Havenyt uge 49, 2005

Julemåneden med lys i adventskransen, kalenderlys, pakkekalendere, julefrokostet osv. er over os. Her i december er vi mere til hygge end hårdt arbejde – når vi lige ser bort fra, at julen faktisk er hårdt arbejde med alt det, vi planlægger at nå. Men der er dog stadig et par ting at gøre ude i haven.

Mange haveejere har stadig en del dejlige grønsager i køkkenhaven og æbler i kasser, som detvil være en rigtig god ide at spise masser som modvægt til decembers søde spiser og julefrokosternes fede spiser.

Lys i haven i den mørke tid – men med måde

Der er ikke noget at sige til, at der rundt om i haverne i den kommende måned dukker lyskæder op på træer og buske og fakler eller levende lys ved siden af husets indgang. Vi har brug for at skabe hygge midt i alt det brune, indtil lyset igen vender.

Vi glædes ved at se lidt lys på en busk, men det er en god ide at slukke dem om natten og om dagen i de trods alt lyse timer og dermed spare på strømmen – både for elregningens skyld, men ikke mindst for miljøets skyld. Der er også en anden ting, som man bør overveje, inden man pynter hele haven op med lyskæder, er hvordan naboerne har det med lyskæder. En enkelt lyskæde vil næsten alle naboer også kunne nyde, men der er sikkert mange naboer, som vil betakke sig for et lyshav. Der er helt sikkert mange, som nyder at kunne gå ud i decembermørket og se op på nattehimlens stjerner.

Naturens egne lygter

Jo mørkere det er i vejret, jo mere lægger vi mærke til de lysende orange pletter i havens mest glemte hjørner. De lyser helt orangerødt, naturens egne lygter. De kaldes også for japanske lygter, sikkert fordi de ser ud, som var de lavet af japanpapir. Tæt på kan man se, hvor elegante de er, både formmæssigt og i mindste detalje. Lygten er et hylster rundt om et lille orange bær – de kaldes også jødekirsebær. Det botaniske navn er Physalis alkekengi var. franchetti. De er tørres og tages ind, eller man bruge dem dekorativt i i krukker udenfor sammen med stedsegrønne grene.

Når de normalt forvises til at vokse i hjørner og kroge, under træer og buske, er der flere årsager. Dels er planten ikke noget særligt resten af året, blomsterne er hvide og kortstilkede, hele planten på nær bærret er let giftigt, og de breder sig ret meget med udløbere. Desuden kan berøring med planten give hudproblemer for nogle mennesker.

Hvis man ikke allerede har japanske lygter i et hjørne, hvorfra man kan hente nogle frem til at lyse naturligt op i dekorationen ved husets indgang, så er det nu, man kan finde en donorhave, hvor der kan hentes en plante til foråret. De er lette at få øje på i decembertusmørket. Japanske lygter fås i forskellig højde. ‘Gigantea’ bliver 80 cm høj, ‘Pygmaea’ og ‘Zwerg’ er som navnene antyder lave, kun 20 cm. Det er nok kun de høje sorter, man finder i nabolagets haver, da de lave sorter ikke er særligt almindelige, men kan fås på planteskoler.

Gran i frostsikre krukker

På terrasser, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendøre, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Vanding af stedsegrønne

Det lyder måske skørt at vande i december. Men det kan faktisk være en god ide at vande under stedsegrønne buske her i december. De stedsegrønne træer og buske har godt nok nåle og blade, som økonomiserer med vandet, så der fordamper lidt vand herfra i forhold til de løvfældende. Men hvis vi får barfrost og / eller lang tids hård frost, hvor jorden fryser langt ned, så kan planternes rødder ikke optage nok vand. Får vi samtidig hård blæst, kan de stedsegrønne hurtigt få svedne blade og nåle.

Værst går det ud over de stedsegrønne med store blade som laurbærkirsebær og ikke mindst de nyplantede stedsegrønne, som endnu ikke har rødderne ret langt nede. Det er også en god ide at jorddække rundt om nyplantede stedsegrønne, så det varer længere tid, inden jorden fryser. Hold dog jorddækket væk fra selve stammen, så musene ikke hygger sig her og gnaver af barken.

Hvis jorden allerede er godt våd, så skal man ikke vande nu i store mængder, men overveje det løbende i vinterens løb. Man kan evt. gøre det til en vane at vaske rodfrugter i en spand vand udenfor, inden de tages ind, så al den gode jord ikke ender i køkkenvasken og dermed i kloaksystemet. Man kan så med mellemrum skifte vandet i spanden og på omgang vande de stedsegrønne med en spandfuld vand.

Beskyt stamme og træer

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en godt ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis det er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge uldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Og det virker – de har brugt metoden i årevis. Uldtotterne skal udskiftes hvert år for at virke.

Lidt til salatskålen i december

Der har efterhånden været en god gang nattefrost op til flere gange de fleste steder. Så salat på friland er der ikke mere af, så nu er der kun salat i drivhuset. Selv i drivhuset skal man huske at dække store salatplanter i frostnætter, da de ødelægges af bare den mindste frost, mens små salatblade kan tåle flere graders frost uden at tage skade. Hvis frosten endnu ikke har ødelagt dem, så kan man som erstatning for salat bruge sentudplantede spidskål eller savoykål med små lækre hoveder, der har en mild smag.

Den almindelige rucola er der masser af – hvis man huskede at så sidst i juli, eller man har ladet planterne kaste frø og selvså. Her i efteråret gror de villigt selv inde under frugttræer, så det er måske her man skal lægge planter med frø næste år, så de selv kan sørge for resten. De klarer sig langt hen på vinteren på friland.

Kørvel sået i sensommeren overvintrer grøn, så her kan man allerede godt tage lidt. Der er stadig blade af bladbeder og spinatbeder. En af efterårets topscorer i både udseende og udbytte er den flotte sennep ‘Red Giant’, men ligesom de andre bladgrønsager smager den ikke af ret meget. Selv rucola har her i december kun en svag afglans af sin ellers fantastiske bidende smag.

Tid til vintergrønsager

Det er i det hele taget nødvendigt at lægge madvanerne om nu og tilpasse sig vintergrønsager. Efter en lang sommer med masser af søde velsmagende tomater fra egen have, fristes man nu heller ikke ligefrem til at spise købetomater – de smager ikke af ret meget andet end vand. Og der er frygtelig lang tid, til vi igen kan høste egne tomater.

Når der ikke er mere bladgrønt, så er det tid til at gå over til at bruge fintsnittet kål i salatskålen. Her kan bruges både rød-, hvid- og grønkål. Det er mere vitaminrigt og sundt end den drevne eller importerede salat, man kan købe. Og man kan lave nogle både meget velsmagende og mættende salater ved at kombinere fintsnittet kål med bla. æbler og appelsiner, nødder, rosiner og tørrede abrikoser og tranebær samt en velsmagende dressing.

Og så er der de dejlige porrer, alle rodfrugterne, kål, kartofler, løg osv. plus alle de gode ting, der er kommet i fryseren. Hvis man er heldig er der her – eller på glas – llidt hjemmekogt tomatpure med masser af hvidløg og basilikum. For selv om det er en god oplevelse af følge årstidens rytme i haven op inde i køkkenet, så er der nu nogle ting, man kan længes efter, når det er blevet vinter.

Køb dansk frugt og grønt

Har man ikke selv flere grønsager og æbler, så er der stadig masser af velsmagende dansk frugt og grønt at købe. Måske skal man lede lidt efter det – supermarkederne vil hellere sælge billigere udenlandsk frugt og grønt. På trods af at de mest velsmagende æbler er de danske, så er der næsten ingen til salg i de store supermarkeder. Det udenlandske er billigere, men der er dokumentation for, at det, der importeres, bl.a. fra Sydeuropa, indeholder væsentlig flere rester af sprøjtemidler. Støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set. Når man køber økologisk dansk frugt og grønt, støtter man både sin egen sundhed, miljøet og vore arbejdspladser.

Måske er julens luksus i virkeligheden at købe de velsmagende danske råvarer lige fra rødkål til røde pigeoner. Der er stadig mange små plantager, hvor man kan købe en kasse danske æbler ved vejen, og der spredt ud over landet gårdbutikker med både frugt, grønt, ænder og flæskesteg til salg. En anderledes juleindkøbstur kunne måske være en god ide midt i julemånedens stress. Hvis man ikke har tid, så er der næsten overalt i landet mulighed for at bestille ugekasser med frugt og grønt leveret til køkkendøren, men det er desværre ingen garanti for, at det er dansk frugt og grønt – her må man spørge, inden man bestiller sit abonnement.

De bladløse oplevelser

Efter en hel sommer med blade på træer og buske, dukker der overraskelser op, når løvet er faldet. Om sommeren er f.eks. en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk, men her i december kan den være ganske flot, fyldt med hvide bær. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på.

Men der dukker også mindre pæne ting frem som løvet har dækket. F.eks. store gamle træer, som er blevet beskåret på værste vis. Og værst af alt: De er blevet såret, så der er adgang for råd- og svampeangreb i stor stil. Overvej beskæring af store træer mere end en gang, inden motorsaven findes frem. Der skal virkelig være meget tungtvejende grunde til at skære grene af store træer. Man vil altid afkorte træets livslængde ved voldsom beskæring. Træerne lukker i øvrigt hurtigere for infektion, hvis de beskæres i juli og august.

Den smukke vinterskov

Hvis man synes haven ikke er så pæn på den her årstid, så tag en tur i skoven og nyd forfaldet et sted, hvor det er smukt. Så kan man også studere, hvorfor skovens forfald er smukt, mens haven ser mere trist ud. Det kan måske give inspiration til at ændre havens indretning.

I skoven er det hele smukt dækket af med et lag visne blade, på grenene i skovbunden vokser mos og lav, og de gamle træstubbe giver grobund for smukke svampe og grønt, grønt mos. Det er så smukt, at det næsten er synd at ødelægge bare et lille stykke af denne smukke bevoksning for at få mos og lav med hjem til juledekorationen, hvor det på få dage ville blive tørt, trist og grimt.

Det er ellers så fristende med flotte runde mospuder til dekoration, når man ser de flotte billeder i magasiner med julepyntning, men mos er en vinterplante, som trives ude i fugtighed og kulde. Faktisk blomstrer den i vinterhalvåret. Tør, varm stueluft får den til at tørre ud.