Havenyt uge 40, 2004

I følge vejrudsigten er der natten til torsdag, fredag og lørdag udsigt til temperaturer ned mellem 3 og 8 grader, lokalt ned omkring frysepunktet. Især det sidste får jo enhver haveejer til at spidse ører og overveje, hvad der skal træffes af forholdsregler. De fleste haver vil antagelig ikke opleve nattefrost endnu. Lige nu er havvandet varmt, så de kystnære områder er ikke i farezonen.

Med efterårets komme er der også masser af andre gøremål i haven, f.eks. at høste græskar, sørge for det bedste klima i drivhuset, høste frø, sikre vindruer mod fugle, gå på jagt efter snegleæg og sætte kompostbunke.

Forholdsregler ved let nattefrost

Det er under alle omstændigheder en god ide at få flyttet potter med varmekrævende krydderurter som basilikum, citronverbena og rosmarin, som har stået ude i den varme eftersommer, ind under mere beskyttede forhold i f.eks. drivhus. Det er nu så koldt derude, at de ikke vokser mere. Også chili og peberfrugter i potter udenfor bør flyttes ind.

Dernæst skal man have et overblik over, hvad der absolut ikke tåler frost, heller ikke let nattefrost. Det gælder tomater, peberfrugt, chili, auberginer, agurker, squash og bønner, som man gør bedst i at plukke de modne af inden evt. frost. I drivhuset vil ganske let nattefrost på friland som regel ikke give frostskader, hvis vinduerne er lukket.

Store salathoveder tåler heller ikke frost, mens små salatplanter tåler let nattefrost og let nattefrost en enkelt nat skader heller ikke rodfrugterne. Vintergræskar skal man høste, inden der kommer nattefrost, og selleri og bladselleri tåler heller ikke nattefrost.

Lad være med at gå i panik ved udsigt til en enkelt nat med let nattefrost. Dække med et lag fiberdug, gamle gardiner, sække eller lignende er nok til at man kan redde bl.a. salat og bladselleri, så de kan vokse videre i flere uger endnu, og vi kan nå at spise dem frisk fra bedet. Frugt kan fint tåle nogle graders frost, så vent med at plukke æblerne, til de er plukkemodne.

Vintergræskar – høst og opbevaring

Græskarene har i år på grund af den ret kølige sommer ikke haft optimale vækstvilkår. Vintergræskarene er ikke blevet så store og mange som sidste sommer, og mange vil måske ikke nå at modne ordentlig af inden første nattefrost, så de kan holde sig.

Vintergræskar skal blive på planten indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt.

Mange æbler kan knække grene af træet

Hvis man har æbletræer, som bærer helt eventyrligt mange æbler, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen.

Løsningen er at plukke nogle æbler af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i et nu, og så går det måske for alvor først rigtig galt.

Et stort tag-selv-bord af frø

Hvis man har ladet planterne af blomster, krydderurter og grønsager stå og sætte frø i haven, så er der lige nu rigtig mange frø at høste. Hvis man har set flotte blomster i sommerens løb i andres haver, så er det som regel nemt nok at få lov til at høste frø. Man skal bare lige huske, at man kun kan høste frø af sorter og få samme gode egenskaber, hvis det er frøægte sorter. Det vil sige at F1-sorter ikke er interessante at høste frø fra.

Det allernemmeste er persillefrø, som oven i købet kan sås nu på det sted, hvor man vil have persille næste år. Enten spirer det nu og overvintrer som helt små planter, eller også spirer det rigtig godt i det helt tidlige forår.

Det er meget let at høste frø af de fleste arter, der har tørre frø. De skal bare drysses ned på en tallerken og sættes til tørre et par uger, hvorefter de kan kommes i en papirpose og opbevares tørt og ikke alt for varmt indtil næste forår.

En del frø modner meget sent, men det er muligt at høste frø langt hen i efteråret i tørre perioder. Vild rucola modner meget sent sine frø, men her kan man evt. bare lade frøstandene stå, så selvsår planterne og nye spirer frem næste år, hvis man lader bedet i fred for hakker og river.

Drivhuset i efteråret

I mange drivhuse kan der stadig høstes tomater og agurker, hvis de ikke er blevet helt ødelagt af spindemider, meldug eller agurkeskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater her i efteråret. Men det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for rådangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående helt eller delvis åben. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jorden kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god ide at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nedefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler let frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

Sæt jagten ind på snegleæg nu

Har man mange snegle i haven, så er det en god ide at gå på jagt efter snegleæg her i efteråret. Hvert æg, som man finder og kvaser, giver en snegl mindre næste forår. Det typiske sted, hvor man vil finde dem er steder med lidt højt græs – det er deres naturlig levested, elleri mangel af dette under anden vegetation, som dækker jorden godt. Sommetider er de placeret ovenpå jorden inden under græsdækket, andre gange finder man dem kun, hvis man graver. Her kan man til gengæld finde snegleæg helt ned i 10 cm dybde og måske flere hundrede et sted.

Beskyt druer på friland mod fugle

I mange drivhuse er der knap nok plads til en vinstok, da det frodige bladhang skygger meget. Men med de nyere sorter, som allerede har været på markedet i flere år og nogle nye kerneløse sorter, som er på vej i år, kan man helt problemfrit dyrke druer på friland. Det gælder både sorter til vinfremstilling og spisedruer.

Desværre kan både solsorte og hvepse lide de søde druer, og det giver store problemer at skulle beskytte druerne på et stort udendørs vinespalier. Fiberdug duer ikke, da det er for tæt og giver et så fugtigt miljø, at druerne let begynder af mugne og rådne, så snart det er fugtigt vejr. Derimod ser det ud til at insektnettet »Bionet« er rigtigt godt, da det effektivt holder ikke kun fuglene, men også hvepsene ude, samtidig med at der er god luftcirkulation.

Bionet fås i en bredde på 260 cm, så det er højt nok til at »køre« det rundt om et espalier og samle det med dobbelt ombuk i toppen med en række tøjklemmer. Det skulle kunne holde i 10 år, så prisen på 35 kr pr. meter er o.k., når man kan have druerne i fred. Det kan jo bruges til andre afgrøder resten af året. Bionet kan købes i Den Økologiske Have

Sæt året sidste varmkompost

De fine efterårsdage bruges ofte til en oprydning i haven, og det giver i år maser af kompost, da ukrudtet har haft gode udviklingsmuligheder her sidst på sommeren. Det er derfor en god ide at bruge et par timer en dejlig efterårsdag på at sætte en kompostbunke med det, som er samlet sammen. Det er vigtigt at vurdere, om materialet skal vandes, eller det er vådt nok allerede. Sætter man en stor bunke til varmkompostering og dækker den til med f.eks. plastik, som holder på varme og fugtighed, vil den hurtigt tage varme, og kan man få den op omkring 55–60 grader, så mange ukrudtsfrø og sygdomskim ødelægges.

Det kan også være en god ide at stikke en kompostbunke om, hvis det yderste lag ikke er omsat, mens bunkens indre er mere omsat. Det yderste anbringes inderst i den ny bunke. Det er vigtigt, at en sådan næsten omsat kompostbunke overdækkes, så vinterhalvårets regn ikke udvasker plantenæringsstofferne.