Havenyt uge 44, 2004

Træer og buske mister langsomt deres blade, og det er et helt studie af følge med i, hvordan de enkelte arter får forskellige høstfarver. Der er nye farveoplevelser hver eneste dag. Jo mere nattefrost, man har haft, jo flottere bliver efterårsfarverne.

Til gengæld kan man de steder, hvor der ikke har været frost, eller den har været ubetydelig, stadig nyde synet af en del sommerblomster og her står georginerne også stadig og gløder i efterårssolen. Det er stadig et fantastisk mildt efterår. Og efter en enkel kold nat midt på ugen – måske med nattefrost i Jylland – fortsætter det milde og lidt våde efterårsvejr.

Den sidste frugt

Der er stadig frugttræer, som har masser af æbler. De sene sorter som Jonagold, Belle de Booskop, Golden Delicious skal først plukkes her omkring 1. november. Der findes også gamle sorter, som bliver hængende på træerne ind i vinteren, hvis de ikke plukkes. Til stor glæde for fuglene.

Hvis man har pigeoner, kan man efter plukning lægge dem ud i solen til eftermodning, så de får den attraktive helt røde farve. Hvis man klæber et hjerte på, som kan fjernes efter de er blevet røde, kan man få ildrøde pigeoner med et grønt hjerte.

Bladfald på frugttræer

Bliver bladene siddende på et frugttræ langt ind i november og ser meget grønne og friske ud, skal man ikke ubetinget glæde sig over det. Det er tegn på, at skuddene ikke modner hurtigt nok af, og disse skudspidser kan skades ved en tidlig og hård vinter. Det sene bladfald skyldes normalt overgødskning, og nan ser det tit ved nyindkøbte frugttræer, som producenterne jo godt ved at de fleste haveejerne køber med øjnene – derfor produceres de, så bladene er store og grønne i efterårsmånederne.

Måske er det lige modsat – bladene er allerede faldet af. Det sker ofte, hvis bladene har været angrebet voldsomt af skurv, og så kan der være god mening i at rive disse blade sammen og komme dem i kompostbunken, så man er sikker på, at der ikke til forår ligger blade med skurv tilbage. Især pæretræer er meget udsat for, at smitten føres videre til året efter. Normalt vil regnormene have ædt sig igennem bladdyngerne inden foråret, så det er kun nødvendigt at rive sammen i sådanne særlige tilfælde. Der vil hurtigt blæse andre blade hen og dække den blottede jord.

Høstasters

Mens næsten alle stauderne for længst har mistet den sidste værdighed og er i gang med at forberede sig på vinteren, så står høstasters eller strandasters, som den populært kaldes, i allerflotteste flor. Hvis den vel at mærke ikke er angrebet af meldug. Her gælder det om at få fat i sorter, som er resistente mod meldug. Spørg efter dem på planteskolen, eller hold øje med høstasters i haver, hvor man kan få lov til at få et lille stykke. Høstasters findes i lilla, hvide og røde sorter, og i mange højder – bl.a. lave sorter på 40–50 cm’s højde. Høstasters flyttes bedst i foråret.

En anden god asters er Aster lateriflorus (synonym Aster vimineus), som har det meget sigende danske navn sommerens farvel. Blomsterne er ret små i hvidt eller lyslilla med rødlige øjne, og den ville slet ikke blive lagt mærke til i et sommerbed. Den blomstrer langt ind i november.

Dæk kompostbunken inden vinter

Helt eller næsten omsat kompost skal ikke bringes ud i haven førend til foråret. Helt omsat kompost er mørk god muldjord. Næsten helt omsat kompost er det stadie, hvor noget af komposten er ved at ligne jord, men der er også brune smuldrende plantedele.

I så nedbrudt kompostmateriale er der masser af frigivne mineraler, bl.a. kvælstof. Vinterens nedbør vil vaske dem nedad i jorden, så man til forår står med en bunke jord uden ret mange plantenæringsstoffer i stedet for en næringsrig kompost. Bunken skal derfor dækkes vinteren over med plastik, så næringsstofferne er intakte til foråret og kan bruges til at gøde næste års planter med.

Plads i kompostbeholderen

I vintertiden sker omsætningen kun langsomt i en lukket kompostbeholder. Man skal derfor nu tage højde for, om der vil være plads til vinterens grønne kompostaffald, da kompostormene ofte ikke kan følge med i den kolde tid, hvor de ikke spiser ret meget. I kolde perioder holder de helt op med at æde.

Er beholderen over halvfuld, og det nederste lag er omsat, så er det en god ide at fjerne en del af den omsatte ormekompost og komme det med i den kompostbunke, som man tildækker for vinteren.

Kompostormene skal man dog lade blive i kompostbeholderen, da det er her, de skal gøre deres arbejde. Hvis man isolerer beholderen, f.eks. ved at vikle en vintermåtte om, er ormene mere aktive og æder mere, og der er større chance for, at de overlever vinteren i en isoleret beholder.

Det kan dog være en god ide at komme et par håndfulde over i havekomposten, hvis det er en større bunke med jordkontakt. Her er der større chance for at de overlever, hvis vinteren bliver hård, og her er der også masser at æde. De kan så komme tilbage i den lukkede kompostbeholder i det tidlige forår, hvis ormene her er døde. Der vil dog altid være kokoner, som overlever vinteren, så der klækkes en ny generation af kompostorm i foråret.

Sidste chance for at sætte hvidløg

Hvidløg, der sættes i efteråret, skal helst nå at danne et godt rodnet, inden vinter. Det er derfor ved at være sidste chance for at nå at sætte hvidløg, hvis man vil være sikker på, at de når at udvikle sig optimalt, inden det for alvor bliver koldt. De kan også sættes sidst i februar eller allerførst i marts. Men de efterårssatte bliver størst.

Blomsterknolde der skal tages op

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer derude, så vil knoldplanterne normalt ikke overleve vinteren ude i jorden. Når nattefrosten har ødelagt blade og stængler på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus og Acidanthera bicolor, er det derfor en god ide at tage knoldene op, inden der kommer mere frost. Der er sikkert mange flere knolde end der blev lagt i foråret. De strutter af oplagret energi, som de skal bruge til at danne ny planter med til foråret, når de igen lægges.

De skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres helt, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spaghnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må de ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Dahlia er der erfaring for, at man i stedet for at bruge sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dahlia op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle dahliaknolde overlever vinteropbevaringen – det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, uden at knoldene tørrer helt ud.

Pas på ikke at få dræbersnegle ind i haven

Når du hjemfører planter, så husk at sikre dig, at du ikke hjemfører små bitte dræbersnegle eller snegleæg, hvis din have indtil nu er sneglefri. Du kan skylle rødderne helt fri for jord, inden du tager planten med fra haven. Planter har selvfølgelig ikke godt af den behandling, men vil som regel overleve, og det er bedre end at få dræbersnegle ind i have og lokalområde. Du har også et ansvar overfor dine naboer i den henseende.