Havenyt uge 5, 2004

Det er flot derude med snepudrede haver og planter. Det er om at nyde det smukke syn, selvom det godt kan bekymre, at vinteren ser ud til at være ved at bide sig fast. I den kommende uge loves der ned til 10° frost, og det bliver også frost om dagen. Heldigvis har sneen nu dækket jord og planter, så de er beskyttet mod den værste kulde.

Hvis kulden fortsætter, kan vi endnu nå at få isvinter – der er allerede begyndende is på lavvandede områder. En isvinter betyder normalt, at vi vil komme senere i gang med havearbejdet i foråret. Ikke mindst i de haver, som ligger ud til vandet, og hvor man plejer at kunne komme tidligt igang. Så lad os håbe, at det ikke sker.

Vinterblomster

Med en hvid vinterhave er forårsfornemmelserne lagt grundigt på hylden. Det er ellers ikke længere end en god uges tid siden at man kunne få forårsfornemmelser ved at se vinterblomstrende buske i haverne i vintersolen. Vinterjasminens gule blomster, de første udsprungne blomster på kejserbusken, lilla svulmende knopper på pebertræet og ikke at forglemme troldnødens lysende gule eller rødelige blomster. De fortsætter blomstringen, når det igen bliver mere forårsagtigt.

Lige nu er det i stedet for isblomster på uisolerede ruder, man kan nyde, og havens visne staudetoppe med hvide tophuer af sne. Erantis, vintergækker og juleroser venter på mildere vejr under snedynen.

Havens afgrøder

Når jorden først er frosset godt og grundigt, så er det helt umuligt at få fat i pastinakker, skorzonerrødder, havrerødder og jordskokker ude i haven. Hvis man har været forudseende, har man taget en portion op, inden jorden frøs. Det samme gælder porrer, men her kan man vælge at skære porrer af lige over jorden og tø dem langsomt op ved at lægge dem et sted, hvor det bare er nogle få grader over frysepunktet.

Rosenkål og grønkål har den store fordel, at der skal være meget sne, inden man ikke kan finde til et måltid. Også her gælder det, at de bliver bedst ved langsom optøning.

Af krydderurter er der her midt i sneen kun salvie, isop og timian. Men det passer også godt med en gang gule ærter midt i vinterkulden.

Kulde og mus trænger ind i husene

Efterhånden som det har været frost i lang tid, begynder det at blive frostvejr i udhuse og garager, og man skal efterse at kartofler, løg, æbler og rodfrugter ikke fryser. Kartofler skal helst opbevares ved ca. 5° C, da de får en sød smag ved temperaturer ned mod frysepunktet. Ellers opbevares frugt og grønsager bedst ved så lav en temperatur som muligt, men frostfrit. Æbler tåler dog et par graders frost uden at tage skade.

Efterhånden som kulden trænger ind, kommer musene som regel med. Det er derfor vigtigt at efterse kasserne for evt. musebesøg og enten få anbragt dem musesikkert eller få fanget musene i tide, alt efter temperament. Det er under alle omstændigheder ærgerligt – og ulækkert – at finde hele kasser med æbler og kartofler, som musene har gennemsnasket.

Havens dyr og fugle

Det er ikke kun musene, der har sværere ved at finde føde, når sneen dækker jorden. Det er nu, at det er vigtigt at fodre havens fugle og dyr. Fuglene har brug for let adgang til både læ, foder og vand, hvis de skal kunne klare så kold en periode. Ligger der stadig æbler derude på jorden, kan det være en god ide at feje nogle af dem fri – fuglene skal bruge mange kræfter på at få fat i dem under snedækket. Med et foderbræt kan man sørge for at fuglene har let adgang til frø, men ikke alle fugle går på foderbrættet, så det er bedst også at have en snefri foderplads på jorden.

Hvis man ikke allerede har genbrugt juletræet til at dække nogle af de planter, som ikke er helt hårdføre i vores klima, så kan man lægge træet ned et sted, hvor der er lidt læ – f.eks. op ad en væg – så fuglene kan bruge det til at sidde i læ under. Med et nyt snefald kan det give rigtig gode læsteder.

Hvis havens fugle er i en god fodertilstand, når vinteren slutter, begynder de tidligere at bygge reder og få unger. Det betyder, at fodringen med insekter begynder tidligere og dermed indsamlingen af bladlus og andre skadedyr i haven.

Sne er tungt og kan give skader

Det er smukt med sne, men hvis sneen lægger sig tykt og tungt på stedsegrønne træer og buske, kan det give knækkede grene. Man skal imidlertid være forsigtig, hvis man vil fjerne det, da navnlig store blade på f.eks. laurbærkirsebær let knækker, når de er stivfrosne.

Hvis først der begynder at lægge sig et tykt lag sne på drivhus og drivbænke, kan det være en god ide at fjerne det. Meget tykke snelag på et drivhus er så tungt, at det kan få drivhuse, som ikke har en tilstrækkelig solid tagkonstruktion, til at synke sammen i rygningen under vægten.