Havenyt uge 2, 2005

Kalenderen siger stadig kun første halvdel af januar, og snusfornuften hvisker, at vinteren er lang endnu, og der vil komme masser af frost og sne, og at vi bare kan være glade for, at der ikke var sne med i orkanen i weekenden. Men når man går en tur i haven, så er det synet af forårsløg, der pibler op alle vegne, der vinder. Hjertet bliver helt varmt ved synet af alle tegnene på forår.

Der er vintergækker i massevis og enkelte lune steder er der endda nogle med synlig hvid spids knop, som stikker lige op i vejret. Påskeliljerne er også på vej op i stor stil. Erantisknopperne brækker nærmest jorden væk for at komme op, og pludselig ser man en lille gul plet et stykke væk – jo, det er en lille gul erantisknop, der står der midt i den våde, brune januarhave. Erantis kan man grave op og sætte i en potte og tage ind til drivning i en kølig vindueskarm, indtil de kan flyttes ind i stuen, når knopperne er gule.

De lyserøde juleroser formelig står i trængsel med tykke røde knopper. Og fjerner man lidt blade, så er der sandelig også stauder, som rør på sig. En af de flotteste er akelejens skud i lyslilla og en lys vissengrøn, som på mistænkelig vis ligner en af forårets ny modefarver.

I drivhuset vokser der lige nu de dejligste små spinatblade frem – det er usædvanlig her først i januar. Og de er bare så grønne. Ude i køkkenhaven er det frodigste og grønneste den sunde grønkål – og heldigvis har vi haft så meget frost, at smagen er helt i top.

Smukke vinterstauder

Hvis man synes, at staudebedet ser lidt trist ud her i januar, kan man overveje at plante nogle af de stauder, som har vintergrønne blade. Et par af dem er der netop i den forgangne ude kommet to nye artikler om her på Havenyt.dk.

Japansk star er en stedsegrøn bunddækkende græs, der er smuk selv midt på vinteren, da den tåler både sne og en enkelt oversvømmelse. Der findes forskellig varieteter og sorter af japansk star, som hver især danner bunddække med forskellig struktur fra det lave tæppe til et bølgehav af tuer.

Rundfinnet radeløv bliver ikke mere end godt 10 cm høj og danner en lidt uregelmæssig roset eller tue med sine 10–15 cm lange, fjersnitdelte blade og kan vokse i sprækker i mure eller på et stenbed eller anden varm vokseplads. Den lille bregne har vintergrønne blade.

Hvis man virkelig overvejer at plante vintergrønne stauder til forår, kan man i tidsskriftet Praktisk Økologi 6/2004 læse en fire sider lang artikel af Katrine Thuesen om en halv snes virkelig gode vintergrønne stauder. Der er foruden en beskrivelse af planterne og deres vækstkrav også billeder af planterne både i blomst og midt på vinteren.

Drivning af grene

Forsythiaknopperne har for længst fået den kulde, de skal have for at kunne springe ud. De venter kun på varmen. Det er derfor hurtigt at få en flot buket gule forsythiagrene, hvis man skærer et bundt og sætter det i vand – først et køligt sted et par dage, derefter et lyst og ikke alt for varmt sted, indtil knopperne viser gul spids, så de kan tages ind i stuen. Forsythiagrene vil gerne overbruses med vand et par gange under drivningen.

Der er mange flere grene, som kan drives, men det er langt fra alle grene, som lader sig friste til at springe ud, bare fordi de kommer ind i varmen. En af de tidligst blomstrende buske er fjeldribs, Ribes alpinum, og den kan drives nu. Den er i familie med blodribs, Ribes sanguineum, som man også kan drive, men blomsterne lugter desværre næsten som kattetis, og blomsterne bliver ikke røde som ude, men hvidlige.

En sikker succes er grene af japansk kirsebær, som kan drives på kun ca. 2 uger. De får dog næsten hvide blomster ved drivning. Grene af japansk kvæde kan ligeledes drives, men også her bliver blomsterne mere blege. Grene af pil kan også drives, når de først viser lidt hvid spids.

Hvis man i haven har vinterblomstrende buske som troldnød, kejserbusk og vinterjasmin behøver man næsten ikke at drive dem for at få blomster i vasen, de står allerede med store knopper derude.

Når man tager grene ind til drivning, er det nødvendigt at bruge en god skarp saks eller kniv til at skære et meget skråt snit forneden, da de med et vandret snit ikke kan suge vand nok. Grene med små knopper bør desuden overbruses med få dages mellemrum, da de ellers har let ved at tørre ind. Det er også en god ide at sætte dem køligt om natten, hvis de står i en meget varm stue. Skift også vandet i vasen jævnligt.

Podekviste skal skæres nu

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Selve podningen skal først ske i marts og indtil da, skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekursus – to af dem kan du allerede nu se på vores side med arrangementer i marts.

Planlæg køkkenhaven nu

Her i januar er der god tid til at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Hvis man indtil nu ikke har haft køkkenhave, kan man overveje at anlægge en, så man kan hente friske grønsager og krydderurter i egen have til sommer. Og ikke mindst kan man begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke næste år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Hvilke blomster og farver skal pryde havens bede til sommer? Skal der plantes prydtræer og -buske?

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man har dyrket for meget af af grønsager, frugt og bær, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme planteart kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte får man færre problemer med skadedyr og sygdomme og også et bedre udbytte i de kommende sæsoner.

På intet tidspunkt er haven så nem at dyrke, som når man sidder og drømmer i januar. Så nyd drømmene og alle planerne for den kommende havesæson.

Frøkatalog fra Urtegartneriet

I denne uge er det Urtegartneriet, som er klar med en liste over de frø og planter, som de har til salg i 2005. Urtegartneriet er en lille virksomhed, der drives af Erik og Kirsten Vang Nielsen. De sælger kun frø og planter som er biodynamiske eller økologiske. Gartneriet ligger i Kragelund ved Silkeborg, men de sælger gerne varer på postordre. Deres speciale er krydderurter og lægeplanter, men der er også grønsagsfrø og duftgeranier. En af de nye planter i sortimentet i år er en solbærsalvie.