Maj måned er byttet om i år. Først varmt og tørt, så koldt og vådt. Regnen er vi til gengæld glade for, og heldigvis er langt de fleste af planterne i haven tilpasset det danske klima, og de vokser faktisk meget bedre nu end i starten af maj. Så hvis vi affandt os med disse planter og ikke havde tilbøjeligheder til at synes, at tomater, bønner, majs, basilikum, squash og agurker er noget af det bedste at dyrke i haven, så var der slet ingen problemer med en masse varmekrævende udplantningsplanter i venteposition i potter, som hastig bliver lige små nok. Derimod stortrives kartofler, løg og alle de fremspirende rodfrugter og ærter. Staudegrønsager som asparges, rabarber og jordskok kan også lide det fugtige vejr.
Vejret forhindrer heller ikke, at sommerstauderne er ved at begynde at indtage haven. Engblommer og engkabbelejer står med yndige gule blomster, de flotte haveiris findes i mange farver, liljekonvallerne er ved at springe ud, akelejernes store knopper er ved at vise farve, og skovvalmuerne afslører med de smukke gule blomster, at de er i stand til at etablere sig næsten hvorsomhelst. De yndige gule og hvide lærkesporer med det fine løv har samme tendens, men de er ulig lettere at fjerne end skovvalmuens rod. Og så er der den smukke hjerteblomst med hjerter på rad og række.
De hvide og lilla syren sender er parfumerede sender tåger ud over landskab og haver, og har man azalea i haven, er der en udpræget sødlig duft. En enkelt kæmpebuket syrener kan give forårsduft til hele huset.
Det lidt kølige og fugtigte majvejr har til gengæld den fordel, at man stadig kan nå at anlægge nye bede og plante nye stauder. Jo længere hen i maj, man kommer med plantningen, jo mere skal man være indstillet på, at man skal vande efter plantningen. Men det er jo lige nu, at man får øje på alle de dejlige stauder, man ikke har i sin have, når man ser dem i blomst i naboers og venners haver, eller når man besøger planteskoler, parker og besøgshaver.
Inden man køber, er det dog altid en god ide at overveje, hvilke forhold planten skal have for at trives, og om man kan tilbyde de rette forhold i haven. Ofte er det bedst at gå den anden vej rundt og se på stedet og så finde en dejlig plante, som vil kunne trives på den ledige plads. Brug flittigt diverse staudebøger, eller spørg på planteskolen efter planter til sol, skygge, halvskygge og om deres krav til jordbund. Ofte er der på planteskiltet signaturer herfor. En plante, som plantes under forkerte forhold, vil aldrig bliver stor, flot og frodig. Og den vil slet ikke kunne leve op til det glansbillede, der er på planteskiltet og inde i vore hoveder.
Jorden er dejlig fugtig, så har man nogle frøposer liggende med sommerblomster, der kan sås direkte på friland, så er det bare med at finde et tidspunkt mellem bygerne, hvor jorden ikke er alt for våd.
Det kølige majvejr med regn er godt plantevejr, så det kan være fristende at plante sommerblomster. Hvis man bor på frostudsatte steder, er det stadig en god ide at vente til først i juni. Sommerblomster er sarte planter, og hvis man planter et sted med megen vind, lider de let overlast, så det kan også være grund til at vente til mere milde vinde og vejr. Hvis man selv har forkultiveret sommerblomsterne, kan de være så store i potter og bakker, at de er nødt til at blive plantet ud nu.
Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.
Inden man køber og planter, så husk, at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.
Mens det kølige vejr forhindrer, at vi kan udplante de mere varmekrævende arter, så er vejrudsigten med overskyet vejr med regnbyger sidst på ugen ideel til at få udplantet kål, porrer og løg på friland. Måske den sidste rigtige gode chance, inden sommervejret sætter ind.
Selv om man planter i regnvejr eller der er udsigt til regnbyger, så skal jorden vandes lidt lige ind omkring rødderne efter plantning, da det er vigtigt, at rødderne får god jordkontakt med det samme.
Det kolde vejr har fået spiringen af de såede krydderurter og rodfrugter på friland til at være en langsommelig affære, alt imens ukrudtet spirer lystigt. Og det kan være svært at se, hvilke kimplanter, der er persille og gulerod, hvis man ikke er en erfaren havedyrker. Men så snart det første hold blade kommer frem, bliver det lettere.
Det er vigtigt hurtigst muligt at få fjernet ukrudtet, så det ikke tager vand og næring fra kulturplanterne. Det er ligeledes vigtigt ikke at vente alt for længe med udtynding af rodfrugter og de andre direktsåede afgrøder. De konkurrerer jo også om vand og næring. De skal dog have minimum det første hold rigtige blade, da planternes rødder ellers ikke er så godt etableret, at planterne kan tåle at naboplanter hives op.
Mens vi venter på, at det bliver varmt nok til at plante de varmekrævende planter ud på friland og så bønner og agurker, er det en god ide at forsøge at holde trit med ukrudtet, som fortsat vælter frem.
Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste 25–30 cm jord. Snart bliver løgene så store, at det er næsten umuligt at hakke og luge, uden at man får knækket noget af den skøre løgtop. Derfor er det vigtigt nu at få luget i bund i løgrækkerne.
Nattemperaturerne er mindst lige så vigtige som dagtemperaturerne, og det ser ud til, at temperaturen i drivhuset vil holde sig lige over de kriminelle 8° C for tomatplanterne – og det er der nok mange drivhusejere, som vil sætte pris på, for i de fleste drivhuse er tomatplanterne måske allerede plantet ud i plantesække eller drivhusjord, selv om jordtemperaturen nok ikke er oppe på de anbefalede 14° C. Men der er stadig grund til at være på vagt. Der loves stadig nattemperaturer ned til 5° C, og der er områder, som er særligt udsatte.
Agurk, melon, spansk peber og chili skal ikke plantes ud, førend jorden er mindst 18° varm.
Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.
Klokkeskilla – englænderne kalder den blå klokkeskilla for bluebells.
Heldigvis er det hvide ikke sne, men blomsterblade fra æbletræerne. Foto: Karna Maj
Gul lærkespore selvsår flittigt, men er meget let at hakke væk. Foto: Karna Maj
Det kan være svært at identificere de fremspirende kulturplanter, hvis man ikke kender deres udseende. Her persillerod, som vist er den mest langsomme rodfrugt til at spire. Foto: Karna Maj
Stedmoderblomsterne står flotte lige nu, så sommerblomsterne kan godt vente lidt med at blive plantet. Foto: Karna Maj
Basilikumplanter, der bliver nødt til at pottes, da vejret er for koldt til udplantning endnu. Foto: Karna Maj