Havenyt uge 1, 2006

Vi kom ind i det nye år med sne i haven. Og ganske vist har det tøet her i nytåret, men ikke nok til at sneen er nået at smelte, inden vi igen har frost. Og denne gang er det alvor med nattemperaturer ned til omkring 10° frost. Så vi skal lige en tur rundt i haven og se om der er planter, der skal have lidt ekstra beskyttelse, hvis sneen er væk. Og så er der lageret med kartofler, rodfrugter, kål og æbler, der skal sikres mod frosten.

I frostvejr skal man ikke beskære træer og buske, og i det hele taget er sommerbeskæring at foretrække. Og vinen kan også vente. Så lige nu er det en langt bedre ide at læse nogle gode bøger om have, surfe rundt på nettet og blive inspireret til det ny haveår og så studere de ny frøkataloger, som også kan findes på nettet.

Hård nattefrost og opbevaring

Der er stor forskel på, hvor meget, man skal dække, og hvilke rum i udhuse m.m. man kan holde frostfrit, når vi får hård frost ned mod de 10° frost om natten end ved let nattefrost. Det ikke så meget, at dagtemperaturen måske lige når op over frysepunktet, når nattefrosten er så hård. Især ikke, hvis solen slet ikke viser sig, og frosten fortsætter.

Med den udsigt, der er for resten af ugen, er man nødt til at overveje, om kartofler, rodfrugter, kålhoveder og æbler er et frostsikkert sted, eller om de skal flyttes. Hvis man har muligheden for et koldt, men frostfrit rum, så flyt med det samme, da det kan skade grønsager og frugt at blive flyttet, når de er underafkølede til omkring frysepunktet.

Der skal måske virkelig tænkes kreativt, for hvis mulighederne står mellem en carport med risiko for frost og et 15° varmt og tørt rum indendørs, så er det svært at vælge. Og det er ofte de muligheder, der er i dagens parcelhuse.

Kartoflerne er man nødt til at tage ind, da de begynder at blive søde i smagen ved opbevaring under 5°. Men det er vigtigt at stille dem så koldt som muligt over de 5°, da de ellers begynder at spire. Rodfrugter og kål tåler heller ikke frost, men de kan stilles på jorden, som endnu ikke er frossen i et lukket rum, og dækkes med noget isolerende, som vil kunne holde dem frostfrit en periode. Hvis det er muligt, så arranger opbevaringen op ad en væg ind til et opvarmet lokale, hvor der kan sive lidt varme ud, som isoleringen kan holde på.Man kan evt. lægge plastdunke med varmt vand ind under isoleringen hver aften. Isoleringen kan være en vintermåtte, en gammel dyne, gamle vattæpper.

Man kan stille en beholder med vand lidt nede i isoleringen og holde øje med, hvornår der begynder at komme is på vandet. Det er aldrig godt at håndtere underafkølede grønsager, men hvis det begynder at blive frost i lageret, så må det flyttes. Det er mere skadeligt at flytte det ind i et varmt og tørt lokale for tidligt.

Æbler tåler et par frostgrader uden at tage skade, så de kan blive stående lidt længere, og med et isolerende dække, kan de måske blive ude i et redskabsrum eller udhus. Men hold øje med dem. Også med evt. museangreb, da musene også søger efter læ og lidt varmere forhold.

Check at der er dækket godt nok mod frost

Hvis man har været så forudseende at samle nogle sække tørre blade, så kan det være en god ide at checke om der stadig er blade nok de steder, hvor der er stauder, der skal have lidt ekstra omsorg om vinteren.

Hvis man har gulerødder og andre rodfrugter stående i jorden med et lag bladdække over, så skal man sikkert også have et ekstra lag på her. Her skal man også holde øje med, om frosten begynder at trænge ned, så man skal til at overveje, om gulerødder og andre rodfrugter, som ikke tåler frost, skal tages op. Men det er sjældent, at det bliver nødvendigt, normalt har vi kun frost i kortere perioder. Hvis det bliver hård frost med blæst, og man har overdækket bladene med fiberdug, kan man vande fiberdugen, så der dannes en iskappe, som skaber læ. Man kan også overdække med plast, men det skal fjernes ved tøvejr, mens iskappen smelter selv. Bobleplast er selvfølgelig ekstra godt, da det også isolerer.

Tag lidt rodfrugter op inden frostperiode

Det er en god ide ved udsigt til en længere frostperiode at tage et mindre lager op af jordskokker, pastinakker, skorzonnerod, persillerod, gulerødder, majroer og hvad man ellers har stående i jorden. Man ved jo aldrig hvor lang tid, der vil gå, inden man igen kan komme i jorden. Man kan også grave et bundt porrer op og enten slå dem ind i blade ved husmuren, sætte dem i en spand jord et frostfrit sted eller ordne dem og lægge dem i en plastpose i køleskabet.

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre kongers aften den 6. januar, så er juletræet endnu ikke ledigt til at vinterdække med. Men de fleste steder ligger juletræet sikkert allerede udenfor, og så kan dets grene jo lige så godt gøre gavn. Læg grenene hen over de mere sarte af havens planter.

Sne er det allerbedste dække for alle havens planter, når det er frostvejr. Men hvis man har sarte buske, der stikker op af sneen, kan det inden hård frost med blæst være en god ide at gøre en ekstra indsats. Rundt om busken kan man stikke lange grangrene ned i sneen eller jorden, hvis den ikke er frossen, eller man kan arrangere og binde dem rundt om busken. Hvis man ikke har nok, kan man måske få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – og de må være billige her efter nytår.

Det er faktisk ofte i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse, så de skal blive liggende indtil foråret kommer for alvor.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Michael Brat, Landbohøjskolen, er enig heri, og har i artikel i tidsskiftet Praktisk Økologi skrevet, at man kan vente helt frem til 1. maj med at beskære vinplanter på friland.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man også her ved sommerbeskæring. Vinterbeskæring bør ikke udføres i frostvejr.

De første frøkataloger

De første frøkataloger er ved at dumpe ned i postkassen, og man kan så småt begynde at planlægge, hvad man skal have i haven i år. Har du ikke modtaget nogle frøkataloger, kan du på de fleste frøfirmaernes hjemmesider se frøkataloget online eller bestille et frøkatalog – se Forhandlerguiden.

Redaktionen modtog allerede før nytår det ny frøkatalog fra Solsikken, som udelukkende handler med økologiske frø og løg til haven, både krydderurter, grønsager og blomster, og desuden gødninger, jord, potter osv. Man kan desuden bestille økologiske udplantningsplanter til senere levering.

Selv om det spændende ved frøkataloger er de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med en sort, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe den. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med nye mange spændende sorter.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Ude i haven er der ikke meget at hente til at skabe grøn hygge i stuerne, så lige nu er man henvist til at købe. Men der er også masser af hyacinter billigt til salg, og de giver også en fin duft i stuen.

Har man forsythia i haven, så kan man hente lidt grene til at drive. Begynd med at sætte dem et lidt køligt sted til knopperne får gul spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud.