Havenyt uge 9, 2004

Som haveejere sættes vores tålmodighed på en hård prøve lige nu, hvor forårssol og høj blå himmel nogle dage virkelig giver os lyst til at gå i haven. Men en vedholdende nattefrost sørger for, at de øverste 5–10 cm jord er frossen de fleste steder. Hvor solen skinner hele dage, og der er læ, kan den dog næsten nå at tø, så man kan brække sig vej ned til jordskokkerne eller liste et par porrer op.

De ukuelige forårsblomster

Det gør lidt ondt om morgenen at se vintergækkerne og de røde juleroser hænge med hovedet, men hvis solen skinner, så står de igen strunke efter nogle timers solvarme. Historien gentager sig næste dag.

Selv om der er nattefrost hver nat, så kan man endda se enkelte krokus på lune steder, som har vovet sig op af jorden med de store orange knopper.

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene, og man skal holde øje med temperaturen i drivhuset, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforholdene er på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god til inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Såtid i vindueskarmen

Når man nu ikke kan komme i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede.

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, så skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Artiskok skal også sås nu, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente en god uges tid endnu med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver det også svært at få plads i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. De spirer langsommere og vokser langsommere til.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Ramsløg – ukrudt og grønsag

Ramsløgs friskgrønne blade giver et flot grønt bunddække i foråret, og i maj får den smukke hvide blomsterbolde af små stjerneformede blomster. Det er en vild plante, som i nogle skove kan dække store områder med grønne blade i det tidlige forår. Ramsløg visner ned i juni efter at have sat masser af frø. Og det er netop med disse frø, at den forsøger at invadere resten af haven, hvis man er faldet for den og har inviteret den indenfor i haven som forårsbunddække under buske og træer.

Men smuk er den, og så er den en en glimrende grønsag – det hele kan spises og har en god stærk løgsmag. Ramsløg indeholder oven i købet 20 gange så meget C-vitamin som citroner. Så er man så heldig at have mange af dem, kan man nu, hvor de grønne blade er på vej op, både hente lidt friske grønne blade til grønt drys og grave hele planten op til brug i køkkenet.

Lug eller spis

Ikke alt grønt, der spirer frem derude er man lige glad for at gense. Skvalderkål og brændenælder er på hastig fremmarch med masser af friske grønne blade og grågrønne skud. Der er to muligheder.

Enten glæder man sig over over alle de dejlige grønne blade og skud og høster dem i rigt mål den kommende måneds tid. Både nye blade af skvalderkål og nye skud af brændenælder kan bruges i madlavningen. Hvis man mangler opskrifter, kan det anbefales at gå på biblioteket og låne nogle af de mange gode bøger, som Anemette Olesen har skrevet om at lave mad med naturens vilde urter.

Eller også bruger man det tidlige forår til at gøre en indsats mod dette flerårige og sejlivede ukrudt, så snart jorden er til at komme i. Brændenælder er faktisk meget lette at grave op i februar–marts, hvor rødderne ikke er særligt dybtgående.

Høst grønne blade i køkkenhaven

Der er stadig porrer, grønkål og rosenkål at hente derude fra sidste års produktion, men der er også så småt ved at være små, ny grønne blade at hente lidt af. De er små, men de er der, hvis man kigger godt efter.

Citronmelissen har små fine skud, som man kan nippe lidt af. Persillen har små, nye blade, og hvis man har mange meter persillerækker, så kan man nippe til en gang friskhakket persille.

Har man sået bladbede og spinatbede i juli, og har de overlevet vinteren, så er der små ny blade på vej, som der snart kan høstes lidt af. Spinatbeden kaldes også for evighedsspinat, og det er lidt med rette, da den overvintrer og sætter nye blade, førend den overvintrede spinat gør. Desuden går forårssået spinatbede ikke i stok i maj, som spinaten gør.

Fine rosetter af vårsalat står klar til høst til salatskålen, men det er dog kun den vårsalat, der blev sået sidst i juli, der er rigtig stor og flot endnu. De rækker eller planter, som først er spiret i august og september er endnu for små til at høste – men de vokser hurtigt til de kommende uger.

Hvis man vil fremskynde de nye grønne blade, så kan man dække rækkerne med fiberdug. Det luner og beskytter. Hvis man har katte i haven, kan det være et problem, at kattene kan være lidt glade for at ligge på fiberdugen – og ovenpå planterne. Løsningen kan være at lave et endnu bedre sted med sol og læ og et stykke gammelt fiberdug til kattene, eller sætte vækstbuer under fiberdugen.