Havenyt uge 37, 2005

Der er masser af lækre ting i haven lige nu, som kan spises direkte fra buske og træer. Brombærene er sorte og søde, der er røde efterårshindbær, nødderne er brune i haserne og er begyndt at dratte ned, der er søde figner, og der begynder at være masser af æbler. I år er der også masse af pærer de fleste steder – i øjeblikket er det de dejlige søde Clara Friis, der er modne. Det er en god ide at gå på smagetur i andres haver for at se, om der er frugt- og bærsorter, som man skal overveje at plante i sin egen have.

Hvis man ikke kan overkomme at spise det hele nu, så det er en god ide at sylte og fryse noget af det, tørre nødderne og plukke de æbler ned, som kan gemmes.

Det dejlige sensommervejr får tomaterne til at modne med masser af smag og aroma. Majskolberne bliver store og søde, og der kan fortsat høstes masser af bønner, hvis man har sået flere eller sene hold. Og der er håb om, at vintergræskarene på trods af en lidt kølig sommer når at modne.

September ser ud til at fortsætte med forholdsvis lunt sensommervejr, og det skal vi bestemt nyde i fulde drag. Men desværre er der udsigt til meget lave nattemperaturer sidst på ugen, og der kommer en hel del blæst, som kan forværre situationen de steder, hvor der ikke for nylig er kommet regn, og hvor planterne nu for alvor begynder at mangle vand.

Egen syltegryde giver mange muligheder

Hvis man har bær og frugt i haven, er der lige nu masser til syltekrukkerne. Desværre har vi ofte for travlt til at udnytte alle disse gratis ressourcer, og det økonomiske incitament er der heller ikke altid i dag.

Vi kan købe en dåse syltede pærer for næsten ingenting. Men hvad ved vi om, hvordan disse pærer har været dyrket og hvilke gifte, de er sprøjtet med? Når vi sylter vore egne pærer til dessert, ved vi, hvor de kommer fra. Vi kan høste dem på det optimale tidspunkt og koge dem, så de bliver lige nøjagtig så sprøde eller bløde, som vi helst vil have dem. Og vi kan komme en ægte vanilliestang ved, hvis vi har lyst.

Det samme gælder, når vi sylter asier: Kan vi ikke lide peberrod, kan den udelades og vi kan komme en ekstra håndfuld skalotteløg i eller masser af friske dildskærme fra haven.

Hvis tiden er knap, kan vi vælge at lave de ting, som vi holder mest af, ikke kan købe i en tilfredsstillende kvalitet, eller specialiteter som f.eks. syltede figner med kanel, laurbær, chili og måske endda stjerneanis. Det kan også være syltetøj tilsat f.eks. lidt cognac.

Til den søde tand er der lige nu nok at tage af i have og hegn: Hyldebær, brombær, blommer, æbler og figner. Til den sure side kan vi lave syltede agurker og asier samt pickles af grønsager som blomkål, bønner, gulerødder, løg m.m. Og hvis der er overflod af krydderurter, kan vi gemme dem ved at lave pesto af dem.

Tørring af æbler og blommer

Man kan også vælge at tørre æbler og blommer til sundt slik eller til at komme i salaten m.m. Man kan tørre i ovnen ved maks. 70° C med ovndøren på klem, eller man kan bruge en tørremaskine, som er specielt udviklet til formålet. Det er vigtig at æbleringe og stykker kun er 3–5 mm tykke, og blommer skal halveres. Det tager ca. 6 timer at tørre æbler og næsten et døgn at tørre blommer i en tørremaskine.

Hvis man vil læse mere om tørring af havens afgrøder, så var der i Praktisk Økologi 5/2004 en tresiders artikel herom.

Æbleskrællemaskinen

For at få æbleringene lige tykke til tørring, kan man bruge en genial æbleskrællemaskine, som kan købes hos Dansk Hjemmeproduktion (sælger også en tørremaskine). Den tager i samme arbejdsgang kærnehuset ud, skærer æblet op i ringe og kan desuden om ønsket skrælle æblerne.

Den er ikke mindre genial, når der skal gøres æbler i stand til æbleflæsk og æblemos – det går bare så hurtigt i forhold til at skrælle og skære. Æblemos laves i øvrigt bedst og lettest ved at fylde en bradepande med itubrækkede æbleringe i et tykt lag og lade dem bage til de er passende møre. Man kan så tilsætte sukker efter behag. Hvis man vil spare på de tomme sukkerkalorier, kan man bage de mere søde æblesorter sammen med rosiner.

Nedfalden frugt og nødder

Under æble- og pæretræer kan man nu finde nedfaldsfrugt, og straks melder tanken sig, at nu skal der plukkes, inden de alle falder ned. Men undersøg lige æbler og pærer og for den sags skyld også de hasselnødder, som også er begyndt at ligge på jorden. De første frugter og nødder under træer og buske er nemlig ormstukne eksemplarer, og det er netop grunden til at de falder ned.

Æbler og pærer modner hurtigere, når den lille orm sidder derinde og gnaver. Og det kan man vælge at tage fra den positive side, nemlig at man får modne frugter 1–2 uger før, hvis man altså kan leve med, at der skal skæres lidt af æblet.

Æblerne skal være plukkemodne

Det er endnu kun sommeræbler, der er modne, og her kan man ikke få ret meget længere holdbarhed ved at plukke ned. De skal spises og bruges fra træet. Det er først de senere sorter, begyndende med sorter som ‘Ingrid Marie’ og ‘James Grieve’, det kan betale sig at plukke ned til at gemme, og de er endnu ikke plukkemodne.

Inden man begynder at plukke, skal man undersøge, om æblerne er plukkemodne. Afprøv i de kommende uger med jævne mellemrum, om frugterne på de forskelllige træer er plukkemodne. Det gør man ved at løfte æblet lidt og og dreje det opad – slipper det ved dette lette drej, så har træet forberedt sig på, at frugten er ved at være moden. Prøv altid på sydsiden af træet, hvor de er først modne.

Det er vigtigt ikke at plukke frugten, førend den er plukkemoden, da sukkerkoncentrationen ellers ikke er høj nok, og aromastofferne ikke er fuldt ud dannede. Det er forskelligt fra æblesort til æblesort, hvor lang tid, det er nødvendigt at vente. F.eks. må Filippa, som er slem til at falde ned ved selv moderat blæsevejr, fordi æblerne sidder yderst på grenene, ikke plukkes for tidligt, da æblerne så aldrig får den samme aroma som plukket ved tilpas modenhed. Ingrid Marie er sur og uspiselig, når den er plukkemoden, men udvikler efter plukningen alle de fine smags- og aromastoffer og bliver også tilpas sød. Men det er vigtigt at få plukket frugten, når den er plukkemoden, da den ellers ikke kun dratter ned og får stødpletter, men bliver overmoden og kan ikke holde sig frisk og saftspændt så længe.

Hold øje med angreb af gul monilia

Det er vigtigt her i modningsfasen at holde øje med æbler, blommer og pærer, da de kan angribes af gul monilia, som er en svamp, som på få dage får frugt til at rådne fuldstændig. Fjernes sådanne rådne frugter ikke, kan de smitte de frugter, som de sidder i tæt kontakt med. Efterlades de rådne frugter på træet, tørrer de i løbet af bare en uges tid ind til frugtmumier, hvor smitstoffet overvintrer og næste år smitter de ny æbler. Nedplukkede æbler smittet med gul monilia udvikler sig i kasserne til såkaldte negeræbler – helt sorte, og de smitter de æbler, som de rører ved.

Høst af hasselnødder

Hvis man har nøddebuske eller -træer i haven, så er der nu nedfaldne nødder på jorden. Men det er enten nødder der ikke er udviklet, eller nødder med orm i. Ormene er larver af nøddesnudebillen, og de forsvinder ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste sommer lægger nøddesnudebillen sine æg i de små ny nødder. Der er således god grund til at samle de nedfaldne nødder op, inden larverne når at komme ud og ned i jorden. Man kan dog ikke udrydde nøddesnudebillerne ved indsamling, da nogen af dem også forlader nødden oppe på buske og lader sig dratte ned. En god overlevelsesstrategi for nøddesnudebillen. Hvis man skal plante kan man vælge tykskallede sorter som tyrkisk træhassel, ‘Halleske Kæmpe’ og ‘Atlas’ (Romersk nød), de er så godt som fri for orm.

De nødder som sidder på buskene er ved at være færdigudviklede og i modningsfasen. De smager rigtig godt friske, så man kan godt begynde at gå og spise lidt. Der er en hel række forskellige sorter af hasselnødder, og de modner ikke helt på samme tidspunkt. Så hold øje med nødderne, da det er vigtigt at få dem plukket, inden de falder ned, men de skal helst også være modne. Når de begynder at modne, bliver de brunlige i den runde ende, som sidder inde i hasen, og de kan let vippes løse i hasen.

Hvis man har flere nødder, end man kan nå at spise dem friske, kan de tørres. Nødderne i haserne lægges ud til tørre et luftigt, tørt og lunt sted, og når nødderne har løsnet sig helt, kan de kommes i et net og hænges op til opbevaring et luftigt og køligt sted. Det er vigtigt ikke at opbevare dem for varmt, da kernerne så mister for meget vandindhold og bliver tørre og kedelige.

Hvis man har egern i haven, kan det være spørgsmålet om, hvem der kommer først, hvis der ikke er nok til alle parter.

Gulerødder med eller uden orm

De tidligste sommergulerødder er der altid en chance for at nå at høste uden alt for mange ormeangreb, da de kun har nået at være udsat for gulerodsfluens (
/skadedyr_og_plantesygdomme/21.html) 1. larvegeneration, inden de spises. Derimod har de gulerødder, som vi skal spise i sensommeren og til vinter, også været udsat for 2. larvegeneration. Disse gulerødder kan nå at blive næsten helt ødelagt af larvegnav i løbet af efteråret, og man kan ikke gøre noget på nuværende tidspunkt. Har man derimod fået dækket gulerødderne i tide, så kan man høste store og flotte gulerødder helt uden larveangreb.

Gulerødder skal for at smage rigtig godt være velforsynede med vand. I en tør periode er det en god ide at holde jorden fugtig i den række, man høster fra. Hvis jorden er tør, tager det 3–4 dage fra man vander, og til gulerøderne bliver rigtig gode.

Bønner må ikke mangle vand

Det er også meget vigtigt, at bønner ikke mangler vand, da det kan få bønneplanter til at smide nogle af bladene, og bønnerne udvikles ikke optimalt. Vand i tide – planterne har allerede taget skade, når bladene begynder at hænge midt på dagen i solskin, eller bladene bliver gule. Vær især opmærksom på stangbønner, hvor planterne har en stor bladmasse i forhold til det areal, som planterne vokser på.

Så bladgrønsager til drivhuset

I drivhuset er der stadig masser af søde, dejlige tomater og måske også stadig agurker. Og de sidste tomater høstes ofte ikke førend midt i oktober, hvor man ikke kan nå at så en ny afgrøde i drivhuset. Men der er stadig mulighed for at en del bladgrønsager kan vokse i oktober og november i det lidt lunere klima i drivhuset. Det er derfor en god ide at sætte nogle kasser ude på friland nu og så dem til med f.eks. spinat, almindelig rucola, vårsalat, tatsoi og salat. Når tomatplanterne fjernes i oktober, kan de flyttes ind i drivhuset, og man høste lidt bladgrønt allersidst på sæsonen. Det man ikke får høstet, vil måske overleve vinteren og vokse videre i det tidlige forår.