Havenyt uge 4, 2004

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Den hvide have kan være et meget flot syn, når den er dækket af helt nyfalden og jomfruelig sne, som luner om jord og planter. Men det er ikke altid, at den kolde nedbør er lige flot.

Våd tøsne er svær at nyde, og det samme gælder skiftende frost og tø, som efterhånden tager pynten af de få planter med grønne vintergrønne blade. Midt i snevejret er der dog alligevel nogle planter, man lægger mærke til, og som pynter med grønne blade midt i den hvide sne eller snesjappet. Det er værd at bide mærke i, hvilke stauder, det er, for det er nogle af dem, som er værd at plante for at få en pænere vinterhave. Det er stauder som kæmpestenbræk, bispehue, gemserod, krybeklokke og mange flere. Der er også en lille håndfuld krydderurter, som trodser vinteren, og midt i det hele titter vintergækkerne frem med spidse knopper, der peger lige op i luften, som en lovning på, at foråret er på vej.

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade, der dog hænger noget nedad på frostdage, men som hurtigt retter sig, så snart det igen bliver tø.

De er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie, timian og vild merian, der giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Er de gamle frø spiredygtige?

Mens vinteren hersker, så kan man finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi. Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at kunne købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de har ligget et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente i uger, og så kommer der intet op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Drivning af rabarber

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Det skulle de i år have fået her midt i januar.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter (og spande/potter). Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække i hele rabarberbedet.

Frøposen har fået ny ejer

Der har i det sidste halve år været mange, der har spurgt, hvad der sker med Frøposen efter Vibeke Geertsens pludselig død i maj 2003. Frøposen har haft mange trofaste kunder, som har sat stor pris på det meget store sortiment af spændende krydderurter, lægeurter, grønsager og blomster, som Vibeke Geertsen havde i alle årene, lige fra hun startede det lille frøfirma i 1994.

Firmaet er nu blevet solgt til Mette Rying Thomsen, som meddeler, at alle kunder fra 2003 automatisk modtager det nye katalog, mens nye kunder kan sende navn og adresse eller sende en frankeret svarkuvert (porto 6,50) til Frøposen, Postbox 35, 2970 Hørsholm. Så får man tilsendt det ny katalog, så snart det kommer her i januar. (Frøposen er senere ophørt)

Her er du: Forsiden > 2004 > Havenyt uge 4, 2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider