En efterårshave kan se meget forskellig ud her i november. I nogle haver nyder haveejeren efterårets smukke henfald og det smukke dække af gule og brune blade. Andre haveejere rydder op, river blade sammen og efterårsgraver, så køkkenhaven ligger helt brun og øde hen. I andre haver er der i køkkenhavens bede sået efterafgrøde, og i år er bedene her stadig helt grønne, da der endnu ikke har været så hård frost, at efterafgrøden er dejset omkuld. Bor man et udsat sted, er det en god ide at så noget vintervikke i efterafgrøden, da den overvintrer grøn.
Nu er vinteren imidlertid så småt på vej – der begynder at komme nattefrost mange steder i de kommende dage, og fra sidst på ugen er der udsigt til nattefrost de fleste steder og desuden slud- og snebyger. Så det nu, man skal tænke igennem, om man har fået lavet alle de nødvendige forberedelser til vinteren.
I alle haver er der en hel del ting, som skal gøres inden vinter, men ind imellem alle de mere eller mindre sure efterårspligter i haven, får man også en masse små dejlige oplevelser. Solen står stadigt lavere på himlen, og det giver nogle fantastiske oplevelser af lys og farver, og det er med at nyde solskinnet og disse farveglimt.
Der er også alle de små oplevelser, hvor sommeren siger farvel: Når de sidste roser blomstrer, man plukker de sidste modne chili og tomater i drivhuset, finder et allersidste efterårshindbær, der lyser rødt i solen og plukker små fine broccolibuketter til salaten. Nogle steder har nattefrosten for længst taget pynten af sommerblomsterne, mens man i mere milde egne og beskyttede steder stadig kan nyde tallerkensmækkerne, hjulkrone og morgenfruer i blomst, og måske endda plukke den sidste forkølede buket.
Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger. Derfor kan 8–10 cm bladdække, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, så kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.
Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at planterne overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit.
Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude, evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt. Det er jo snart december.
Georginerne har virkelig været flotte i år, men med frost for alvor er det slut. Det er vigtigt at få dem taget op, inden frosten når ned og ødelægger knoldene. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde som ikke tåler frost, bl.a. gladiolus.
Med begyndende nattefrost, som snart bliver mere end en snert, er det på tide at tage de sidste rodfrugter op, som ikke kan blive stående ude vinteren igennem. Hvis de dækkes med bare lidt blade, kan de måske klare det nogle uger endnu på friland – hvor længe afhænger helt af, hvor tykt bladdækket er, hvornår vinteren sætter ind, og hvor hård vinteren bliver. Det kan være en god ide at have et par sække med visne blade stående, som kan bruges til at dække ekstra med ved hård frost. Med et tykt bladdække kan de måske blive stående ude hele vinteren
Pastinakker, skorzonerrod, havrerod og jordskokker er fuldt hårdføre. Den eneste grund til at tage nogle af dem op og lægge dem i sand er, at det i frostperioder kan blive umuligt at grave dem op. De andre rodfrugter (gulerod, persillerod, majroer, ræddiker, rødbeder, selleri, julesalat til drivning, kålrabi) kan man enten forsøge overvintret i haven under bladdække, hvor de bevarer sprødheden og friskheden optimalt, eller man kan vride toppen af dem og lægge dem i sand et frostfrit sted. Det er selvfølgelig sværest at frostsikre de grønsager ude i haven, som har knolden over jorden.
Hvis man stadig har kartofler i jorden, er det en god ide at få taget dem op, inden frosten sætter ind, og inden de ødelægges af rådangreb eller bliver ædt delvis af knoporme og smælderlarver. Forhåbentlig er der ikke så mange i jorden mere, for de er stort set umulige at få tørret dem hurtigt inden opbevaring på den her årstid.
Efterhånden, som vi kommer tættere på vinteren, er det vigtigt at vide, om det er efterårssorter eller vintersorter, man har af porrer og rosenkål. Vintersorter tåler frost og kulde og kan blive stående til helt hen til foråret uden at tage skade, med mindre vinteren bliver ualmindelig streng. Efterårssorterrne tåler derimod kun en vis mængde frost, og skal derfor bruges inden eller høstes ved udsigt til vedvarende frost.
Det er en god ide at fylde nogle af de mange nedfaldne blade ned mellem vinterporrerne. Så er det muligt i kortere frostperioder stadig at kunne grave dem op.
Hvid- og rødkål tåler ikke andet end let nattefrost, derfor skal de høstes nu til opbevaring. Hovedkål kan enten hives op med stok og rod, eller de kan skæres af et par cm under hovedet, evt. med dækbladene bevaret, hvis disse er friske og fine. De kan opbevares i et frostfrit udhus dækket med et lag halm. Hvis man ikke har den mulighed, så kan man lægge dem tæt ind til en mur under et tagudhæng, som beskytter mod det meste nedbør. De vil her være beskyttet mod ret megen frost, når de dækkes med et godt lag blade (30 cm) og et par lag fiberdug. Den udendørs opbevaring giver mere sprøde kål, men det kan blive nødvendigt at flytte dem ind, hvis vinteren bliver streng.
Savoykål tåler en del frost og kan blive stående ude et stykke tid endnu. Det er først ved temperaturer under -5 til -7 ° C eller ved frost i længere perioder, at de tager skade.
Chili er en utrolig afgrøde, for selv om den kræver masser af varme i forsommeren, førend den trives, så står den helt hen i november i drivhuset, og der kan stadig hentes chilier. De modner næsten ikke mere, så det er ved at være tid til at plukke de sidste til fryseren, hvis man kan lide grønne chilier. De kan evt. forenes med de sidste tomatilloer, masser af løg og hvidløg og måske det sidste koriander til en god gang salsa. Tomatilloer tåler efterårsklimaet meget bedre end tomater, og de kan som regel høstes, til de ødelægges af frost.
Hver gang man høster endnu en afgrøde, skal jorden dækkes til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dække materiale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof.
Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk og en gang regn får det til at falde sammen.
Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, er der nok planter til at beskytte jorden vinteren igennem, da rødderne effektivt holder på den gode jordstruktur.
Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.
Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.
Her i efteråret er man ikke i tvivl, hvis ens æble- og pæretræer er angrebet af skurv. Det ses tydeligt på frugten. Skurv er ikke farligt at spise, men det nedsætter holdbarheden. Skurvpletterne er ofte indgangsporten for rådangreb, og det ses ekstra tydeligt i år, hvor noget af nedplukkede frugt med skurvpletter allerede nu begynder at få rådangreb omkring skurvpletterne. Det skyldes selvfølgelig det varme efterårsvejr, som ikke har været optimalt for opbevaring af havens frugt.
Skurvsmitten kommer dels fra skurvangrebne grene, som bør fjernes ved beskæring sidst på vinteren, dels ved at undgå at der er skurvangrebne blade tilbage på jorden til forår. Regnormene vil æde sig igennem de fleste i løbet af vinteren, men det kan være en rigtig god ide at fjerne æble- og pæreblade og begrave dem i kompostbunken, så de kan blive godt omsat.
Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da æblerne også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide.
Rød bladbede lyser op i novemberhaven. Foto: Karna Maj
Hjulkronens blå blomster forsvinder med den første rigtige nattefrost. Foto: Karna Maj
Rhododendrons store grønne blade kan svides, hvis frossen jord forhindrer, at planten kan optage vand. Foto: Karna Maj
Et lag blade kan beskytte gulerødderne mod den første frost. Foto: Karna Maj
En rød gulerodssort, som dog ikke er rød indvendig. Foto: Karna Maj
Dække med blade omkring julesalat, som skal drives inde i vinterens løb. Foto: Karna Maj
Vinterkål lagt til overvintring i et lag blade under et tagudhæng, så de ikke rører hinanden. Der skal dækkes med 25 cm blade, som fastholdes af fiberdug. Foto: Karna Maj
Det er umuligt for den almindelige haveejer at se, hvilke svampe og bakterier, som pære- og æbleblade kan være inficeret med. Foto: Karna Maj
Et skurvangrebet Filippaæble. Skurvangrebet bevirker at æblet hurtigere mister sin friskhed – det rynker og der er begyndende rådgangreb i et par skurvpletter. Foto: Karna Maj
Skurvpletter er ofte adgangsveje for rådangreb. Foto: Karna Maj