleri og squash

Faren for frost er de fleste steder ved at være minimal, og med udsigt til lunere vejr sidst på ugen, kan man begynde at tænke på at plante frostfølsomme planter som majs, selleri og squash ud. Disse planter står som regel i potter og kan derfor plantes ud, selv om solen skinner, men det er en god ide at stille planterne udenfor drivhuset et par dage med lunt og stille vejr, så de kan blive vænnet lidt til det udendørs klima, inden de plantes ud. Check langtidsvejrudsigten for evt. udsigt til nattefrost, inden de plantes ud. Det er altid en god ide at vente med disse planter, til både jord og luft er varm nok.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35° C. Man kan evt. forspire som ved bønner. Man kan også nå at så majs, men man skal så vælge en meget tidlig sort, for at man kan være sikker på, at kolberne når at blive spiseklare. Direkte såning kan slå fejl i en kold sommer, så her kan man også vælge den sikre forspiring ved 20–25° indenfor og så plante ud senere.

Tomater bør ikke plantes ud på friland før jorden føles lun – minimum 14° C – og der er udsigt til lune dage. Hvis man har drivhus er det ofte en god ide at lade de udendørs tomater stå her en ekstra uge i store potter.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr, men det problem er der ikke lige nu, så det er optimalt at så vintergulerødder nu.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne står i lange lige rækker og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne. Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.