Havenyt uge 18, 2005

Bøgeskoven er ved at være lysegrøn, kirsebærtræerne er lige ved at springe ud, stikkelsbær og solstik blomstrer allerede og besøges flittigt af både honning- og humlebier.

De store røde tulipaner og de gule skovtulipaner dominerer blomsterbedene og er ved tage al opmærksomheden væk fra bispehuens små sartgule, hvide eller røde blomster, som er smukke mod de nye rødlige blade.

Det spirer og gror i køkkenhaven. Løgene står i lige rækker med friskgrønne blade. Kartoflerne er på vej op, så fra nu af vil vi gerne undgå nattefrost. De første spæde rækker af gulerødder og løg kan anes, mens de valske bønners store saftiggrønne kimblade fra start af tydeligt markerer, hvor deres række er. Spinatplanterne er allerede ved at få de første rigtige blade. Jordbærplanterne sætter masser af nye grønne blade og blomsterknopper er ved at komme frem, og der er nu masser af lækre rabarberstilke til både tærte, grød og kompot. Varmen sætter virkelig gang i aspargesbedet – det vælter op med lækre, sprøde asparges i en kvalitet, som ikke kan købes i forretninger. Og under glas kan man høste de første røde radiser – husk at så et nyt hold.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes utroligt mange flotte sommerblomster. Mange skal forkultiveres, og det indebærer masser af arbejde fra sidst i februar med såning, prikling og ompotning. Hvis man da ikke vælger at købe dem i sidste halvdel af maj, hvor de kan plantes ud i bede og krukker, når faren for nattefrost er ovre.

Men der findes også en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Ellers er man nødt til at gennemvande jorden dagen inden såning. De fleste gange går det problemfrit, men det kan give dårlig fremspiring, hvis der kommer en meget varm og tør periode, inden de når at spire.

Det ser nok mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser, så hvis man bruger mange blomster hertil, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

For tidligt at plante tomater ud i drivhuset

Når vi har næsten sommeragtigt vejr, skal man lige huske på, at vi kun er allerførst i maj, og at lave dag- og nattemperaturer ikke er ovre – allerede sidst på ugen er nattemperaturen nede på 5° C igen. Der er også stadig risiko for nætter med frost, hvor det kan være nødvendigt at kunne flytte planterne indenfor eller etablere opvarmning. Det er derfor for tidligt at plante tomater, peber, chili, agurk, meloner osv. ud i almindeligt koldt drivhus, hvor jorden også er for kold endnu. Hvis man har varme bede lavet med hestemøg eller har opvarmningsmuligheder, er det selvfølgelig en anden sag.

I et koldt drivhus gælder det lige nu om at have planterne ude i lyset i dagtimerne, så de kan vokse sig store og flotte, og det er vigtigt, at de står i tilstrækkeligt store potter. Agurker og meloner skal ind om natten. Chili og peber skal også ind, hvis nattemperaturen ikke kan holdes over 10° C, og tomatplanterne skal have mindst 8° varme om natten for ikke at tage skade og gå i vækststandsning.

Drivhusjorden har et vist varmeindhold fra dagens solopvarmning. Det kan man udnytte ved at placere planterne på jorden og overdække dem. Hvis man bruger vækstbuer og to lag fiberdug, er det hurtigt hver aften at dække dem til, og det giver et par graders ekstra varme. Eller man kan bruge isolerende bobleplast sat godt fast på vækstbuerne med tøjklemmer, så det ikke falder ned og beskadiger planterne.

Gødningsvand til udplantningsplanterne

Lige nu er det også vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler næring. Det kan man tilføre ved at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få regn i ugens løb, hvor det bliver lidt blandet vejr med regn, overskyet vejr, men også noget solskin. Med andre ord vejr til at plante de første kål – og salatplanter ud. Dog ser det ud til at blive lige lovlig blæsende. Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Plantebuer med fiberdug kan man plante ud under, selv om det blæser lidt.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække med fiberdug. Ikke mindst forkultiverede løg har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Plantetips

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn. Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter måske 30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål og kan man høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes i august, og hvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er den mest almindelige. Men det kan også være en god ide at plante en sommer- eller efterårsporre, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Så ikke bønner, selv om kirsebærtræerne blomstrer

Vi holder meget af gamle haveråd, men de passer bare ikke altid. I år skal man i hvert fald ikke så bønner, selv om kirsebærtræerne blomstrer her først i maj.

Bønner spirer først ved en jordtemperatur på minimum 12° C, og det må frarådes at så, førend jordtemperaturen er minimum 14–18° C. Ellers er der stor risiko for en dårlig fremspiring. Hvis man gerne vil have tidlige bønner, så forkultiver nogle potter og plant ud. De gule voksbønner er lidt mere hårdføre end de grønne. Den 1. maj var jordtemperaturen i Danmark kun mellem 7,6° og 10,9° C.

Status i køkkenhaven

I starten af maj er det meste af køkkenhaven sået til med ærter, salat, dild, persille, koriander, rodfrugter, kål og porrer. Spinat er det for sent at så nu, da den ikke når at sætte ret mange blade, inden den går i blomst, når sommeren kommer sidst i maj. Majs kan sås direkte på friland fra midten af maj, hvis man ikke vælger at så nu og forkultivere dem til udplantning. Bønner, squash og agurker skal ikke sås før jorden er varm nok sidst i maj, men man kan overveje at forkultivere et antal planter af bønner, squash og vintergræskar for at få tidligere afgrøder.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på især de første gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er ved at blive gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. Man kan gøre det nu eller vente til de med de gule blomster selv »rækker hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. Lige nu er jorden faktisk så fugtig, at man kan løsne den lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.