Havenyt uge 41, 2005

Hvis vi er på vej med klimaforandringer, så må det meget gerne blive med efterår som i år. Det giver virkelig mulighed for at få ryddet op, plantet nyt og ikke mindst at få bund i ukrudtet. Jorden er lige nu perfekt til at gå i krig med at fjerne flerårigt ukrudt – lige fra skvalderkål til vilde, tornede brombær. Men husk også at nyde solens varme, lyset, efterårsblomsterne, og ikke mindst at nyde at gå og spise nødder, søde pærer og saftige æbler derude.

Vintergrønsager som kål og og en del rodfrugter, f.eks. gulerødder vokser stadig, og når der ikke er udsigt til nattefrost, kan vi godt lade dem stå lidt endnu. Nogle steder har der allerede været nattefrost, men så lang tid, at det kun er let nattefrost få timer sidst på natten, skader det ikke kål og gulerødder, mens det er ødelæggende for græskar og bønner.

Kålen vokser stadigvæk

Grønkålen har en formidabel tilvækst lige nu og sætter masser af nye blade, så det snart ikke er til at se, hvor slemt det så ud, mens kållarverne hærgede i sensommeren og selvom der faktisk stadig er enkelte aktive kållarver på kålene.

Også rosenkål og hovedkål vokser. Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine. Det er en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt.

Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som eller ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Sætteløg af hvidløg

Hvis man ikke allerede har lagt hvidløg, så er det en god ide at få det gjort nu, mens jorden stadig er fin at arbejde i. Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men man kan også købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Høst frø af bønnerne

Det er ved at være helt slut med friske bønner fra haven i år. Men der har næsten altid gemt sig nogle bønner under bladdækket, som ikke er blevet plukket i tide. De sidder måske nu og er ved at være næsten tørre og med fine bønnefrø i. De kan med en beskeden indsats høstes til frø. De kan også spises i grønsagsretter, men husk at de skal koges gennemmøre først, da bønner ellers er giftige og kan give maveproblemer.

Hvis man vil gemme dem til frø kan man høste de tørre bælge og eftertørre dem f.eks. ovenpå et oliefyr. Hvis de endnu ikke er tørre nok, kan man inden det bliver regn igen, hive planterne op og hænge dem op under et tagudhæng og lade dem få tørre bælge her, inden de tages ind til eftertørring. Der er ikke i noget i vejen for at høste frø på denne måde, når man af og til køber nyt frø. Hvis man vil avle frø år efter år og bevare en sort, skal man udvælge de allerbedste planter og dyrke dem til frø, og så skal man holde sorterne adskilt med så stor afstand som muligt i haven. Der kan nemlig ske en krydsbestøvning, men det sker sjældent, hvis havens bier tilbydes mere attraktive blomster.

Snart plukketid for vinteræbler

Det blæser ofte her i efteråret, og dermed blæser æbler og pærer ned, så snart de er plukkemodne, og netop nu er gemmeæbler som ‘Spartan’, ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’ ved at danne korklag, hvor stilken sidde fast på grenen, så æblet løsner sig og til sidst falder ned. Hold øje med dem på sydsiden og i toppen af træet, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Det sker inden for de næste par uger. ‘Golden Delicious’ er først plukkemoden sidst i oktober.

Af pærer er der ikke mange tilbage på træerne. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er ved at være plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, endnu ikke er plukkemoden. Disse tre sorter kan nedplukket holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år.

Check for rådne æbler i kasserne

Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da frugten også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække. Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af.

Sidste slåning af græsplænen

Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Og i mange haver slår man den helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke ubetinget en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 4–5 cm. En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som dog kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret.

Har man store problemer med mos i hele plænen, og er det mange år siden plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.

Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- august er det bedste tidspunkt for træerne til at lukke sår fra beskæringsarbejder, så set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke.

Tema med vinteropbevaring i Praktisk Økologi

Hvis man har brug for viden om opbevaring af vintergrønsager og frugt, vil vi lige gøre opmærksom på, at der i septembernummeret af Praktisk Økologi er et helsidesskema over hvilke opbevaringsmuligheder, der er for de havens mange forskellige grønsager og frugt. Der er ialt 6 sider om vinteropbevaring, og artiklerne tager udgangspunkt i, at man ikke har den ideelle frostfri kælder, men er henvist til garager, udhuse og ikke mindst at opbevare så meget som muligt ude i haven, eller man kan tørre eller sylte afgrøderne. Praktisk Økologi kan læses på de fleste biblioteker, eller man kan bestille et abonnement på bladet.