Havenyt uge 19, 2006

Bøgeskoven er lysegrøn, mirabelletræerne er helt hvid af blomster, kirsebær- og blommetræerne er ved at springe ud, stikkelsbær, solbær, ribs og solstik blomstrer allerede og besøges flittigt af både honning- og humlebier. Pæretræerne har store knopper begynder at vise farve, og også hos æble vokser knopperne hastig i det lune vejr. Med udsigt til varme dage og frostfri nætter, skulle der være gode chancer for en god frugt-og bærsætning, når der ikke er fare for at frostskader under blomstringen.

De store røde tulipaner og de gule skovtulipaner og de himmelblå forglemmigej dominerer blomsterbedene og er ved tage al opmærksomheden væk fra bispehuens små sartgule, hvide eller røde blomster, som er smukke mod de nye rødlige blade.

Kend dit lokale klima i maj

Det er vigtigt at have en klar fornemmelse for, hvor stor risikoen for nattefrost er i de kommende uger på det sted, hvor man bor. Det er kun i de mildeste egne af landet, at man kan føle sig 95% sikker på, at faren for nattefrost er overstået. Man kan få nattefrost de fleste steder i landet sidst i maj og nogle steder helt ind i juni. Hvis man er ny haveejer eller ny i lokalområdet, så spørg erfarne haveejere til råds i nabolaget – se efter veldrevne haver.

Skal – skal ikke plante sommerblomster

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.

Køkkenhaven lige nu

Det spirer og gror i køkkenhaven, men det føles som om at det går meget langsomt. Især føles det som evigheder, når man venter på at rodfrugter som pastinak, skorzonerrod, persillerod og løg spirer, det tager op til tre uger. Stikløg derimod er hurtigt oppe og markerer de lige rækker med friskgrønne blade. Kartofler lagt uden plastdække er også på vej op, så fra nu af vil vi gerne undgå nattefrost. De valske bønners store saftiggrønne kimblade viser fra start, hvor deres række er. Spinatplanterne er på vej op, og er måske allerede ved at få de første rigtige blade, mens de overvintrede sætter store nye blade. Jordbærplanterne danner masser af nye grønne blade og snart springer de allerførste blomster ud. Der er nu masser af lækre rabarberstilke til både tærte, grød og kompot.

Varmen sætter virkelig gang i aspargesbedet – det vælter op med lækre, sprøde asparges i en kvalitet, som ikke kan købes i forretninger. Og under glas kan man høste de første røde radiser – husk at så et nyt hold.

Det, vi venter på lige nu er, hvornår vi kan plante kål, porrer og salat ud. Og om vi skal satse og begynde at så lidt af de varmekrævende nu, hvor jordtemperaturen er 9–12°.

Status i køkkenhaven

Det meste af køkkenhaven er nu sået til med ærter, salat, dild, persille, koriander, rodfrugter m.m. Spinat er det for sent at så nu, da den ikke når at sætte ret mange blade, inden den går i blomst, når sommeren kommer sidst i maj. Majs kan sås direkte på friland fra midten af maj, når jordtemperaturen er min. 12°, men man kan også vælge at forkultivere dem til udplantning. Bønner, squash og asier skal ikke sås før jorden er varm nok sidst i maj, men man kan overveje at forkultivere et antal planter af bønner, squash, drueagurker og vintergræskar for at få tidligere afgrøder.

Skal det såede vandes?

Vi skæver til alle de mange meter af såede rodfrugter og satte stikløg, som endnu ikke er kommet op, og hvor jorden ser mere og mere tør ud på grund af sol og en irriterende blæst. Og overvejer, om der bør vandes. Det er sikkert kun overfladen, som er tør. Prøv forsigtigt at fjerne lidt af den øverste jord og se om ikke jorden ser fugtig ud i den dybde, hvor frøene er. Hvis man har vandet rillen godt, bør der være fugtighed stadigvæk.

Det kan være en god ide at vande de satte løg, hvis jorden virker tør i rodzonen, da løg foretrækker fugtig jord i vækstperioden frem til sankthans.

Det er mere betænkeligt at vande de såede rækker, da man derved risikerer at slemme jorden så meget sammen, at der ikke er ilt tilstede, når frøene skal spire. Og når jordoverfladen tørrer op igen, danner den skorpe, som små kimplanter har svært ved at komme op igennem. Selvfølgelig kan det blive nødvendigt at vande, hvis jorden virkelig er tør, men det er sidste valg. Man skal have lidt is i maven på det punkt. Hvis man først er begyndt at vande såede riller, så er det en god ide om aftenen lige at bruse jorden over ganske let, så skorpen opblødes. og kimplanterne får mulighed for at bryde igennem i løbet af natten.

Hvis der skal vandes, er nummer et at gøre det med forstøvning, som ikke giver skorpe som efter en vandkande eller en almindelig firkantvander. Sådan en forstøvning kan man opnå med en type flade slanger, som kan lægges med hullerne opad, så vandet forstøves op i en god meters højde og falder som finregn. Hos Gardena kaldes det en sprinklerslange, men typen findes også i andre mærker.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

I følge kalenderen er det udplantningstid for kål, porre, salat og løg – og det samme indtryk får man, når man ser stativerne bugne af udplantningsplanter foran både supermarkeder og i havecentre. Selleri skal vente til risikoen for nattefrost lokalt er ovre.

Men varmt solskin og blæst er ikke ligefrem udplantningvejr. Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Og gerne med regn eller regnbyger. Og det er jo ikke ligefrem det denne uge lover. Det en god ide i ventetiden at få planterne godt afhærdet inden udplantning.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Plantebuer med fiberdug kan man plante ud under, selv om det blæser lidt. Hvis solen skinner bør der de første dage lægges to lag fiberdug over, så der bliver lidt skygge.

Porre- og løgplanter kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække med fiberdug. Ikke mindst forkultiverede løg har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Plantetips

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn. Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter måske 30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål og kan man høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes i august, og hvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er den mest almindelige. Men det kan også være en god ide at plante en sommer- eller efterårsporre, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Bønner skal sås i min. 14° varm jord

Vi holder meget af gamle haveråd, men de passer bare ikke altid. I år kunne man godt have lyst til at følge det gamle haveråd med at så bønner, når kirsebærtræerne blomstrer.

Bønner spirer først ved en jordtemperatur på minimum 12° C, og det må frarådes at så, førend jordtemperaturen er minimum 14–18° C. Ellers er der stor risiko for en dårlig fremspiring. Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så er det sikrest at forkultivere nogle i potter og plante ud. De gule voksbønner er lidt mere hårdføre end de grønne. Men man kan jo også satse og så et bed, måske med lidt kunstgreb – tidlige bønner er jo fristende.

Her først på ugen er jordtemperaturen i Danmark mellem 9,3° og 12,2° C. På en god solskinsdag kan man varme jorden op med plastdække og så næste eftermiddag i en god varm jord. Det er vigtigt at sørge for, at jorden ikke bliver for varm efter såning, så derfor bør man overdække med fiberdug i stedet for, senest om formiddagen dagen efter såning. Jord under plastdække kan på varme solskinsdage nå op på 40° C og det er mindst lige så skadeligt som 10° varm jord for bønnefrøenes spiringsmuligheder.

Udplantning i drivhuset

Den sidste uge har nattemperaturerne været så høje, at tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset. Og der loves også i denne uge nattemperaturer, så der er min 8° C i drivhuset. Men hold øje med vejrudsigten og den lokale temperatur.

Risiko for lave nattemperaturer og frost kan stadig ikke udelukkes. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset, især hvis man bor i de koldere dele af Danmark. Derfor kan det være en god ide at træde vande og vente og se tiden an. Det bedste man kan gøre er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis nattemperaturen bliver ned mod frysepunktet.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter.

På forkant med ukrudtet

Frøukrudtet vrimler op af jorden alle steder, hvor der er bar jord. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter. Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, så det skuffes eller hakkes, mens det er helt småt.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på især de første gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er ved at blive gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. Man kan gøre det nu eller vente til de med de gule blomster selv »rækker hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.