Havenyt uge 38, 2005

Når vi har været nede og snuse til helt nattemperaturer her i sensommeren og derefter får en periode med dejligt varmt vejr, kalder man det for Indian Summer. De lave nattemperaturer får dannelsen af farve på frugt og løv til at accelerer, og de lune dage med sol fremmer sødme og aromadannelsen.

Det er om at nyde disse sidste lune sensommerdage. Måske til en brombærtur i skoven. Brombær smager ekstra godt, når de er helt sorte og lune af solen. Og det samme gælder havens efterårshindbær og remonterende jordbær, der smager næsten endnu bedre end i juli måned. Og tomaterne er bare en drøm af smag og sødme.

Jorden er tør

De fleste steder har man ikke fået regn af betydning i lang tid, så faktisk mangler de grønsager, som ikke har meget dybe rødder, og som stadig vokser, vand. De vil nok overleve uden at blive vandet, men tilvæksten på rodfrugter og porrer vil være større, hvis de får en gang vand. Og en afgrøde som salat, der kun har rødder i de øverste ca. 25 cm, kommer let til at mangle vand, og kommer dermed til at smage bittert. Derimod har kål sine rødder helt nede i 2 meters dybde, så her skal der mere til på den her årstid, inden de kommer til at tørste.

En afgørende forskel i forhold til tørre perioder midt på sommeren er, at nætterne er meget længere, og der falder rigelig med dug, så planterne får en tiltrængt time out en gang i døgnet.

Plantetid eller ej

Lige nu er jorden de fleste steder alt for tør til, at det er en god ide at plante. Det eneste, som ikke kan vente ret meget længere er omplantning af staudebede, så skal et sådant projekt gennemføres i år, må der vandes nogle dage før, så planterne, der skal graves op, kan nå at blive godt saftspændte inden. Og så må der vandes ved plantning og desuden efterfølgende, hvis det tørre vejr fortsætter.

Derimod kan man sagtens vente med at plante alle slags løvfældende buske og træer. Man kan i ventetiden forberede jorden godt og sørge for at få fjernet alle ukrudtsrødder af de besværlige flerårige som skvalderkål, brændenælder, padderokker, kvik, snerler osv.

Alle planter i potter kan dog godt plantes, men hvis ikke vi får en ordenlig gang regn, skal de passes godt med vand i måske mange uger. Flytning og plantning af barrodede træer og buske bør ikke foretages førend sidst i oktober, lige før de taber bladene.

Ny publikation om dyrkning af nødder

Hvis man har planer om at plante nøddebuske eller træer i haven, så er det en god ide at læse en ny publikation i serien Grøn Viden for havebrug. Her kan man læse om hasselnød, valnød og spisekastanje, og der er omtale af de forskellige sorter, som kan fås. Når man skal planlægge plantning af nøddebuske og træer, er det vigtigt, at man har gjort sig klart, at de ad åre bliver virkelig store og fylder meget i en lille have. Publikationen Dyrkning af nødder – Hasel, valnød og spisekastanie af Lars Holmboe Westergaard og Hanne Lindhard Petersen er udgivet af Danmarks JordbrugsForskning og kan enten hentes som pdf eller bestilles for 25 kr i trykt udgave.

Publikationer om frugttræer og espaliertræer

Danmarks JordbrugsForskning har udgivet to publikationer om dyrkning af frugt i serien Grøn Viden for havebrug., hvor man kan hente mange gode informationer til plantning og dyrkning af frugt. De kan begge ligeledes hentes som pdf eller købes for 20 kr: »Plant et frugttræ« af Hanne Lindhard Petersen og »Espaliering af frugttræer« af Torben Toldam-Andersen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Hanne Lynge Jacobsen, Det Danske Haveselskab og Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev, Danmarks JordbrugsForskning.

Åbne dage på Pometet

Hvis man gerne vil opleve mangfoldigheden i dansk frugtavl gennem tiderne, har man muligheden i mandag til torsdag samt lørdag-søndag, hvor der er åbne dage i Landbohøjskolens frugtsortssamling »Pometet« i Høje Tåstrup. Her kan man se mange hundrede nye og gamle sorter af æbler, pærer og blommer samt plantninger af vindruer og bær af forskellig slags. I weekender er de bla. guidede rundvisninger og salg af frugt. Det er ikke tilladt at plukke af frugten. Der må dog smages på nedfaldsfrugter i sortssamlingerne, men der må ikke indsamles frugt. I forsøgs- og demonstrationsplantningerne må hverken frugter eller planter spises, beskadiges eller fjernes.

Strandasters får ofte meldug

Der er mange af havens planter, som får meldug i disse uger. Meldug er en af undtagelserne, den kan godt etablere sig i tørt vejr. Det ser ikke så pænt ud, men der sker i de fleste tilfælde ikke den store skade, da vækstsæsonen er ved at være ovre. Undtagelserne er de planter, som gerne skulle se flotte ud lige nu, heriblandt ikke mindst de flotte strandasters.

Det er næsten ikke til at stå for potterne med strandasters i supermarkederne lige nu. Strandasters er en staude, så de kan plantes i krukker og bagefter ud i haven. Men spørgsmålet er, om de ikke sortsnavngivne planter får meldug, når de kommer ud i haven. Meldug ødelægger ofte udseendet og hele fornøjelsen ved at have strandasters i haven. I planteskolerne kan man spørge efter sorter, som er mest mulig modstandsdygtige over for meldug. Eller man kan holde øje med strandasters i andre haver og se om der er nogen, som ikke får meldug, så man kan tigge et lille stykke. Og så er der lige højden – dem i potterne i supermarkedet er måske holdt kunstigt lave ved sprøjtning, så de kan sælges som potteplanter. Men man kan selvfølgelig altid tage chancen for en god tiers penge, hvis der nu er en nuance, som er helt forførende.

Løgene skal måske eftertørres

Det er meget vigtigt, at spiseløgene er godt tørre, inden de gemmes væk til vinterforbrug. De fleste år kan de nå at tørre udenfor et overdækket sted i en solrig og varm august måned. I år var august en lidt fugtig affære, da det var læghøst og de skulle tørre.

Det er derfor en god ide at sortere løgene og checke, at de er ordentlig tørre. Det kniber især for de såede løg, som er høstet ret sent i år. Løgtoppen skal visne ned af sig selv, så den bliver helt tør og det øverste kan hives af. Man må aldrig klippe toppen af lige over løget, da det giver risiko for rådangreb. Er løgene ikke helt tørre, må de eftertørres ved kunstig varme, da vi på den her tid af året ikke kan forvente at få dem tørret godt nok udenfor. Sæt dem f.eks. ovenpå fyret i et fyrrum – her vil de kunne bliver godt tørre på nogle få døgn.

Porrer går i stok

Porre er en to-årig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har ret mange porrer, som er gået i stok allerede midt i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende tempetaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus.

Grønsager og frugter skal have masser af lys og luft

Skyggefulde steder i haven med skyggestauder som bregner og hasselurt er flotte, men hvis man vil dyrke grønsager, frugt og bær, er det nødvendigt med lys og luft.

Manglende lys og luft er bl.a. med til at øge risikoen for angreb af råd og rust på havens planter. Lige nu er det vigtigt at holde øje med begyndende råd på kål, æbler og vindruer, specielt hvis vi pludselig får fugtigt vejr.

Når vindruerne begynder at tage farve (de grønne bliver lysere) er det tiden for at fjerne nogle af bladene, så vindruerne ikke så let angribes af råd. Fjern lange ranker og de blade, som sidder inde ved klaserne – disse blade er som regel allerede ved at blive gule og fotosyntesen er minimal. De småbitte vindruer, som ofte er uden sten, er iøvrigt modne lidt før de store i samme klase, så de kan spises under beskæringen, og det giver samtidig lidt luft i klaserne.

Beskyt druer på friland mod fugle

I mange drivhuse er der knap nok plads til en vinstok, da det frodige bladhang skygger meget. Men med de nyere sorter, som allerede har været på markedet i flere år og nogle nye kerneløse sorter, som er på vej i år, kan man helt problemfrit dyrke druer på friland. Det gælder både sorter til vinfremstilling og spisedruer.

Desværre kan både solsorte og hvepse lide de søde druer, og det giver store problemer at skulle beskytte druerne på et stort udendørs vinespalier. Fiberdug duer ikke, da det er for tæt og giver et så fugtigt miljø, at druerne let begynder af mugne og rådne, så snart det er fugtigt vejr. Derimod ser det ud til at insektnettet »Bionet« er rigtigt godt, da det effektivt holder ikke kun fuglene, men også hvepsene ude, samtidig med at der er god luftcirkulation.

Bionet fås i en bredde på 260 cm, så det er højt nok til at »køre« det rundt om et espalier og samle det med dobbelt ombuk i toppen med en række tøjklemmer. Det skulle kunne holde i 10 år, så prisen på 35 kr pr. meter er o.k., når man kan have druerne i fred. Det kan jo bruges til andre afgrøder resten af året. Bionet kan købes i Den Økologiske Have